I en årrække har Amnesty International Danmark haft et samarbejde med Ugandas modige, men hårdt trængte LGBTI+bevægelse. Amnesty har blandt andet sørget for øget sikkerhed for aktivister og adgang til sundhedsydelser. Projektet løber nogle måneder endnu og ophører derefter, hvis ikke der findes nye midler.
“Det mod, man møder hos de ugandiske aktivister, er ufatteligt. På daglig basis risikerer de livet for at hjælpe forfulgte LGBTI+personer.”
Det siger Mads Gottlieb, projektleder for Amnestys arbejde med at støtte LGBTI+bevægelsen i Uganda. Han er lige kommet hjem fra et besøg i hovedstaden Kampala, hvor Amnestys ugandiske samarbejdspartnere har hovedkvarter.
Et spørgsmål om liv eller død
Én af de ting, som Amnesty har fokus på i samarbejdet med de ugandiske organisationer, er sikkerhedssituationen for bevægelsens fremtrædende personer. Et konkret eksempel er en lille manual i risikovurdering, som skal distribueres blandt aktivisterne.
Når man arbejder med LGBTI+rettigheder i Uganda, er spørgsmålet om sikkerhed ikke teoretisk. Hadet og undertrykkelsen i landet er så voldsom, at det kan være et spørgsmål om liv eller død.
Det blev uhyggeligt klart, da David Kato – én af grundlæggerne af SMUG, som er Amnestys vigtigste samarbejdspartner i Uganda – blev hængt ud i den lokale avis, Rolling Stone, som bragte hans navn og adresse samt et billede af ham. Artiklens overskrift opfordrede til at hænge Kato og andre homoseksuelle. En dag i januar 2011 var der én, der fulgte avisens opfordring og tævede David Kato ihjel i hans hjem.
Derfor har Amnestys projekt i Uganda blandt andet haft fokus på digital sikkerhed, da aktivister hyppigt oplever at blive hacket, som regel af de lokale myndigheder.
Men det kan også være mere lavpraktiske sikkerhedsforanstaltninger.
Således er kontoret i Kampala udstyret med sikkerhedskameraer, porte, en sikkerhedsvagt til at bemande porten, der er kommet pigtrådshegn hele vejen rundt om huset, og der er også fundet penge til to store vagthunde.
Man kunne tænke, at man med alt det sikkerhedsgrej risikerede at eksponere SMUG, som ellers opererer i hemmelighed. Men det er ikke tilfældet, forklarer Mads Gottlieb:
“Det er helt normalt med pigtråd og vagthunde i Kampala, så det er ikke noget, der stikker voldsomt ud.”
Dialog med magthavere
Selvom arbejdet med at fremme LGBTI+rettigheder går pinefuldt langsomt — og med jævne mellemrum rammes af katastrofale tilbagefald — så fortsætter ugandiske aktivister ufortrødent arbejdet.
Indsatserne handler dels om at tilbyde ly, støtte og sundhedshjælp til LGBTI-personer, der kan være ramt af hjemløshed eller sygdom, eksempelvis Covid-19 eller HIV, og som nægtes hjælp hos de officielle institutioner:
”På de store offentlige hospitaler, som råder over størstedelen af Ugandas corona-vacciner, oplever LGBTI+personer, at uanset hvad det er, de fejler, så beder personalet dem om at henvende sig i afdelingen for HIV og aids — eller også bliver de bedt om at gå deres vej,” forklarer Mads Gottlieb.
Men LGBTI+organisationernes arbejde handler også om at påvirke og gå i uformel dialog med lovgivere og myndigheder, for eksempel parlamentsmedlemmer og politifolk.
Nogle ugandiske politikere er villige til at diskutere spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder, men de fleste trækker sig, hvis de finder ud af, at de diskuterer med folk, der selv kommer fra LGBTI-miljøet.
Afgørende for bevægelsens fremtid
Den ugandiske forfatning udråber frihed, lighed og frihed fra diskrimination for alle mennesker, og alligevel må landets LGBTI-personer kæmpe for deres grundlæggende menneskerettigheder.
På trods af forfatningens løfter har seksuelt samkvem mellem to af samme køn siden 1950 været kriminelt og kan give op til livstid i én af landets fængselsceller. Ugandas tidligere minister for etik og integritet, Simon Lokodo, der døde tidligere i år, har flere gange været ude offentligt og opfordre til had mod LGBTI+personer, som lovgivningen slår i hartkorn med pædofile og sexforbrydere.
Det er på den baggrund, Amnesty har valgt at yde støtte til Ugandas modige, men hårdt pressede LGBTI+bevægelse – et samarbejde, der begyndte i 2009, imens det igangværende projekt startede i 2019.
Ifølge Mads Gottlieb er det afgørende for LGBTI+bevægelsens fremtid i Uganda, at organisationer som Amnesty Danmark og SMUG indgår partnerskaber om at kanalisere viden og ressourcer ud til hele bevægelsen.
Mange af de ugandiske LGBTI+organisationer har nemlig ikke selv kapaciteten til at finde egne midler:
“Det kan være fordi, de har svært ved at få det juridiske på plads i forhold til at kunne blive registreret som enhed, eller mangler den dokumentation, der skal til for at kunne oprette en bankkonto. Generelt er det meget små organisationer, hvoraf de fleste ansatte er frivillige.”
Indtil videre har Amnestys projekt opereret med støtte fra Det Obelske familiefond, som har doneret tre millioner danske kroner til formålet. Fondsfinansieringen, og dermed hele projektet, står til at udløbe senere på året.
Læs mere om Amnestys arbejde med LGBTI-rettigheder
