75.000 mennesker på flugt fra krigen i Syrien har i næsten et år været fanget i ørkenen mellem Syrien og Jordan.
Debatindlæg af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark
Bragt i Jyllands-posten 17.09.2016
Midt i sandstorme og kvælende hede kæmper de desperate kvinder, børn og mænd for at overleve. Det bliver ikke nemmere af, at lagrene af vand og mad hastigt svinder ind.
Mange er alvorligt syge, og flere er allerede døde i dette lille stykke ingenmandsland, som internationale nødhjælpsorganisationer ikke kan få adgang til. Men den tragiske situation kunne være undgået, hvis verdens lande havde handlet tidligere og delt ansvaret imellem sig.
I stedet har man overladt håndteringen af mere end 600.000 flygtninge til Jordan, der ligesom de andre lande i de såkaldte nærområder bærer en alt for tung byrde i forhold til at hjælpe de millioner af mennesker, der flygter fra bomber og krigsforbrydelser i Syrien og andre krigsområder.
Indtil for nylig var der ellers håb om, at det længe ventede topmøde i næste uge om flygtninge og migranter ved FN’s generalforsamling i New York kunne ændre billedet. Men desværre ser det allerede nu ud til, at mødet med deltagelse af verdens ledere – herunder Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen – ender som en fiasko.
Hverken EU, Rusland og Kina kunne således godkende FN’s forslag om at dele ansvaret for at hjælpe verdens 21 millioner flygtninge og genbosætte mindst ti procent af de allermest sårbare. I stedet ender det med et udvandet dokument, der ikke forpligter landene til noget som helst konkret.
Der er ellers et akut behov for handling. Mere end en million mennesker har ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat brug for at blive genbosat inden udgangen af 2017. I dag genbosættes under 100.000 flygtninge årligt.
Derfor virker det også helt absurd, at Danmark bevæger sig i den stik modsatte retning. I stedet for gå forrest i kampen for en fair fordeling af flygtninge på globalt plan bruger regeringen sine kræfter på stramninger – senest ved at indføre et stop for modtagelsen af de kvoteflygtninge, som Danmark ellers har budt velkommen siden 1978.
Det sker i en tid, hvor flygtningelejrene i lande som Jordan, Libanon og Tyrkiet bugner af sårbare flygtninge, der enten er alvorligt syge eller risikerer overgreb og forfølgelse, hvis de ikke bliver genbosat i et sikkert land som Danmark.
Vi kan ikke løse udfordringen ved at stikke hovedet i busken og tænke, at andre må tage sig af det. Eller ved at tro, at flere penge til de trængte nærområder gør det alene. Den værste flygtningekrise i 70 år kræver handling og fælles løsninger, og Amnesty International opfordrer til, at verdens regeringer – ikke mindst i de rigere lande – påtager sig ansvaret for at genbosætte markant flere flygtninge og etablerer sikre og lovlige ruter væk fra krigsområderne.
Der skal ske noget snart. Mens verdens ledere diskuterer i New York, fortsætter lidelserne for de millioner af mennesker, der flygter fra krig, forfølgelse og overgreb. Det er ikke umuligt at finde en løsning, der kan bringe dem i sikkerhed. Men det kræver, at Danmark og andre velstillede lande tager ansvar og ikke skubber problemet rundt imellem sig eller over på de lande, der befinder sig tættest på brændpunkterne. Ellers risikerer vi et komplet sammenbrud, der vil føre til endnu flere konflikter, end vi ser i dag, som ikke kan være i nogens interesse.