Protester fra hele verden giver Narges Mohammadi styrke til at kæmpe imod uretfærdighed

Brevene og aktivisme omkring fangesager nytter stadig. Sidste år blev den iranske menneskerettighedsaktivist Narges Mohammadi løsladt efter massivt pres fra mennesker over hele verden. Nu har hun fået en ny dom, men det får hende ikke til at stoppe kampen.

Af Malene Haakansson

Lyt til historien – en af vores journalister læser den for dig.

Hvad betød det for dig, at folk aktionerede for din sag, da du fik en dom på 16 år og kom i fængsel?

Deres indsats har været meget værdifuld for mig.  Ikke kun fordi det førte til min løsladelse, men også fordi det styrkede min kamp. Støtten viser, at jeg ikke er alene. Jeg kæmper mod en regering, der er meget magtfuld. Det var støtten fra mennesker i hele verden, der gav mig styrke, fik mig til at holde ud og gjorde mine lidelser tålelige i fængslet.

I Danmark har mange støttet dig, hvad vil du sige til dem?

Da jeg sad i fængsel, hørte jeg, at I mindedes mig ved på jeres landsmøde at holde påskeliljer i hænderne (Narges betyder påskelilje på persisk red.), og at min mand var hos jer for at tale om mig (Amnestys landsmøde 2019, red.). Jeg ved, at min frihed er et resultat af jeres aktivisme, og det er denne frihed, som jeg nu bruger til at fortsætte mine aktiviteter. Jeg er taknemmelig for jeres indsats og stolte af jer.

Hvad har været det sværeste ved at være i fængsel? 

Der har aldrig været en større lidelse end det øjeblik, jeg blev adskilt fra mine små børn. Det er et sår, der aldrig vil heles.Jeg er blevet arresteret tre gange, siden jeg fødte Kiana og Ali. Første gang var mine tvillinger tre år og otte måneder gamle. Kiana havde gennemgået en større operation, og jeg blev arresteret for øjnene af dem af ti mænd midt om natten. Kianas hænder var låst omkring min hals. Jeg efterlod min syge og feberramte datter derhjemme og blev isolationsfængslet. Denne anholdelse var som døden for mig. Jeg kunne mærke Kiana i cellen. Tro mig, jeg så Kiana i cellen.

Tredje gang jeg blev anholdt var mine tvillinger otte år. De forlod Iran to måneder efter min anholdelse og er ikke vendt tilbage. De dage, hvor mødre i fængslet forberedte sig på at få besøg af deres børn, så jeg på dem med misundelse. Den sværeste del af mit seneste fængselsophold var det tomme besøgslokale. 

Du er netop blevet idømt en dom på 2,5 års fængsel og 80 piskeslag, hvorfor?

Jeg er dømt for at have holdt møder i fængslet om afskaffelse af dødsstraf og for at have udsendt erklæringer mod dødsstraf. Efter jeg havde arrangeret en demonstration i Evin-fængslet mod drabene på demonstranter i 2019, blev jeg angrebet, fornærmet og slået af sikkerhedsstyrker og lederen af ​​fængslet. Jeg indberettede en klage over behandlingen, men retsvæsenet lyttede ikke men idømte mig i stedet til 80 piskeslag og fængselsstraf.

Men jeg accepterer ikke dommen, fordi den er ikke kun uretfærdig. Den er skamløs. Mit råd til alle kvinder, der er blevet misbrugt i fængsel, er at sørge for det bliver dækket af medierne, så vi kan tage skridt som MeToo-bevægelsen.

Hvad betyder den nye dom for dit arbejde?

Jeg vil fortsætte med at kæmpe mod henrettelser og krænkelser af menneskerettighederne. I de seneste måneder har vi lanceret en kampagne mod isolationsfængsling, hvor vi indtil videre har sagsøgt retsvæsenet sammen med mere end 60 aktivister. Min anden bog om “Hvid tortur” er ved at blive trykt, og jeg vil fortsætte med at arbejde med civilsamfundsorganisationer.  Jeg vil også arbejde for at bekæmpe myndighedernes overgreb, voldtægt og vold mod kvinder i fængsel.

Har du overvejet at stoppe din kamp mod uretfærdighed og leve et stille liv sammen med din familie?

I to måneder har jeg forsøgt at rejse til Paris og besøge min familie, men myndighederne forbød mig at rejse og har taget mit pas.  Jeg foretrækker at blive i Iran og fortsætte mit arbejde i stedet for at forlade Iran ulovligt. Jeg vil ikke lade mig ydmyge ved at blive pisket, og jeg vil ikke lade mig knække, selvom jeg skal tilbage i fængsel. Jeg vil arbejde for menneskerettigheder med alt min motivation og energi. Vi skal fortsætte kampen mod dødsstraf, indtil den er afskaffet og styrke det iranske civilsamfund til overgang til demokrati.