EU's samarbejde med Libyen risikerer at føre til grove menneskerettighedskrænkelser Flygtninge EU

 
Udgivet
01.
Nyhed

MAHMUD TURKIA/AFP/Getty Images

Den libyske kystvagt i aktion ved byen Garabulli, tæt ved hovedstaden Tripoli.

EU's samarbejde med Libyen risikerer at føre til grove menneskerettighedskrænkelser

EU's planer om et tættere samarbejde om migration med Libyen risikerer at føre til mishandling og tidsubestemt tilbageholdelse af tusindvis af flygtninge og migranter i Libyen, advarer Amnesty International, som dokumenterer grove overgreb begået af libyske myndigheder.

I maj annoncerede EU nye planer om at forlænge den maritime indsats imod menneskesmugling på Middelhavet, operation Sophia, samt at træne, opbygge og dele informationer med den libyske kystvagt.

Men den libyske kystvagt står bag grove menneskerettighedskrænkelser, og flygtninge og migranter interviewet af Amnesty beretter om grove overgreb i detentionscentre i Libyen. 

Amnesty har i maj måned interviewet 90 flygtninge og migranter, som er ankommet til Sicilien og Puglia i Italien fra Libyen. Af sikkerhedshensyn er det ikke aktuelt muligt for Amnesty at foretage research i Libyen.

De nyankommne flygtninge og migranter, som tidligere er blevet opsamlet af den libyske kystvagt, beretter om skyderier og tæsk begået af kystvagten, ligesom de fortæller om grov tortur og mishandling i detentionscentrene for flygtninge og migranter på det libyske fastland.

”Det er klart, at den libyske kystvagts evner til at lave redningsaktioner skal forbedres for at redde liv på havet. Men for øjeblikket er den grimme virkelighed, at Libyens kystvagt standser, opsamler og returnerer tusindvis af mennesker til detentionscentre, hvor de udsættes for tortur og mishandling”, siger Magdalena Mughrabi, fungerende vicedirektør for Amnesty i Nordafrika og Mellemøsten.

”EU har gentagne gange vist sin vilje til at nedprioritere menneskerettigheder i forsøget på at standse migranter og flygtninge i at komme til Europa. Men EU bør ikke engang overveje at samarbejde om migration med Libyen, hvis det direkte eller indirekte fører disse chokerende menneskerettighedskrænkelser”, siger Magdalena Mughrabi.

Også tidligere har Amnesty dokumenteret grove overgreb mod udlændinge tilbageholdt i libyske detentionscentre.

Læs: Flygtninge og migranter bliver tortureret og misbrugt i Libyen

Tæsket og skudt af Libyens kystvagt

Til trods for volden og lovløsheden i Libyen, der siden 2014 har været præget af væbnet konflikt, fortsætter tusinder af flygtninge og migranter stadig med at rejse til Libyen og herfra til Europa på flugt fra krig, forfølgelse eller ekstrem fattigdom. 

23-årige Abdurrahman fra Eritrea blev samlet op, da den libyske kystvagt i januar standsede den båd, han sammen med 120 andre sejlede i:

”De tvang alle ud af båden og slog os med gummislanger og kæppe. De skød endda en mand i foden. Han var den sidste, som forlod af båden, og de spurgte ham, hvor bådens fører var. Da han svarede, at det vidste han ikke, sagde de, at det betød, han selv var bådens fører. Og så skød de ham.”

26-årige Mohamed, også fra Eritrea, fortæller, at den libyske kystvagt, efter at have standset deres båd, efterlod den med 120 mennesker ombord, selvom motoren ikke virkede:

”En mand fra den libyske kystvagt kom ombord for at sejle vores båd tilbage til Libyen. Men halvejs tilbage gik motoren i stå. Kystvagten var meget frustreret og gik tilbage på sin egen båd. ”Hvis I dør, så dør I”, hørte jeg ham sige, før han selv sejlede væk og efterlod os på havet”.

Det lykkedes til sidst selv menneskene ombord på båden at få gang i motoren, men på grund af dens fatning var de alligevel nødt til at sejle tilbage til Libyen.

I 2013 dokumenterede Amnesty, at et libysk fartøj ifølge vidner havde skudt mod en båd, som efterfølgende sank med 200 mænd, kvinder og børn ombord.

Overgreb og drab i detentionscentre

Ifølge libyske myndigheder selv bliver flygtninge og migranter rutinemæssigt overført til detentionscentre i Libyen. Mellem den 22. maj og den 28. maj 2016 blev mindst 3.500 mennesker standset og samlet op af den libyske kystvagt, hvorefter de blev overført til detentionscentre for flygtninge og migranter.

Siden 2011 har Amnesty løbende indsamlet vidneberetninger fra tidligere indsatte. Både mænd, kvinder og uledsagede børn beretter om forfærdelige forhold i centrene.

Amnestys nye research peger på, at overgrebene fortsætter med uformindsket styrke.

Tidligere tilbageholdte, både mennesker opsamlet af kystvagten samt udenlandske borgere arresteret på gaden i Libyen, fortæller, at sikkerhedsvagter på dagligt basis har tæsket dem med kæppe, ledninger, gummislanger, rifler, ligesom de har brugt elektriske stød mod indsatte. 

Adskillige vidner fortalte desuden Amnesty, at de havde overværet drab på flygtninge og migranter:

”Vagterne tæskede os, hvis vi sagde, at vi var sultne. De tvang os til at lægge os på maven, og så slog to af dem os med gummislanger. Jeg så en mand fra Chad, som de skød uden nogen grund. De sendte ham på hospitalet, men han døde i fængslet, efter de kom tilbage med ham”, fortalte en 19-årige eritreisk mand, som var tilbageholdt i Abu Slim-detentionen, til Amnesty.

Kristne i særlig risiko

Amnestys research peger desuden på, at kristne er i særlig risiko for at blive udsat for overgreb i de libyske detentionscentre. Omar, en 26-årige kristen mand fra Eritrea, som var tilbageholdt i al-Zawiya, fortalte:

”De hader kristne. Hvis du er kristen, og de opdager det, så kan jeg kun sige - Gud hjælpe dig. Hvis de ser et kors eller en religiøs tatovering, så tæsker de dig endnu hårdere.”

En anden tilbageholdt kristen mand fra Nigeria fortalte Amnesty, at vagterne i detentionscentrene sorterede de indsatte efter religion og slog de, som var kristne.    

”Først sagde jeg, at jeg ikke ville ændre min religion, selv hvis jeg er i et muslimsk land. Så tog de mig ud og tæskede mig. Næste gang løj jeg og sagde, at jeg var muslim”.

Solgt til menneskesmuglere

Libysk lov tillader tidsubestemt indespærring i landets detentionscentre for migranter og flygtninge, der uden tilladelse er rejst ind i landet.

Ofte tilbageholdes udenlandske borgere i månedsvis uden kontakt til deres familier og uden adgang til retlig hjælp.  

Vidneudsagnene indhentet af Amnesty peger på, at den eneste vej ud af de libyske detentionscentre er flugt, ved at købe sig ud eller ved at blive videresolgt til menneskesmuglere, som flygtningene og migranterne efterfølgende er blevet tvunget til at arbejde for. 

”EU kan ikke ignorere disse skrækhistorier om daglige forfærdelige overgreb mod udenlandske borgere i Libyen. Før der udarbejdes migrationsprogrammer og politikker, er EU nødt til at have en stensikker garanti for, at flygtninge og migranters rettigheder respekteres i Libyen – noget som er højest usandsynligt i den nærmeste fremtid”, siger Magdalena Mughrabi.