USA’s angreb på Venezuela og fortsatte ønske om at overtage Grønland bør få regeringen til at bakke helhjertet op om international ret. USA’s handlinger er et “wake up call” til os alle. Det bør det også være for den danske regering.
Debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark, bragt i Altinget den 15/1-2026
I en tid hvor internationale spilleregler udfordres åbent, er det afgørende, at Danmark står fast på den internationale retsorden.
Vi ser lige nu, hvordan USA behandler både Venezuela og Grønland som brikker i et magtpolitisk spil, hvor folkeret og suverænitet tilsidesættes, når det står i vejen for nationale interesser.
Derfor bekymrer det os, når statsministeren i sin nytårstale fortsat taler om internationale konventioner som noget, der kan spænde ben for politisk handlekraft.
Konventioner er ikke en hindring for demokratiet, men det, der adskiller retsstaten fra vilkårlig magtudøvelse.
Menneskerettigheder blev aldrig kun skabt til trygge og behagelige tider. De blev skabt netop til øjeblikke som nu
Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International
Menneskerettigheder blev aldrig kun skabt til trygge og behagelige tider. De blev skabt netop til øjeblikke som nu: Når politik splitter i stedet for at samle og gør det fristende at gøre specifikke befolkningsgrupper til syndebukke, og når medfølelse fremstilles som svaghed.
Den beskyttelse, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer os alle, eksisterer for at forhindre os i at gentage de værste øjeblikke i vores historie.
Når vi i Danmark diskuterer værdien af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, bliver den politiske debat ofte reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt konventionen står i vejen for et trygt og ordentligt samfund. Men sandheden er den stik modsatte.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en af de vigtigste byggesten i vores demokrati, fordi den er bolværket mod politiske strømninger, som indskrænker vores frihedsrettigheder eller vil afskaffe dem bid for bid.
Menneskerettighedskonventionen sikrer, at vores frihedsrettigheder ikke afhænger af, hvem der sidder på magten, men hviler på et stabilt og retligt fundament, der ikke rokker selv i stormvejr.
Konventionen er resultatet af årtiers arbejde, udformet af nogle af Europas mest erfarne jurister og dommere, og rodfæstet i en fælles forståelse af, at menneskerettighederne skal udgøre et værn mod magtmisbrug og overgreb fra staten.
Derfor bør vi alle være på vagt, når politikere lufter ideen om – eller ligefrem kræver – at Danmark bør melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller dele af den.
Grundloven beskytter os ikke tilstrækkeligt
Selvom grundloven er fundamentet for Danmarks demokrati, beskytter den os ikke tilstrækkelig, når det kommer til de frihedsrettigheder, som et moderne samfund kræver.
Grundloven er skrevet i en tid før internettet, før overvågningsteknologi, før digitale spor og før biometriske data.
Derfor beskytter grundloven os ikke mod ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, statslig masseovervågning eller indsamling af vores digitale data.
Den beskyttelse finder vi derimod i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der sikrer retten til privat- og familieliv, og som gennem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis giver os et konkret værn i en tid, hvor statslige indgreb kan ske med få klik.
Konventionens dynamiske fortolkning betyder, at den kan tilpasses de udfordringer, vi står over for i 2025 og frem.
De domme, Danmark har fået fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er ikke udelukkende et nederlag. De er et værn
Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer os retten til en retfærdig rettergang, retten til at statens indgreb eller begrænsninger af vores frihedsrettigheder overholder proportionalitets principper og retten til at blive beskyttet mod urimelige overgreb.
Konventionen sætter en klar standard for, hvad vi som borgere kan forvente af staten og domstolene – også når nationale regler ikke beskytter os tilstrækkeligt.
Dom var afgørende for vores pressefrihed
Et eksempel hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har gavnet os alle sammen, er HIV-sagerne fra 1980’erne, hvor mennesker smittet med inficeret hospitalsblod måtte vente fem til seks år på, at deres sager blev behandlet. Flere nåede at dø, før der faldt dom.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kritiserede Danmark for manglende rettidig rettergang, og det førte til nødvendige forbedringer.
Der kom et øget fokus på flere ressourcer til domstolene, bedre styring af processerne og i sidste ende en stærkere retssikkerhed.
Nogen husker sikkert Jersild-sagen om Grønjakkerne, hvor DR-journalist Jens Olaf Jersild blev dømt for at bringe racistiske udtalelser i et interview, selvom hans journalistiske intention var at afsløre et socialt problem.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog efterfølgende med udgangspunkt i konventionen, at journalister ikke kan straffes for at viderebringe kontroversielle udsagn i oplysningens tjeneste.
Den dom har siden haft afgørende betydning for pressefrihed i Danmark.
Et spejl, der tvinger os til at se på vores retsstat
De domme, Danmark har fået fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er ikke udelukkende et nederlag.
De er et værn og et spejl, der tvinger os til at se på vores egen retsstat og spørge, om vi faktisk lever op til vores egne idealer.
Når Den Europæiske Menneskerettighedskonvention holder os ansvarlige, styrker det vores demokrati, fordi det sikrer, at ingen – heller ikke staten – står over loven. Konventionen er en garanti for, at Danmarks retsorden udvikler sig i retning af større retssikkerhed og bedre beskyttelse af borgerne.
Debatten om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ender ofte i en snæver diskussion om udvisninger. Men de hårdest kriminelle kan allerede udvises uden hensyn til familieliv.
Det er kun i de få gråzonesager, hvor kriminaliteten ikke er grov nok til udvisning, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver en proportionalitetsvurdering.
Det er ikke en hindring. Det er retssikkerhed. Og det er selve idéen med menneskerettigheder. At staten skal kunne begrunde sine mest indgribende beslutninger over for sine borgere.
Rettigheder må ikke være for de få
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev skabt i skyggen af Anden Verdenskrig.
Europa havde set, hvor galt det kunne gå, når stater fik ubegrænset magt over borgerne, og derfor ønskede datidens politikere, regeringer og civilsamfund et system, der kunne sætte klare grænser for statens indgreb og beskytte borgernes rettigheder og værdighed.
I dag ser vi igen autoritære tendenser i verden.
USA’s seneste handlinger er et ”wake up call” til os alle. Det bør det også være for den danske regering.