ICC: Opgiv ikke den eneste vej til retfærdighed for millioner af ofre

 
Udgivet
01.
Nyhed

Scanpix Denmark >>>

Indgangen til Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, Holland.

ICC: Opgiv ikke den eneste vej til retfærdighed for millioner af ofre

Sydafrika, Burundi og Gambia er på vej ud af Den Internationale Straffedomstol. Filippinerne truer med at følge trop, og Rusland har trukket sin underskrift.

OPDATERING: Siden denne artikel udkom 23. november 2016 har Sydafrika valgt at trække sin udmelding af ICC tilbage, fordi Guateng High Court i Sydafrika har fastslået, at en udmeldelse skal godkendes af parlamentet. Udmeldingen har endnu ikke været til afstemning. Derimod har Gambias nyvalgte præsident Adama Barrow officielt udmeldt, at landet alligevel ønsker at fortsætte medlemskabet af ICC på trods af den forrige præsidents erklæring om det modsatte. 

Af Andreas Keith Hansen

Ofre for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige overtrædelser fortjener at få deres sag for retten. Sådan lyder det fra Amnesty International, der opfordrer staterne til at arbejde for at styrke – og ikke trække sig fra – Den Internationale Straffedomstol (ICC). Opfordringen kommer i forbindelse med, at den 15. forsamling af deltagerstater (ASP) til Rom-statutten – straffedomstolens grundlæggende traktat - finder sted fra den 16. til den 24. november i Haag i Holland.

At flere lande er på vej ud af ICC er et klart tilbageskridt for den internationale retsbevidsthed, men det er ikke noget, der bremser domstolens arbejde eller umuliggør etableringen af en international retsorden.

Ikke desto mindre kalder Amnesty på sammenhold mellem deltagerstaterne og opbakning til domstolen, da den spiller en afgørende rolle i forhold til at dæmme op for straffrihed og uretfærdighed i lande, hvor nationale retssager enten ikke vil finde sted, eller hvor domstolene ikke kan sikre en retfærdig rettergang.

Tilbageslag for ICC i Afrika

Amnestys appel kommer på et tidspunkt, hvor ICC står over for et tilbageslag i visse dele af Afrika, da Burundi, Sydafrika og Gambia i oktober måned har taget skridt til at melde sig ud af ICC.

Dog er mange afrikanske stater for nylig kommet med udtalelser, som bekræfter deres fortsatte støtte til ICC, herunder Botswana, Sierra Leone, Malawi, Nigeria, Elfenbenskysten og Senegal. Tanzania har opfordret til en konstruktiv dialog i stedet for udmeldelse.

Mange andre afrikanske deltagerstater, herunder Mali, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik, fortsætter også samarbejdet med straffedomstolen med hensyn til igangværende sager, og Gabon har for nylig henvist situationen i landet til ICC.

Rusland trækker underskrift tilbage

I sidste uge blev det klart, at domstolen forbereder at rejse sag om krigsforbrydelser mod Rusland. Det sker, efter ICC offentliggjorde en rapport der klassificerer den russiske annektering af Krim som en besættelse. Rusland meldte herefter ud, at det formelt vil trække sin underskrift fra Rom-statutten for ICC.

Det russiske udenrigsministerium annoncerede, efter ordrer fra præsident Vladimir Putin, at straffedomstolen ikke har levet op til det internationale samfunds håb og stempler samtidig ICC’s arbejde som "ensidigt og ineffektivt".

Rusland underskrev Rom-statutten i 2000 og har samarbejdet med domstolen, men Rusland har aldrig ratificeret traktaten og er dermed forblevet uden for ICC’s jurisdiktion. Det betyder, at selvom Ruslands forstødelse af straffedomstolen er særdeles symbolsk, vil det ikke ændre meget i praksis. Det er dog stadig et alvorligt slag mod bestræbelserne om at etablere en global retsorden for forfølgelse af folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Filippinerne følger måske trop

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, sagde i kølvandet på Ruslands udmelding i onsdags, at han måske vil følge Rusland og trække Filippinerne ud af ICC. Det sker som reaktion på Vestens kritik af bølgen af drab, som Dutertes krig mod narkotika i landet har udløst.

Duterte har udtalt, at ICC er "ubrugelig" og har udtrykt frustration over Vestens beskyldninger om udenretslige drab og dens manglende forståelse for årsagerne til hans hårde kurs mod narkokriminalitet i Filippinerne.

Filippinske senatorer har efterfølgende blandet sig og sagt, at sådan et farvel til ICC kan være ufordelagtigt og vanskeligt, og at det formentligt først skal godkendes af senatet.

Rom-statutten og Den Internationale Straffedomstol

Rom-statutten er det juridiske fundament for ICC. Statutten blev underskrevet i Rom den 17. juli 1998, da 120 lande stemte for, 21 undlod at stemme og kun syv stemte imod (heriblandt USA, Kina og Israel).

Den 1. juli 2002 trådte Rom-statutten i kraft, da 60 stater ratificerede statutten, og hermed blev ICC officielt oprettet. ICC blev etableret for at retsforfølge enkeltpersoner for forbrydelser mod menneskeheden, folkemord og andre krigsforbrydelser herunder overtrædelser af FN’s Charter.

Formålet med domstolen var at oprette en permanent international domstol, som kunne sætte en stopper for straffriheden for alvorlige krigsforbrydelser og dermed forhindre gentagelse. Domstolen kan selv tage en sag op eller behandle sager efter ønske fra et medlemsland eller fra FN’s Sikkerhedsråd.

Kritik af ICC

ICC har siden oprettelsen i 2002 fået en del kritik. En del af kritikken slår på ICC som en forlængelse af vestlig imperialisme og som et postkolonialistisk projekt, da det kun er afrikanere, som indtil videre er blevet dømt ved domstolen. Men selvom domstolen hidtil kun har dømt i afrikanske sager, er tre af de fire sager rejst på anmodning fra de pågældende lande selv.

Om end bekymringerne om det næsten eksklusive fokus på Afrika i ICC's efterforskning og retsforfølgning er legitime, er der stærke tegn på, at ICC’s anklager søger at løse denne ubalance og udvide sit arbejde til andre regioner. Det vil dog kræve støtte og ressourcer fra deltagerlandene – især fra stater i det globale syd.

Flere lande har også kritiseret ICC for at arbejde for langsomt. Selvom fire domme på 12 år ikke lyder af meget, skal man imidlertid huske, at det er en yderst kompliceret proces at forberede de store sager, som ofte tæller tusindvis af dokumenter, afhøring af hundredvis af vidner og adskillige rapporter fra NGO’er som Amnesty International.

Bestræbelser fra FN's Sikkerhedsråd for at politisere straffedomstolens arbejde ved at henvise visse sager, frem for andre, er også et stort problem. Alle 124 deltagerstater i ASP bør derfor arbejde sammen om at konfrontere denne dobbeltmoral.

Svigt ikke ofrene – gør systemet stærkere

Amnesty advarer mod, at flere lande truer med at trække sig fra ICC, da det kan skabe en dominoeffekt.

"I stedet for at vælge at opgive, hvad der i mange tilfælde er den eneste vej mod retfærdighed for millioner af sårbare ofre for forbrydelser i henhold til folkeretten, må staterne engagere sig i Den Internationale Straffedomstol i god tro. De skal bruge deres kollektive magt til at udfordre FN's Sikkerhedsråds dobbeltmoral, skammelige fiaskoer og politisering af retfærdighed," udtaler Netsanet Belay, Amnesty Internationals direktør for forskning og interesser for Afrika.

Amnesty opfordrer til sammenhold og samarbejde blandt de 124 medlemsstater i stedet for splittelse. Ofre for forbrydelser mod menneskeheden, folkemord og andre krigsforbrydelser fortjener at få deres sag for retten. Medlemsstaterne må arbejde for at styrke ICC i stedet for at trække sig ud af den.

"Dette møde må ikke blive domineret af et lille antal regeringers kyniske politiske beslutninger om at forlade straffedomstolen. I stedet skal dets tilhængere fokusere på at gøre systemet stærkere," udtaler Belay.

Selvom ICC hidtil primært har haft fokus på afrikanske sager, bør man ikke gøre det til et spørgsmål om geografisk oprindelse, men om hvor mange ofre, der bliver skabt retfærdighed for. ICC’s domme handler således om retfærdighed for alle de almindelige afrikanere, der har lidt overlast, eller som tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, har bemærket: "Det er kulturen for straffrihed samt enkeltpersoner, der er på anklagebænken ved ICC – ikke Afrika."


02.
Amnestys anbefalinger til deltagerstaterne

ICC-ASP

Amnestys anbefalinger til deltagerstaterne

Amnesty International har udarbejdet en række anbefalinger til deltagerstaterne, i forbindelse med den 15. ASP, som sigter efter at styrke ICC og dens evne til at levere retfærdighed til ofre for folkemord, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige overtrædelser.

De omfatter opfordringer til deltagerstaterne om at:

  • Bekræfte deres støtte til ICC og for Sydafrikas, Gambias og Burundis vedkommende at genoverveje deres beslutninger om at forlade ICC.
  • Opfordre de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd til at afstå fra at bruge deres vetoret til at blokere henvisninger til anklageren ved ICC, i situationer der involverer krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkemord.
  • Støtte godkendelsen af tilstrækkelige ressourcer, således at ICC kan udvide sine efterforskninger i 2017.
  • Udvikle bedre systemer til at sikre samarbejdet mellem regeringer og ICC – især i forhold til at arrestere og overdrage mistænkte.
  • Sørge for at enhver ændring af ICC’s retslige rammer opnår de højeste standarder for retfærdighed for den anklagede, samtidig med at de respekterer ofres og vidners rettigheder.

03.
Baggrund

Baggrund

Rom-statutten er det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol (ICC). Statutten blev underskrevet i Rom den 17. juli 1998, da 120 lande stemte for, 21 undlod at stemme og kun syv stemte imod.

Eftersom det ikke er officielt, hvordan hver enkel delegation stemte, er der en hvis uenighed om hvilke syv lande der stemte imod traktaten. Det er dog sikkert, at Folkerepublikken Kina, Israel og USA var tre af de syv, fordi de offentligt har bekræftet, at de stemte imod. Der er bred enighed om, at de øvrige stater, der stemte imod, var Irak, Libyen, Qatar og Yemen.

ICC blev oprettet den 1. juli 2002 for at retsforfølge enkeltpersoner for forbrydelser mod menneskeheden, folkemord og andre krigsforbrydelser herunder overtrædelser af FN’s Charter. ICC behandler forbrydelser udelukkende begået på eller efter denne dato, da domstolen ikke har jurisdiktion med tilbagevirkende kraft.

Formålet med domstolen var at oprette en permanent international domstol, som kunne sætte en stopper for straffriheden for alvorlige krigsforbrydelser og dermed forhindre gentagelse. Domstolen kan selv tage en sag op eller behandle sager efter ønske fra et medlemslands eller fra FN’s Sikkerhedsråd.

Siden vedtagelsen af Rom-statutten for ICC er der nu 124 deltagerstater – 34 af dem er fra Afrika.

ICC har i dens levetid afsagt dom i fire sager. I den seneste sag, Bemba et al.-sagen, blev alle fundet skyldige i mindst ét af anklagepunkterne den 19. oktober 2016, men der er endnu ikke afsagt dom i sagen. Næste retsmøde finder sted den 12. december

Rusland underskrev Rom-statutten i 2000 og har samarbejdet med domstolen, men har aldrig ratificeret traktaten og er dermed forblevet uden for ICC’s jurisdiktion. Det betyder, at selvom det har en stærk symbolsk værdi, at Rusland formelt har trukket sin underskrift fra Rom-statutten, vil det ikke ændre meget i praksis. Ikke desto mindre er det stadig et alvorligt slag mod bestræbelserne om at etablere en global retsorden for forfølgelse af folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og Amnesty International kalder på sammenhold mellem deltagerstaterne og opbakning til domstolen.

Amnesty International har udsendt syv prioriterede anbefalinger til den 15. forsamling af deltagerstater i ICC.

Amnesty International kæmper for, at FN’s Sikkerhedsråd skal vedtage etiske regler om, at de permanente medlemmer frivilligt afstår fra at bruge deres vetoret til at blokere Sikkerhedsrådets handlinger i situationer med folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

 


04.
Verdenskort for Rom-statutten

  • De grønne lande har tilsluttet sig Rom-statutten og ratificeret aftalen.
  • De orange har underskrevet, men ikke ratificeret, statutten. USA, Sudan, Israel og nu også Rusland har dog trukket deres underskrifter tilbage.
  • De grå lande er ikke-deltagerstater som altså ikke har underskrevet statutten. 

 

LÆS MERE OM ICC HER