Amnestys tidligere generalsekretær Lars Normann Jørgensen udgiver i dag erindringsbogen ”Uden vold og magt – 25 år med Amnesty”, der giver et enestående og personligt indblik i, hvordan Amnesty kæmper for menneskerettighederne overalt i verden.
Det er fire filippinske kvinder, der tænder flammen i Lars Normann Jørgensen. Som repræsentant for de danske ulandsorganisationer er han i maj 1979 blevet sendt til en international FN-konference i Filippinernes hovedstad, Manila, hvor agenter fra Marcos-diktaturet på afstand holder øje med hans færden.
Med hjælp fra lokale kræfter lykkedes det alligevel for ham at mødes med en gruppe kvinder, der alle har været fængslet og udsat for voldsomme overgreb som tortur og voldtægt, fordi deres mænd har deltaget i aktiviteter, som de filippinske magthavere ikke bryder sig om – heriblandt forsøg på at organisere bananplukkere i en faglig organisation.
”Rejsen bliver skelsættende for mig og ryster det forenklede verdensbillede, jeg har med hjemmefra”, konstaterer Lars Norman Jørgensen i erindringsbogen ”Uden vold og magt – 25 år med Amnesty”, der udkommer i dag på Gyldendal.
Hele verden som arbejdsplads
I bogen kan man læse, hvordan den samfundsengagerede biolog, der siden studietiden har været dybt optaget af ulandsarbejdet, efter oplevelserne i Filippinerne bliver mere og mere engageret i at kæmpe for menneskerettighederne, hvilket fører til etableringen af Amnesty i Danmark i 1964.
Undervejs fortæller Lars Normann Jørgensen om sit møde med De Tamilske Tigres ledere, kort før de bliver dræbt af Sri Lankas hær. Vi får også hans personlige beretninger om at stå midt i borgerkrigen og undtagelsestilstanden i Nepal, besøgene i Gazas flygtningelejre og om at gå i spidsen for en LGBT-pride i Vilnius – omgivet af tusindvis af sortklædte højreekstremister og et stort politiopbud.
Amnesty Danmarks svære år efter den hårde kritik af dansk politis fremfærd på blandt andet Nørrebro i maj 1993 ved demonstrationerne i kølvandet på vedtagelsen af Maastricht-traktaten kommer Lars Normann Jørgensen også ind på – sammen med fortællingen om, hvordan det lykkedes at vende en kritisk periode til en ny og blomstrende tid for den danske afdeling af verdens største menneskerettighedsorganisation.
Fuld tillid til konventionerne
Desuden trækker Lars Normann Jørgensen tråde til den etiske udfordring i vores dagligdag ved at stille spørgsmål ved, hvordan vi behandler andre og gerne selv vil behandles – ikke mindst set i lyset af den nuværende flygtningesituation og den stigende uvilje mod at følge menneskerettighedskonventionerne. Dem tror Lars Normann Jørgensen efter et kvart århundrede i menneskerettighedernes tjeneste stadig fuldt og fast på.
”Konventionerne har overlevet den kolde krig og modstået krigen mod terror. De har skabt det folkelige bolværk, der skal bære menneskerettighederne sikkert ind i fremtiden, og de er først nu for alvor begyndt at vise deres folkelige bredde, styrke og mangfoldighed”, skriver han og kigger frem mod de udfordringer, som menneskerettighedsarbejdet vil byde på i de kommende år:
”På ét punkt vil intet ændre sig. Mange modige mennesker vil også i fremtiden blive klemt mellem deres engagement i menneskerettighederne og magthavernes kolde greb om den enkeltes ret til at ytre sig og organisere sig. At ændre dette og holde magthaverne i skak vil også i fremtiden være en af de store opgaver for menneskerettighedsarbejdet herhjemme og ude i verden. Vi skal altid huske på, at der bag ordene og tallene findes levende mennesker, hvis skæbne ofte afhænger af os”.
Bogen kan købes i Amnestys webshop og koster 300 kroner.