Amnesty: EU-Tyrkiet aftalen skal stoppes
Det er nu to år siden, at EU-landene og Tyrkiet lavede en aftale, der skulle dæmme op for strømmen af mennesker på flugt til Europa. Med aftalen fulgte en regning på tre milliarder euro, som skulle overføres til Tyrkiet. Men aftalen har ikke ført til de ønskede resultater. Kun omtrent 2000 mennesker ud af de 50.000, som er ankommet til de græske øer er sendt tilbage til Tyrkiet. Resten er strandet under umenneskelige forhold på øerne.
”Aftalen mellem EU og Tyrkiet afspejler perfekt Europas nuværende migrationspolitik; hvad du ikke ved af, har du ikke ondt af. EU-Tyrkiet aftalen fastholder tusindvis af mennesker i ydmygende og miserable forhold på græske øer med det formål at returnere dem tilbage Tyrkiet. Disse mennesker på flugt fra krig og ødelæggelser er ikke længere på de europæiske politikeres dørtrin, og aftalen bliver derfor i dag fejret som en succes,” siger Amnesty Internationals migrationsforsker Irem Arf.
Mens aftalen har bidraget til et betydeligt fald i antallet af ankomster til de græske øer, fortsætter tusindvis af mennesker med at begive sig ud på usikre ruter for at nå til Europa. Dette sker ofte igennem menneskesmuglere, hvis forretninger EU-Tyrkiet aftalen sigter mod at stoppe. Samtidig er det kun ca. 2.000 mennesker, der er blevet sendt tilbage til Tyrkiet ud af de 50.000 mennesker, som er ankommet til de græske øer siden EU-Tyrkiet aftalen blev vedtaget i marts 2016. Resten lever under kummerlige forhold i lejre.
Moria-lejren på den græske ø Lesvos. Lejren er overfyldt og mange bor vinteren i gennem i telte der hverken er tætte eller varme nok. Foto: Amnesty International/Giorgos Kosmopoulos
Amnesty International opfordrer til, at asylansøgerne på de græske øer får adgang til hurtig og effektiv asylprocedure og bliver flyttet til det græske fastland hurtigst muligt, hvor de kan få adgang til bedre og sikre forhold. Derudover, skal de europæiske medlemsstater leve op til deres løfter om at genbosætte flygtninge. Ifølge EU-Tyrkiet aftalen, forpligter EU sig på at genbosætte én syrisk flygtning, hver gang én anden syrisk flygtning bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Men heller ikke denne del af aftalen fungerer.
”At bygge synlige eller usynlige vægge vil ikke stoppe folk, der forsøger at genstarte deres liv i sikkerhed. De europæiske ledere skal holde deres løfter og tage imod flygtninge fra Tyrkiet, EU-medlemsstater i frontlinjen, Grækenland og Italien,” siger Irem Arf.
På den græske ø Chios ligger Souda-lejren. Den er overfyldt, og mange må derfor bo i telte. Den intensive regn og de lave temperaturer gør det vanskeligt at opretholde et værdigt liv. Mange er nødsaget til at bo på stranden, hvor vinden ikke gør livet nemmere. Foto: Giorgos Moutafis/Amnesty International
De græske øer huser dobbelt så mange, som de har kapacitet til
Amnesty International besøgte i begyndelsen af marts de græske øer Lesvos, Chios og Samos, hvor størstedelen af flygtningene, der ankommer til Grækenland ender. Der er i øjeblikket omkring 13.000 mænd, kvinder og børn strandet på øerne i forfærdelige omgivelser. Det er det dobbelte af, hvad øerne har kapacitet til at huse.
Mange af disse mennesker, herunder familier med småbørn, er flygtet fra krigshærgede lande, hvor de har efterladt alt, hvad de ejer. Lige nu sidder de fast på de græske øer i usikre forhold på grund af en EU-Tyrkiet aftale, der ikke fungerer.
Billedet er taget ti dage før EU og Tyrkiet lavede deres aftale. Forholdene i de græske lejre har siden da langt fra forbedret sig tilstrækkeligt, og kun en brøkdel af de internerede er sendt tilbage til Tyrkiet – hvilket ellers var EU-ledernes store håb. Foto: Amnesty International / Olga Stefatou
De mange mennesker på flugt er nødt til at bo i overfyldte lejre, mange sover stadig i sommertelte uden ordentlig opvarmning, elektricitet, hygiejne og sanitære faciliteter. Særligt kvinder er udfordret i disse lejre, hvor de udsættes for vold og chikane. Tidligere i år sagde FN’s flygtningeagentur, at mere end en fjerdedel af asylansøgere på de overfyldte centre på øerne havde rapporteret seksuel og kønsbaseret vold i 2017. Mishandlingen er særlig dårlig i centrene på Lesvos og Samos.
Barske forhold for kvinder
Under Amnestys besøg mødte vi Nadia (ikke hendes rigtige navn) fra Afghanistan, som bor i Moria lejren på Lesvos.
”Hver dag bliver kvinder chikaneret i og udenfor Moria lejren,” fortalte Nadia. I Afghanistan arbejdede hun med ikke-statslige organisationer for at styrke unge og kvinders rettigheder.
Nadia* rejste til Grækenland med sine to yngre søstre, og hun beskriver rejsen som meget vanskelig og farlig. Hun drømmer om at leve med sine søstre i et land, hvor kvinder bliver behandlet som ligestillede.
“Når regeringer lukker flugtruter, smider de os i smuglernes hænder. De gør os åbne for misbrug. Smuglere vinder, flygtninge taber,” fortæller Nadia til Amnesty. Foto: Yara Boff Tonella