Kina udsætter systematisk uighurere og andre muslimsk-etniske grupper for chikane, efter de har forladt landet, dokumenterer Amnesty gennem en lang række vidneberetninger, der netop er blevet offentliggjort.
Casestudierne viser, hvordan Kina målrettet går efter uighurere og andre eksilgrupper rundt om i verden gennem pres fra landets ambassader i udlandet, beskedtjenester og truende telefonopkald.
”Disse skræmmende beretninger fra uighurere bosat i udlandet viser, hvordan den langtrækkende skygge af undertrykkelse af muslimer fra Kina strækker sig langt ud over landets grænser”, siger Patrick Poon, der er Kina-researcher i Amnesty.
”Selv efter at uighurere og personer fra andre minoriteter er flygtet fra forfølgelsen i Xinjiang, er de ikke sikre. Den kinesiske regering finder måder at nå og gøre dem bange på og – ultimativt – forsøger at bringe dem tilbage til en grum skæbne, hvilket indbefatter at presse andre regeringer til at udlevere dem”.
Amnesty har over et år – fra september 2018 til september 2019 – sammenlignet information fra omkring 400 uighurere, kazakhstanere, usbekere og andre medlemmer af hovedsageligt muslimsk-etniske grupper i 22 lande fordelt på fem kontinenter. Deres beretninger viser den chikane og frygt, som disse samfund bliver udsat for på daglig basis.
Adskillige af de interviewede uighurere fortalte Amnesty, at de lokale myndigheder i Xinjiang var gået efter deres familiemedlemmer derhjemme for at undertrykke uighur-samfundene i udlandet. Andre fortalte, at de kinesiske myndigheder havde brugt sociale beskedtjenester til at opspore, kontakte og intimidere dem.
Mød tre uighurere
Yunus Tohti
Yunus Tohti læste på universitetet i Egypten, da kinesisk politi kontaktede ham via WeChat. Han blev spurgt om, hvornår han havde planer om at vende hjem til Xinjiang og blev beordret til at give personlige informationer, som for eksempel en kopi af sit pas. Da han ikke længere følte sig i sikkerhed i Egypten, flygtede Yunus Tohti til Egypten og endte til sidste i Holland.
Få måneder senere ringede politiet i Xinjiang til Yunus’ storebror, der befandt sig i Tyrkiet. Politiet fortalte ham, at de stod ved siden af hans forældre, og at han skulle vende hjem til Xinjiang, hvilket han opfattede som en implicit trussel mod hans forældres sikkerhed. Efterfølgende mistede Yunus Tohti kontakten med sin familie i Xinjiang, og han frygter, at de er blevet tilbageholdt eller det, der er værre.
Rushan Abbas
Rushan Abbas’ liv blev vendt på hovedet, da hendes søster Gulshan blev tilbageholdt i Xinjang i september 2018. ”Der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke har talt højt om den forfærdelige ugerning,” fortæller Rushan Abbas, som er uighursk aktivist i USA. Hun er sikker på, at hendes søster, der var pensioneret læge, blev tilbageholdt kort tid efter, Rushan Abbas selv holdt en tale om massetilbageholdelserne af uighurer i Xinjiang.
Det er en taktik, som Beijing bruger til at få mig til at tie stille og for at stoppe min lovlige aktivisme i USA,” siger hun. Rushan Abbas er siden kommet under angreb fra et statsejet medie i Kina, der anklager hende for at sprede løgne om tilbageholdelsen af uighurere i Xinjiang.
Rushan Abbas med et skilt, hvor hun spørger, hvor hendes søster er henne?
Gulruy Asqar
Gulruy Asqar er lærer og bor i USA. Hendes bror, Husenjan, er en fremtrædende sprogforsker og har udgivet en uighur-kinesisk ordbog. I 2018 begyndte Gulruy Asqar at modtage hyppige telefonopkald fra det kinesiske konsulat i Houston, hvor der blev spurgt efter hendes navn, fødselsdato og andre personlige informationer. Gulruy Asqar afslog hver gang og lagde røret på.
Til sidst konfronterede hun manden i den anden ende af røret og fortalte ham, at hun er amerikansk statsborger, og at hun ikke ville give dem nogen informationer. Opkaldene stoppede, men hun begyndte at modtage opkald fra et kinesisk pakkeleveringsfirma.
Hun tror ikke på, at hendes familie ville sende hende noget fra Xinjiang, da de er bange for at kontakte hende, og hun mistænker opkaldene, som hun også har hørt om fra andre uighurere i udlandet, for at være endnu et forsøg på at få fat i hendes personlige oplysninger. For et år siden hørte Gulruy Asqar fra venner, at hendes bror Husenjan sandsynligvis er blevet tilbageholdt i Xinjiang. Hun har siden da ikke kunnet få nogen information om hans situation eller om, hvor han befinder sig.
Gulruy Asqar med billeder af hendes bror. Hun ved ikke, hvor han befinder sig.Uhørt kampagne
Siden 2017 har Kina kørt en uhørt kampagne mod uighurere, kazakhstanere og andre muslimsk-etniske grupper i Xinjiang-provinsen. Det anslås, at mindst en million mennesker er blevet tilbageholdt i såkaldte ”omstilling-gennem-uddannelse” eller ”erhvervstrænings”-centre, hvor de er blevet udsat for en lang række menneskerettighedskrænkelser.
Tidligere i denne uge blev et 137 sider langt dokument fra den kinesiske regering lækket til adskillige internationale medier. Dokumentet indeholdt personlige detaljer om mennesker fra Xinjiang, herunder deres religiøse vaner og personlige forhold, som skulle bruges til at fastslå, om de skulle interneres i ”genopdragelseslejre”. De lækkede oplysninger støttede de beviser på krænkelser, som Amnesty tidligere har dokumenteret.
”På trods af Kinas fortsatte nægtelse af interneringslejrenes eksistens vokser beviserne for, at alle, der bliver deporteret til Xinjiang, er i stor fare for at blive sendt i lejrene og udsat for alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, siger Patrick Poon og fortsætter:
”Det er altafgørende, at regeringer, der huser Xinjiang-diasporaen rundt om i verden, tager forholdsregler for at sikre dem imod intimideringen fra kinesiske ambassader og agenter og stopper tvangshjemsendelserne til Kina”.
World Uyghur Congress anslår, at mellem en og 1,6 millioner uighurere bor uden for Kina, og der findes betydelige eksilsamfund i Kazakhstan, Kirgisien og Usbekistan. Der findes mindre samfund i andre lande, herunder Afghanistan, Australien, Belgien, Canada, Tyskland, Norge, Rusland, Saudi-Arabien, Sverige, Holland, Tyrkiet og USA.