Kvinder og børn, som udsættes for vold i hjemmet, er særligt udsatte i denne corona-tid. Vold eskalerer nemlig i krisesituationer, fortæller lederen af det danske krisecenter Danner.
Kriser er hårde for alle dele af et samfund. Lige nu oplever vi alle sammen indskrænkninger af vores forsamlings- og bevægelsesfrihed og lever med en konstant usikkerhed for, hvad fremtiden bringer. Men for særligt udsatte grupper betyder corona-pandemien en forværring af en ofte i forvejen desperat situation.
Dette er især tydeligt, når det kommer til kvinder og børn, som udsættes for vold i hjemmet. Da corona-virussen krydsede landegrænser og nedlagde det ene samfund efter det andet, fik den en uhyggelig følgesvend i form af en markant stigning af tilfælde af vold mod kvinder. Kina kunne dokumentere en tredobling af henvendelser til politiet i løbet af februar måned, og England kunne i sidste uge konstatere, at henvendelser til britiske krisecentre ligeledes var steget med 1/3 simultant med virussens indtog. Vold mod kvinder steg i Frankrig med 32 procent og i Paris med så meget som 36 procent i den første uge af den nationale lock-down.
Sværere for kvinder at få hjælp
I Danmark melder den nationale enhed ”Lev uden vold” om en fordobling i antallet af telefoniske henvendelser vedrørende vold mod kvinder. På det danske krisecenter Danner, oplever de ikke en stigning i antal henvendelser, hvilket ifølge direktør Lisbeth Jessen skyldes, at det er blevet mere besværligt for kvinderne at række ud efter hjælp, nu hvor de er isolerede i hjemmene:
”Lige nu oplever Danner, ligesom i Italien, at antallet af kvinder, der henvender sig til vores telefonrådgivninger er lavere end normalt – men det betyder ikke, at kvinderne slet ikke ringer til os, der er bare flere barrierer for at ringe lige nu. Samtidig har vi ikke de normale brobyggere – altså frontpersonale i kommunerne, hos lægen eller andre instanser. Det er bekymrende, hvis kvinderne så at sige er nødt til at ’finde sig i volden’ i denne tid, fordi de er forhindret i at tale frit i hjemmet.”
Vold eskalerer i krisesituationer
Én ud af fem kvinder i EU oplever fysisk og / eller seksuel vold påført af en nuværende eller tidligere partner. For mange af disse kvinder betyder det ’at blive hjemme’, at de nu er isoleret med deres voldsudøver. Før corona-pandemien kunne kvinder og børn, som udsættes for vold, få et pusterum fra utrygheden i hjemmet, når de var på arbejde eller i skole. Det frirum er de blevet frarøvet, og de lever nu i utryghed hele døgnet.
Lisbeth Jessen peger på, at internationale erfaringer og evidens viser, at vold mod kvinder og børn eskalerer i krisesituationer som denne.
”Denne nedlukning er særlig farlig, fordi hjemmetiden forstærker voldsspiralen, når ingen kommer ud af huset og kan få pauser fra hinanden. Denne lock-down-periode er en ’trigger’ for voldsudøveren. Det betyder, at der er en markant risiko for, at volden vil blive mere hyppig og grovere. Vi har desuden en formodning om, at i nogle familier, hvor der ikke tidligere har været vold, så vil den lige nu opstå på grund af det pres, mange lever under.”
Myndigheder skal hjælpe
Vold mod kvinder er en menneskerettighedskrænkelse. Det er et samfundsanliggende og et fælles problem.
Franske og spanske myndigheder har allerede identificeret nye tiltag, som skal hjælpe kvinder, der udsættes for vold. De har blandt andet sikret, at voldsudsatte kvinder kan låne en telefon på alle apoteker og i visse supermarkeder for at ringe og få hjælp. Samtidig har de udviklet en kode til apotekerne, som de kvinder, som kommer der i følgeskab med deres partnere, kan benytte og dermed alarmere personalet. Den franske regering har indskærpet overfor politiet, at de under coronakrisen skal være særligt opmærksomme på henvendelser om partnervold og være i højt alarmberedskab for at bekæmpe vold i hjemmet.
I Danmark er der afsat midler til at oprette 55 akutte krisecenterpladser, for at sikre voldsramte kvinder under corona-krisen. Der er desuden vedtaget en børnepakke målrettet alle udsatte børn og deres familier, der også kan komme børn fra voldsramte familier til gode, og udsatte børn har adgang til nødpasningsordningen på landets skoler og daginstitutioner. Det er positivt, men der skal gøres mere.
Amnesty mener, at det er afgørende, at myndighederne sætter alt ind for at sikre, at voldsramte kvinder og børn har viden om, hvor og hvordan, de kan komme i sikkerhed og har reel adgang til de samme hjælpeinstanser som før krisen, selvom de er isoleret i deres hjem. Dette indbefatter adgang til sikre opholdssteder, psykologisk, medicinsk og juridisk støtte til ofre for vold og distribuering af teknologiske tiltag som særlige apps, designet til at muliggøre at ofre for indespærring og social kontrol kan få kontakt til omverden. Desuden skal politiet være årvågne og reagere hurtigt på mistanke om vold. Eftervirkningerne af den eskalerede vold vil række udover karantæne-perioden, og der skal derfor også prioriteres langsigtet støtte til de ramte kvinder og børn.
Krisecenter Danners råd til hvor du kan hente hjælp, hvis du føler dig truet af din partner:
- Hvis du er i akut fare skal du ringe til 112
- Du kan ringe til Danner på 3333 0047 eller Lev Uden Vold på 1888 – hele døgnet. Vi sidder klar til at hjælpe.
- Du kan sende en mail til os på sigdettilnogen@danner.dk – vi svarer på alle sprog. Som noget nyt kan du under coronakrisen indlogeres på Nødkrisecenter København efter skriftlig visitation.
- Du kan møde op hos Danner i Nansensgade 1 i København og bede om hjælp
- Du kan kontakte en ven/familie og bede dem kontakte Danner, så finder vi en god løsning.
- Du kan pakke en taske med det nødvendige, så du er klar til at forlade hjemmet, hvis muligheden opstår.