Fredag d. 20 januar overlader Barack Obama nøglerne til Det Hvide Hus til Donald Trump og dermed også førersædet i verdens mest magtfulde og indflydelsesrige land
Bragt i Morgenavisen Politiken den 18. januar 2017.
Af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling
Amnesty har haft stærke kritikpunkter af Obama, der trods smittende retorik udvidede brugen af henrettelser uden dom under sit droneprogram, svigtede sit løfte om at lukke Guantánamoog retsforfulgte flere whistleblowere end alle tidligere præsidenter sammenlagt. Men hvor Obama i 2009 blev imødeset med håbet om positive forandringer for menneskerettighederne, giver Trump på forhånd bange anelser. Udmeldingerne under valgkampen og hans udbrud på Twitter kombineret med nomineringerne til nøgleposter i hans administration giver nogle bekymrende indikatorer. Menneskerettighederne risikerer at kommer under frontalt angreb på en måde, der kan få stor, negativ indflydelse.
Forsvaret for menneskerettigheder i udlandet
Nomineringen af Rex Tillerson til udenrigsminister rejser tvivl om, hvorvidt USA fremover vil kritisere Rusland for de klare brud på menneskerettighederne, som vi blandt andet så i Syrien og Krim. Indtil 2016 var Tillerson direktør for oliegiganten ExxonMobil og tæt forbundet med Putin gennem personlige kontakter og store investeringer i Rusland. Under sin høring i Senatet i sidste uge, var Tillerson heller ikke helt sikker på, om der finder alvorlige krænkelser af menneskerettighederne sted i Saudi-Arabien. Trump har selv rost Tyrkiets præsident Erdogan, der siden sommerens kupforsøg har gennemført masseanholdelser og en hidtil uhørt undertrykkelse af ytringsfriheden. Trump aftalte også hurtigt at mødes med Filippinernes præsident Duterte, der har indledt en bølge af drab på tusindvis af narkomistænkte – og senest har indrømmet selv at have smidt mennesker i døden fra en helikopter. Vi må forvente, at USA bliver en svagere og mindre troværdig stemme for menneskerettigheder. Det er dårligt nyt for journalister, advokater og aktivister i de lande, hvor civilsamfundet og ytringsfriheden er under stigende pres.
Registrering af muslimer
Midt i en tid, hvor billeder fra den brutale borgerkrig i Syrien brænder på nethinden, meddelte Trump, at hvis han vandt, ville han erklære stop for flygtninge fra Syrien, og sende dem tilbage, der var kommet frem. Hans påstand om, at disse hårdt prøvede mennesker udgjorde en sikkerhedsrisiko, overså den 18 måned lange og grundige screening som de gennemgår inden ankomsten til USA. Under valgkampen argumenterede Trump for at indføre et register for alle muslimer, og det forlyder, at hans administration arbejder videre med planen. Trump har tilmed erklæret sin støtte til et totalt forbud mod indrejse af muslimer til USA – i terrorbekæmpelsens navn. På denne måde at stemple en hel befolkningsgruppe og indføre klar diskrimination baseret på religion herkomst er beskæmmende. Det rammer ikke bare muslimers mulighed for frit og åbent at deltage i samfundet, men samfundets idealer om frit at kunne tænke, tro og udtrykke sig uden frygt for repressalier.
Tortur og fængsling uden rettergang
Trump har indikeret, at waterboarding bør være tilladt, og at han gerne supplerer med endnu voldsommere torturmetoder. Samtidig vil han fylde Guantánamo-fangelejren op med flere ”bad dudes”. De fire øverst nominerede i Trumps regering svarede alle under deres høringer, at de ikke vil genindføre tortur, hvilket direktøren for CIA også har advaret kraftigt imod. Forhåbentlig vil Trump lytte – men hans tilgang indtil videre giver langt fra ro i maven på det punkt. Guantánamo har nu eksisteret i 15 år, og der sidder endnu 45 fanger tilbage. Det er et uhyggeligt perspektiv, at Trump vil fylde det op igen med mennesker, der holdes tilbage uden sigtelse eller dom på ubestemt tid.
Racisme, homofobi og had mod kvinder
Trumps udtalelser under valgkampen var i flere tilfælde uhørt nedgørende og diskriminerende. Han har omtalt mexicanere som drabsmænd og voldtægtsforbrydere, og pralet med, at han kan få lov til at gramse alle kvinder i skridtet, fordi han er berømt. Både vicepræsident Mike Pence og hans valg til justitsministerposten Jeff Sessions er dybt uenige i Obamas politik om at sikre flere rettigheder for homoseksuelle og transkønnede.
Den måde, de øverste politiske figurer taler, er ikke ligegyldigt. Hadsk retorik kan være med til at legitimere både holdninger og handlinger. Organisationer melder allerede om en stigning i hadforbrydelser, og frygten for, hvad de næste fire år vil bringe, er til at føle på i mange familier med en anden etnisk herkomst og religion end hvid og kristen.
Vi håber naturligvis, at Trump vil styrke retssikkerheden, øge friheden og mindske diskrimination og had. Men der er desværre meget der tyder på det modsatte. Derfor er det vigtigere end nogensinde at forsvare de fælles værdier om lighed for loven, frihed og værdighed for alle mennesker. Vi opfordrer alle lande, også Danmark, til at arbejde for, at USA ikke underminerer menneskerettighederne og de internationale institutioner, der er vores bedste håb for at skabe de fælles løsninger, der er brug for. Også en nær allieret bør sige fra, når man er på vildveje.