Tyrkisk LGTB-aktivist ser frem til at deltage i Copenhagen Pride. Sidst han deltog i en pride var i Istanbul, hvor politiet skød med gummikugler mod aktivisterne og kastede med tåregas.
“Når vi er sammen, er vi stærke.”
Ordene kommer fra 23-årige Ahmet Gozubuyuk. Han er spændt på at opleve, hvordan det er at gå i en pride, hvor størstedelen af samfundet, og ikke mindst staten, bakker op om homoseksuelles ret til at ytre og forsamle sig.
I sommer deltog han i en pride i Istanbul, som for femte år i træk er blevet forbudt af myndighederne, fordi de mener, at priden udgør en sikkerhedsrisiko.
Trods forbuddet troppede tusindvis af aktivister op i den centrale del af Istanbul.
”Der var politi overalt. Alle de gader, hvor vi ville gå, var afspærret,” fortæller han.
Aktivisterne blev mødt med gummikugler og tåregas af kampklædt politi.
”Jeg valgte at blive trods tåregassen. Myndighederne kan lige så godt vænne sig til, at vi eksistere,” siger Ahmet resolut.
Den unge universitetsstuderende har ikke altid været så stærk i sin tro på, at det at stå frem og kræve sine menneskerettigheder, vil skabe forandring.
Da han var barn, blev han drillet i skolen.
”Jeg blev kaldt for bøsse og fik at vide, at jeg talte som en kvinde. Jeg havde det virkelig dårligt.”
Drillerierne holdt Ahmet for sig selv – han delte det ikke med nogen, heller ikke med sin familie.
Det var først da Ahmet flyttede til Istanbul, at han fik styrken til at stå åben frem med sin seksualitet og kæmpe for sin ret til at være, den han er.
”I dag er jeg virkelig glad. Jeg føler mig stærk, når jeg er sammen med andre aktivister.”
Hvis nogen af hans nye venner eller medstuderende på universitetet i Istanbul spørger om hans seksualitet, svarer han dem.
”Jeg skilter ikke med min seksualitet i hverdagen, men jeg skjuler det heller ikke. Jeg er bare mig selv.”
I Tyrkiet bliver homoseksuelle mødt med diskrimination på flere niveauer, fortæller Ahmet.
”Homoseksuelle har svært ved at få et arbejde. Staten vil ikke hyre dig, hvis de ved, at du er homoseksuel. Og man kan ikke gå i hånd med sin kæreste uden at risikere tilråb,” fortæller han.
Udover at det er forbudt at afholde pride, er der også eksempler på, at lokale politikere forbyder film- og debat-arrangementer, der handler om homoseksuelle.
Trods politiets hårdhændede metoder for at stoppe priden i Istanbul er Ahmet fast besluttet på, at han sammen med andre aktivister vil gøre, hvad han kan for at den bliver afholdt igen næste år.
”Vi forsvinder ikke. Vi har også ret til at være her,” siger han.