Imellem synlighed og dæmonisering

I årevis har Ungarn indskrænket rettighederne for landets lgbti+borgere. Senest har en lov, som sammenkæder homoseksualitet og pædofili, været omdrejningspunktet for den værdi- og rettighedskamp, som Ungarns lgbti+- og menneskerettighedsorganisationer er blevet tvunget ind i. Tag med til Ungarn, hvor børnebøger med lgbti+-karakterer ikke længere stilles til salg offentligt, og hvor synlighed er blevet et vigtigt våben imod regeringens dæmonisering af lgbti+-borgere.   

Af Bjarke Windahl Pedersen

Fra gulv til loft er væggene fulde af farverige forsider på bøger til børn i alle aldre. Forældre bestiller deres morgenkaffe på cafeen bagest i lokalet, mens børn leger med brio-tog på gulvet i butikkens modsatte ende. På alle måder ligner denne hippe og velassorterede børnebogshandel tæt på floden Donau i Budapest ikke et sted, hvor man en lørdag formiddag mærker de seneste års stormvejr om lgbti+-rettighederne i Ungarn.

Og det gør man heller ikke – med mindre, man spørger.

Så det gør jeg, henvender mig ved kassen og spørger efter børnebogen ”Et eventyr er for alle” – som jeg blandt pastelfarvede hylder og dusinvis af bogrygge forgæves har ledt efter selv. 
   
Ekspedienten, en yngre kvinde, smiler venligt og beder sig undskyldt. Så drejer hun sig om imod sin kollega bag skranken og slår over i ungarsk. De snakker kort sammen.  

“Vil du gerne købe bogen”, spørger hun så igen på engelsk, og jeg bekræfter.

“Okay – et øjeblik.”

Hendes kollega rejser sig og går ud i baglokalet. Få minutter efter er hun tilbage med bogen, hvis forside er prydet med tegninger af historiernes karakterer: En prinsesse, en fe, en ræv med to haler, en kanin med tre ører og så videre.   

“Vi må ikke udstille den”, forklarer ekspedienten. 

“Jeg mener, det skyldes, at der er en skole og en kirke tæt herpå. Inden for 200 meter, vist nok”, tilføjer hun venligt.

Foto: Amnesty Danmark.
Børnebogen “Et eventyr for alle” kom kort efter udgivelsen under voldsomme angreb i Ungarn. I dag leder udgiverne efter et forslag i Danmark, som vil være med til at udgive den på dansk.

”Lad vores børn være i fred”

Stort set siden Ungarns konservative Fidesz-regeringen, anført af Viktor Orbán, kom til magten i 2010 har rettighederne for landets lgbti+-borgere været under pres. Lad os tage et par eksempler:
  
Ved en forfatningsændring i 2012 blev ægteskab defineret som foreningen af en mand og en kvinde, mens familien blev defineret som grundlaget for nationens overlevelse.

I 2020 blev forfatningen igen ændret og familien defineret som ”baseret på ægteskabet og forældre-barn relationen. Moderen er en kvinde, faderen er en mand”, hed det. Hvis nogen skulle være i tvivl om den praktiske betydning af den formulering, fastslog landets justitsminister, at hovedreglen nu var, at kun en gift mand og kvinde ville kunne adoptere. Tidligere samme år havde landets parlament også gjort det umuligt for ungarske transpersoner at skifte juridisk køn.
  
Det var i denne politiske kontekst, at børnebogen ”Et eventyr for alle” udkom i september 2020. Den er udgivet af den ungarske NGO Labrisz Lesbian Association og indeholder 17 genfortællinger af traditionelle eventyr. Persongalleriet er opdateret, så karaktererne inkluderer mere diverse figurer, når det handler om køn, seksualitet, etnicitet, religiøs og socioøkonomisk baggrund: Askepot er roma. Snedronningen er lesbisk. En hjort er non-binær. Og så videre.     

Bogens første oplag på 1500 eksemplarer blev udsolgt på få uger. Men den positive modtagelse fik ikke lov til at stå alene.

Bare få dage efter udgivelsen rev et fremtrædende medlem af det højreorienterede politiske parti Mi Hazank bogen i stykker side for side under en pressekonference, hvori bogen blev udskammet som ”homoseksuel propaganda”.

En underskriftsindsamling igangsat af en konservativ gruppe krævede bogen fjernet fra boghandlerne og høstede tusindvis af signaturer.

Udenfor en boghandel blev der opsat en plakat, som advarede om, at butikken solgte ”homoseksuel propaganda, som er farlig for børn”. 

Og selveste landets premierminister, Viktor Orbán, gav i et radioindslag debatten om bogen følgende ord med på vejen:
   
”Ungarn er et tålmodigt og tolerant land med hensyn til homoseksualitet. Men der er en rød linje, som ikke må krydses, og jeg vil opsummere min mening sådan her: Lad vores børn være i fred.”

Fanget i storpolitikken

Heri ligger en del af forklaringen bag den noget atypiske salgssituation i boghandlen.

Men når ”Et eventyr for alle” ikke længere stilles offentligt til skue i en boghandel, men dog stadig sælges, handler det ikke blot om de voldsomme reaktioner på udgivelsen. Det handler også om Ungarns seneste lovgivning rettet imod landets lgbti+borgere. En lovgivning, der siden sidste år har tiltrukket sig stor opmærksomhed i og udenfor landet, sat menneskerettighedsorganisationer som Amnesty på nyt arbejde og bragt Ungarns Fidesz-regering på yderligere kollisionskurs med store dele af det øvrige EU. 

Baggrunden er denne:

I 2021 introducerede regeringen en lov, der skulle beskytte børn imod pædofili. Loven havde bred opbakning i parlamentet, men det ændrede sig, da der i den allersidste del af lovbehandlingen blev indført flere tilføjelser, der intet havde med pædofili at gøre. Tværtimod forbød tilføjelserne lgbti+relateret indhold for mindreårige i skolers undervisningsmaterialer, i tv- og radioreklamer og i fjernsynet.
   
Landets lgbti+- og menneskerettighedsorganisationer protesterede. I udlandet tiltrak loven sig opmærksomhed og kritik. Og oppositionspartier i Ungarn boykottede den endelige afstemning i parlamentet, hvor loven blev vedtaget med stemmerne 157 for og én imod. Loven har siden betydet, at eksempelvis medieindhold, som ”portrætter homoseksualitet”, reklamer som viser ”afvigelser ens biologiske køn” og undervisning i seksuel orientering, der ikke respekterer Ungarns ”forfatningsmæssige identitet” og ”kristne kultur” i dag er strafbart.  
  
Siden vedtagelsen den 15. juni sidste år, er debatten om loven fortsat, ikke mindst i EU-regi. Her kritiserede formanden for EU-Kommissionen allerede før lovens ikrafttrædelse den for ”klart at diskriminere mennesker på baggrund af deres seksuelle orientering og gå imod EU’s fundamentale værdier”. Samtidig indledte EU-Kommissionen en såkaldt traktatbrud-procedure mod Ungarn vedrørende ligestilling og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.
   
Fra Orbán-regeringens side lød modangrebet, at loven alene handler om at beskytte børn imod pædofile, og regeringen annoncerede, at Ungarn nu ville sætte loven til folkeafstemning. Datoen for den afstemning skulle senere vise sig at falde sammen med parlamentsvalget i landet i april i år, hvilket fik politiske analytikere til at spekulere i, at regeringens anti-lgbti+-kampagne også handlede om at sikre et stort fremmøde fra Fidesz-vælgere uden for Ungarns større byer.
   
Men uanset bevæggrundene bag afstemningen: Da ungarerne i april skulle i stemmeboksene, blev de ikke blot bedt om at vælge deres foretrukne politiske parti, men også om at markere et ja eller nej på fire andre spørgsmål:

Støtter du undervisning i seksuel orientering for mindreårige børn i offentligt uddannelsesinstitutioner uden forældrenes samtykke?

Støtter du promovering af terapi om kønsskifte for mindreårige børn?

Støtter du ubegrænset eksponering af seksuelt eksplicit medieindhold for mindreårige børn, som kan påvirke deres udvikling?

Støtter du visningen af medieindhold om kønsskifte til mindreårige?
  

I parlamentsvalget vandt Orbán-regeringen et klart genvalg.

Resultatet af spørgsmålene omkring undervisning i seksuel orientering med mere, som regeringen ønskede skulle demonstrere ungarernes opbakning til den omstridte anti-lgbti+-lov, vender vi tilbage til.     

En telefon ringer

At der er gået politik i de ungarske lgbti+-borgeres rettigheder, mærker de også hos Ungarns ældste lgbti+-organisation, Háttér Society. Her driver man blandt andet en telefonisk hjælpelinje for ungarske lgbti+-borgere.
  
Enhver kan ringe ind gratis og de behøver ikke dele andet end, hvad de selv har lyst til og brug for. Af hensyn til arbejdets fortrolighed er det strengt anonymiseret, hvem der betjener telefonen, og hvor hjælpelinjens kontor ligger.
  
”Julie”, som hun kalder sig selv i telefonen, når hun er på vagt, åbner døren for os og viser det lille rum, hvorfra hjælpelinen operer ved hjælp af frivillige, som forinden har gennemgået et grundigt træningsprogram, så de er parate til at håndtere de både følsomme, private og nogle gange kritiske samtaler. 
  
”De deler deres hemmeligheder og deres dilemmaer med dig. Ting, som de ikke deler med nogen som helst andre. Så er det vigtigt, at de føler accept. At de ikke føler sig afvist på grund af deres følelser og deres tanker”, forklarer Julie.
  
Når hun betjener telefonen, forestiller hun sig simpelthen, at hun sidder ved siden af personen og lader dem styre samtalen:
  
”Vi er der for dem, og det er kun i tilfælde af kriser, såsom alvorlige selvmordstanker, at vi skal kunne dirigere dem for at hjælpe”. 
  
Hjælpelinjens lokale er ikke mere end cirka 10 m2 stort, og der er præcist plads til to små skriveborde med telefoner og en lænestol.  Hver eneste aften året rundt er kontoret bemandet af frivillige, oftest i hold på to ad gangen, og hver eneste aften ringer telefonen.
  
I perioder har Háttér oplevet, at Fidesz-regeringen politikker på lbgti+-området har præget henvendelserne, som organisationen, der også driver en juridisk hjælpelinje, modtager. Da parlamentet i 2020 gjorde det umuligt for, at ungarske transpersoner at skifte juridisk køn, modtog de f.eks. mange e-mails fra berørte borgere, der søgte viden og rådgivning. Men i telefonen her på det lille kontor, handler samtalerne oftest om noget som grundlæggende som ensomhed: 
  
”Mange føler sig isolerede og har svært ved at finde kontakter i lgbti+-miljøet. Det kan være svært at springe ud og svært at finde et forhold”, forklarer Julie om opkaldene, hvoraf nogle bliver hos hende og hendes kollegaer længe efter telefonen er lagt på, og samtalen er slut:
  
”Det sker ofte, at vi simpelthen kan høre lettelsen hos dem, vi taler med. Det er meget meningsfuldt. Men de opkald, som bliver hos mig, er dem, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvordan det endte for dem. Og det kommer jeg aldrig til at vide”.

Regnbueflaget i brand

Et andet sted i Budapest er det behovet for synlighed, ikke anonymitet, der er helt centralt.

”Det er meget nemmere at dæmonisere en befolkningsgruppe, som man intet ved om”, siger Viktória Radványi

Hun er præsident for Budapest Pride, som i årevis har været Ungarns mest synlige markering for landets lgbti+-borgere, og som har til formål at øge ungarernes kendskab til deres lgbti+-medborgere.
 
Jeg møder Viktória i maj, få måneder før begyndelsen af landets Pride-måned og den egentlige kulmination, marchen gennem Budapest, som i slutningen af juli forventes at tiltrække tusinder af mennesker. Forude venter intense måneder og et stort arbejde for Viktoria og hendes få kollegaer. Bagude ligger flere års arbejde, forklarer hun.
  
Ungarns første Pride fandt sted i 1995. Siden blev den stadigt mere organiseret og voksede i omfang. Men samtidig kom priden under voldsommere angreb, ikke mindst fra højreradikale grupper, som igennem flere år angreb den, nogle gange med stenkast, uden at politiet beskyttede deltagere.

”Det er meget nemmere at dæmonisere en befolkningsgruppe, som man intet ved om”

Viktória Radványi, Budapest Pride
Foto: Amnesty Danmark


I dag er politibeskyttelsen forbedret, men flere hundrede frivillige er fortsat med til at håndtere sikkerheden og sikre, at moddemonstranter ikke finder vej til optoget for at spolere dagen.

Og Viktória og hendes kollegaer er allerede længe før selve priden nødt til at bekæmpe, hvad man kunne kalde den bureaukratiske variant af sabotage:
  
Når der skal søges om tilladelse til at demonstrere i Budapest kan det tidligst ske tre måneder før den pågældende dag. Og af organisatoriske grunde er Budapest Pride nødt til at annoncere sin marchdato tidligere end det, så frivillige kan tage fri, tilrejsende kan planlægge og så videre. Men her kommer udfordringen: Hvis andre søger tilladelse til at demonstrere på samme dag, er det den første ansøger, som får tilladelsen. I praksis betyder det, at Budapest Pride på slaget midnat står ved den lokale politistation og forsøger at sikre sig en tilladelse til en rute, der gør Priden både synlig og praktisk fordelagtig.
  
Det samme gør moddemonstranter, som søger tilladelser til moddemonstrationer på en række af byens centrale pladser alene for at umuliggøre eller besværlige Priden, forklarer Viktoria, som griner, mens hun skitserer den kafkaske kamp om sekunderne, der kan afgøre, hvis ansøgning, som politiet giver forrang.
  
I det hele taget griner hun meget, mens hun fortæller om udfordringerne og om den dæmonisering, som Priden udsættes for i landets regeringstro medier. 
  
”Det er en overlevelsesstrategi”, forklarer hun, stadig smilende.  

Vi sidder på kontoret for Budapest Pride, et ydmygt lokale placeret under taget i kulturhuset Aurora, som i sig selv er en kort sidehistorie værd.

Her, under taget og de skrå vægge, har en håndfuld mindre civilsamfundsorganisationer, som arbejder for eksempelvis romaers og lgbti+-borgeres rettigheder, kontorer. Nedenunder, i stueetagen, er der en cafe og en gårdhave med plads til arrangementer, koncerter og lignende.
  
På denne formiddag ånder alt ro, men tidligere er også Aurora blevet udsat for angreb.

I en periode dukkede højreradikale grupper op og forsøgte at spolere arrangementer med tilråb og ved at filme deltagere, fortæller Viktória.

Og i oktober 2019 gik det voldsommere for sig: På mindedagen for den ungarske revolution i 1956 marcherede omkring 50 medlemmer af en højreradikal gruppe forbi Aurora. Gruppen rev regnbueflaget over døren ned, brændte det af i gaden og vandaliserede i bygningen med sine egne slogans.

Angrebet skete en tidlig formiddag som denne, så Aurora, der er stiftet af en jødisk ungdomsforening, var ikke åbnet endnu, og ingen personer blev angrebet.
  
Da jeg tager afsked med Viktória Radványi i samme port, er regnbueflaget heller ikke oppe.

Men det opdager Viktória straks og forsvinder tilbage ind i porten. Kort tid efter er hun tilbage med en lang hage for enden af et kosteskaft, og da vi siger farvel på gaden vajer regnbueflaget atter over indgangen til lokalcentret. 

Foto: Amnesty Danmark

Den gladeste bøde

I år er det første pride siden afstemningen om lgbti+-rettigheder i april. En afstemning, vi fortsat mangler at runde af:

For mens Orbán-regeringen førte kampagne for at få ungarerne til at vise deres opbakning til regeringens nye tiltag imod lgbti+-indhold, gik også Amnesty Ungarn, Háttér Society, Budapest Pride og en række andre organisationer sammen om en opfordring til ungarerne: Stem ugyldigt.
  
Og det gjorde 1.6 millioner borgere, for eksempel ved både at svare ja og nej til spørgsmålene. Det betød, at afstemningens om de fire tillægsspørgsmål – hvis egentlige lovmæssige konsekvenser i forvejen var uklare – måtte erklæres ugyldig, da mindre end halvdelen af Ungarns stemmeberettigede borgere havde afgivet en gyldig stemme.
  
Men heller ikke her slutter historien. For den ungarske lov står stadig, og få dage efter afstemningens resultat idømte den ungarske valgkommission bøder til en række af de organisationer, som havde ført kampagne for at stemme ugyldigt.

I Amnesty Ungarn, som sammen med Háttér Society, modtog de største bøder, undrede man sig højlydt over, at valgkommission efter måneder med offentlig kampagne først efter valgresultatet kom frem til, at kampagnen angiveligt gik imod forfatningens hensigter.

På Twitter skrev Davíd Vig, generalsekretær i Amnesty Ungarn, at glæden over sejren nu kom til at koste dem 24.000 euro – med henvisning til størrelsen på bøden, der blev fordelt over en række organisationer. 

Bag smilet lå alvoren:

”Vi lader os ikke skræmme. Det er klart, at de forsøger at gøre os tavse, fordi vores kampagne og vores civile samarbejde var succesfuldt”, skrev Dávid Vig.
  
Og så en sidste bemærkning om bogen ”Et eventyr er for alle”.

Siden den i september 2021 første gang udkom i 1500 eksemplarer, har den solgt omkring 33.000 eksemplarer, hvilket gør det til en ren bestseller på det ungarske marked for børnebøger.

Den er blevet oversat og udgivet i Holland, Polen, Slovakiet, Tyskland og Sverige, og til efteråret følger udgivelser på engelsk, tysk, fransk, tjekkisk og estisk.

Og – fortæller organisationen bag bogen, Labrisz Lesbian Association – de leder aktuelt efter et forlag i Danmark, som vil være med til at udgive bogen på dansk.

Læs også: Ungarske myndigheder overvågede journalist med Pegasus