For at forbedre retsstillingen for voldtægtsofre foreslår Amnesty og andre, at straffelovens definition af voldtægt skal bero på samtykke.
Af Stinne Bech, policyteamleder i Amnesty Danmark
Denne kommentar er bragt i Information den 4.9 2016.
I informations leder fra sidste uge udlægges det som ønsket om omvendt bevisbyrde: At den anklagede i voldtægtssager fremover skal bevise sin uskyld. Intet kunne ligge os mere fjernt, og påstanden om omvendt bevisførelse, mener vi, er helt misforstået.
Med en samtykkebaseret lovgivning er den anklagede stadig uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Kravene til bevisbyrden svækkes på ingen måde. Den centrale ændring består alene i anskuelsen af skyldsspørgsmålet. I dag afgøres det ud fra, om det kan bevises, at den forurettede har sagt fra og om hun har været udsat for vold, tvang, trusler eller været i en forsvarsløs tilstand. Med samtykke skal skyldsspørgsmålet også ske ud fra en vurdering af, hvordan den anklagede har handlet for at sikre sig, at sex skete frivilligt.
Det betyder ikke, at sager, hvor manden ikke kan bevise et samtykke, vil være voldtægt. Det betyder derimod, at sager, hvor anklagemyndigheden på baggrund af de konkrete omstændigheder kan bevise både, at der ikke var samtykke, og at den anklagede må have været klar over, at der ikke var samtykke, vil være voldtægt.
Det er ikke mærkeligt, hvis det forvirrer, men forskellen er væsentlig.
At definere voldtægt ud fra manglende samtykke er i øvrigt ikke en dansk opfindelse. Det flugter med internationale menneskerettighedsstandarder, og det vil alene være en lille, men vigtig, ændring for at give voldtægtsofre bedre beskyttelse. For som Informations leder rigtigt påpeger, er arbejdet ikke gjort med lovgivning. Det handler også om praksis i retssamfundet og holdninger i befolkningen, hvor vi alle har ansvar for at sikre, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige for alle involverede parter.