Tortur, langvarige isolationsfængslinger, tvungen forsvinding og udelukkelse fra al kommunikation med omverdenen. Ukrainske krigsfanger og civile udsættes for umenneskelig behandling i russisk fangenskab.
Amnesty dokumenterer den umenneskelige behandling i en ny rapport, “A Deafening Silence: Ukrainians held incommunicado, forcibly disappeared and tortured in Russian captivity”.
De krigsfanger, der siden februar 2022 har været holdt i russisk fangenskab, bliver bevidst afskåret fra omverdenen. Ofte i flere år.
De russiske myndigheder skjuler deres opholdssted, mens de fortsætter torturen, mishandlingen og endda ulovlige drab på krigsfanger, uden nogen straf til følge.
En dehumaniserende politik
”Ruslands systematiske isolationsfængslinger af ukrainske krigsfanger og civile afspejler en bevidst politik, der er designet til at dehumanisere og lukke munden på dem. Deres familier bliver efterladt i en smertefuld venteposition, hvor de ikke ved, hvad der er blevet af deres kære,” siger Amnesty Internationals generalsekretær Agnés Callamard.
”Torturen finder sted i total isolation fra omverdenen, hvor ofrenes skæbne overlades til deres fangevogtere. Det er ikke en række isolerede hændelser – det er en systematisk politik, der krænker alle principper i international ret,” siger hun.
Amnesty Internationals nye rapport er baseret på interviews med 104 mennesker i Ukraine mellem januar og november 2024. Rapporten inkluderer fem tidligere ukrainske krigsfanger, familiemedlemmer til 38 krigsfanger, familiemedlemmer til 23 savnede ukrainere, 28 tidligere tilbageholdte civile og deres familie, og 10 russiske krigsfanger, der i øjeblikket tilbageholdes i Ukraine.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal lede efter min mand, eller hvor jeg skal sende mine breve til.
Olena Kolesnyk
“Uvisheden efterlader et totalt mørke”
Selvom det præcise tal er uvist, så er det sandsynligt, at tusinder af ukrainere, både militære og civile, lige nu holdes fanget i Rusland og i de besatte områder i Ukraine.
Størstedelen af de ukrainske krigsfanger holdes i isolation, og deres familier får kun få eller ingen oplysninger om deres skæbne eller opholdssted.
Samtidig nægter de russiske myndigheder internationale organisationer adgang til krigsfangerne og de civile, selvom det er deres ret at blive tilset ifølge international ret.
Olena Kolesnyks mand, Serhii, blev fanget i juli 2024. Hun fortæller, at hun ikke kan få bekræftet de få oplysninger, hun har om hans opholdssted.
”Jeg ved ikke, hvor jeg skal lede efter min mand, eller hvor jeg skal sende mine breve til. Uvisheden efterlader et totalt mørke. Det dræber mig,” siger hun til Amnesty International.
De savnede ukrainere
Titusindvis af ukrainere anses af de ukrainske myndigheder for at være ”savnet under særlige omstændigheder”. Mange af de savnede er i fangenskab, mens andre er blevet dræbt.
Khrystyna Makarchuks mand, Volodymyr, er en af dem, som har været forsvundet i lang tid. En dag dukkede han op på russisk tv, hvor han beskrev, hvordan han blev taget til fange. Samtidig bekræftede en hjemvendt krigsfange, der kendte Volodymyr personligt, at han var i fangenskab. Men Rusland har ikke bekræftet Volodymyrs tilbageholdelse.
Civile er også en stor del af det antal af fanger, der er forsvundet i Ruslands varetægt. Rusland har længe gjort brug af tilfældige anholdelser, tortur og forsvindinger til at intimidere civilbefolkningen. Sådanne handlinger udgør forbrydelser mod menneskeheden.
”Deres hjerter kunne ikke klare mere”
Amnesty har også dokumenteret rystende beretninger om tortur, og hvordan fanger nægtes medicinsk behandling i russisk fangenskab.
”De begyndte med det samme at torturere mig. De slog mig med bedøvelsespistoler, og det var meget smertefuldt. Jeg så, hvordan nogle døde af det. Deres hjerter kunne ikke klare mere,” siger Volodymyr Schevchenko, en tidligere krigsfange, som har været holdt i russisk fangenskab i to år.
Serhii Koroma, en tidligere ukrainsk krigsfange, var hårdt såret, da han blev fængslet. Han fortæller til Amnesty, at han fik et bakteriedræbende middel, hvorefter han blev efterladt uden yderligere behandling.
“Min bror mistede hele sin familie,” siger Olga Padey. Hun er ukrainer og fortæller her, hvad der skete.
Uden retfærdighed fortsætter lidelserne
Ruslands handlinger krænker åbenlyst Genève-konventionen, som garanterer krigsfangers ret til regelmæssig kontakt med omverdenen, adgang til medicinsk behandling og besøg af internationale organisationer.
Amnesty International kræver, at Rusland stopper deres tortur, forsvindinger og isolation af krigsfanger og civile. Ulovligt tilbageholdt civile skal løslades. Russiske autoriteter må også underrette om krigsfangernes status og tillade uhindret adgang for internationale humanitære organisationer. Rusland skal sikre, at der er tilstrækkelig medicinsk behandling til alvorligt syge krigsfanger.
”Det internationale samfund bør bruge al sin indflydelse til at stoppe disse afskyelige forbrydelser i henhold til folkeretten og sikre, at de ansvarlige bliver retsforfulgt, siger Amnestys Internationale generalsekretær Agnès Callamard.
”Uden retfærdighed fortsætter lidelserne for de ukrainske krigsfanger, civile og deres familier.”