De strammere regler for personer på tålt ophold er ”mere belastende end en traditionel fængselsstraf”, mener Amnesty. Samtidig har advokat Christian Dahlager stævnet myndighederne i en sag om en iransk mand, der har været på tålt ophold i otte år. Begge kritiserer regeringen for at ignorere en højesteretsdom fra 2012, der satte grænser for varigheden af tålt ophold.
Da advokat Christian Dahlager i 2012 fik Højesterets ord for, at hans klient ulovligt sad på tålt ophold og dermed straks skulle løslades, troede mange, at reglerne for personer på tålt ophold ville blive lempet.
Højesteret fastslog blandt andet, at varigheden af tålt ophold ”må indgå i vurderingen af, om indgrebet i bevægelsesfriheden er uproportionalt” og konkluderede, at iraneren Elias Karkavandi efter fem år med meldepligt og opholdspligt i Sandholmlejren skulle løslades.
Men myndighederne, regeringen og Folketinget har valgt at ignorere afgørelsen. De har ikke, som man ellers måtte forvente, ladet dommen danne præcedens for de øvrige personer på tålt ophold. I stedet har regeringen valgt at gå i den modsatte retning – nemlig at fremlægge et lovforslag om at stramme forholdene på tålt ophold endnu mere.
Så utåleligt som muligt
Ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) og et flertal i Folketinget skal forholdene for de 68 personer på tålt ophold være ”så utålelige som overhovedet muligt”. Derfor bliver udlændingene på tålt ophold i disse uger sendt til det tidligere fængsel Kærshovedgård mellem Herning og Silkeborg– endnu længere fra deres familie og venner.
I lovforslaget understreger regeringen, at det handler om at få ”styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling”. Alt sammen midler, der tages i brug overfor udlændinge, der allerede har udstået deres fængselsstraf og for langt de flestes tilfælde ikke er til fare for hverken borgere eller rigets sikkerhed.
Undergraver retssystemet
Advokat Christian Dahlager forklarer til Amnesty, at de nye stramninger efter hans bedste overbevisning er ulovlige, og han har netop stævnet udlændingeministeriet i en ny sag om en iraner, der har været på tålt ophold i otte år.
”Jeg synes det er en mærkelig undergravning af vores retssystem, at man ikke længere respekterer Højesterets ord. Det synes jeg, at vi skal prøve at fortælle dem ret klart – én gang til”, siger Christian Dahlager i interviewet, som du kan se herunder.
Folketinget ignorerer ombudsmanden
Også Folketingets Ombudsmand er kritisk overfor de nye stramninger. Allerede i 2014 konkluderede han, at de daværende forhold for personer på tålt ophold var ”stærkt belastende og begrænsende for almindelig livsførelse”. Af samme grund opfordrede han myndighederne til at gennemtænke, hvorvidt det fortsat var nødvendigt med de stærkt belastende regler.
Overfor Amnesty konstaterer han, at myndighederne alligevel har valgt at stramme reglerne yderligere, og han varsler derfor en inspektion af forholdene i Kærshovedgård. Du kan se interviewet herunder.
Mere belastende end fængsel
Amnesty har netop afgivet et stærkt kritisk høringssvar til lovforslaget og efterlyser en klar stillingtagen til højesteretsdommen fra 2012.
”Lovforslaget er med omhu støvsuget for enhver overvejelse om, hvad Karkavandi-dommen bør have af konsekvenser for fremtidig praksis og ikke mindst om baggrunden for, at hverken den nuværende eller den forrige regering fandt, at Højesterets dom gav anledning til generelle lovændringer og justeringer af praksis for tålt ophold”, skriver Amnesty.
De nye regler for tålt ophold kan sidestilles med frihedsberøvelse, mener Amnesty, der blandt andet peger på, at de indsatte, der ikke overholder melde- og opholdspligt i Kærshovedgård, skal afsone med fodlænke i værelser. Det er kun tilladt at forlade værelset tre gange om dagen i én time i forbindelse med måltider, der skal indtages i den fælles spisesal.
”Efter Amnestys opfattelse må tålt ophold i Kærshovedgård alt andet lige anses for mere belastende end en traditionel fængselsstraf”, skriver Amnesty i høringssvaret.
Amnesty kritiserer også, at regeringen med de nye regler reelt afskærer mennesker på tålt ophold fra at opretholde en meningsfuld kontakt med sin familie. Dermed strider lovforslaget med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til familieliv.
Du kan læse hele høringssvaret her