De fordømte: Kvinder og børn fanget og udnyttet i Irak
Kvinder med børn i Irak bliver nægtet basale fornødenheder, seksuelt udnyttet og holdt fanget i lejre, alene fordi de formodes at have haft tilknytning til personer i den væbnede gruppe Islamisk Stat. De bliver straffet for forbrydelser, de ikke har begået. Det afslører en ny og rystende rapport fra Amnesty International.
”Dana” er 20 år gammel og sidder i et telt i en lejr for internt fordrevne i Irak. Hun fortæller til Amnesty International, at hun har overlevet flere voldtægtsforsøg og oplevet nådesløst pres for at have sex med et medlem af sikkerhedsstyrkerne i sin lejr. Hun beretter:
”De vil voldtage mig, fordi de påstår, jeg er IS-kriger. De vil vise alle, hvad de kan gøre mod mig for at fratage mig min ære. Jeg kan ikke føle mig tryg i mit telt. Jeg vil bare gerne have en dør, som jeg kan låse, og mure omkring mig. Hver aften siger jeg til mig selv, at i nat dør jeg”.
En ny rapport fra Amnesty International afslører grusom og kollektiv afstraffelse af kvinder og børn i Irak, alene fordi de enten formodes at have haft en forbindelse til personer i den væbnede gruppe Islamisk Stat (IS), eller fordi de er flygtet fra områder, som tidligere har været kontrolleret af IS.
Kvinder og børn på tværs af Irak bliver nægtet mad, vand og andre helt essentielle forsyninger og bliver samtidig forhindret i at rejse tilbage til deres hjem.
Et alarmerende stort antal kvinder bliver under deres fangenskab voldtaget.
Det dokumenterer Amnesty International i rapporten “The Condemned: Women and Children Isolated, Trapped and Exploited in Iraq”.
Drengen her bor alene med sin mor i en lejr for internt fordrevne. Som alle andre alenemødre i lejrene, er drengens mor i stor risiko for at blive udnyttet af myndighedspersoner eller medlemmer af militser, som har adgang bag hegnet. Foto: Amnesty International.
Rapporten afslører udbredte krænkelser af kvinder, der bor i lejre for internt fordrevne. Bag den grusomme behandling står sikkerhedsstyrker, medlemmer af lejrenes ledelse samt lokale myndigheder, der mener, at disse kvinder er tilknyttet IS.
”Krigen mod IS i Irak er måske forbi, men irakernes lidelser er langt fra. Irakiske kvinder og børn med påståede forbindelser til IS bliver straffet for forbrydelser, de ikke har begået”, siger Lynn Maalouf, chef for Amnesty Internationals research i Mellemøsten og fortsætter:
”Disse familier er forvist fra deres samfund og har derfor ingen steder at tage hen. De er fanget i lejre, udstødt og nægtet mad, vand og andre livsfornødenheder. Denne ydmygende og kollektive straf risikerer at danne grundlag for endnu mere vold i fremtiden. Det bidrager ikke til skabe den bæredygtige fred, som irakerne desperat ønsker og behøver”.
Amnestys rapport beskriver livsvilkårene for tusindvis af familier med en kvinde som overhoved, der er blevet overladt til at forsvare sig selv i lejrene for internt fordrevne, efter at deres mandlige familiemedlemmer er blevet dræbt eller vilkårligt arresteret og forsvundet, mens de flygtede fra IS-områder i og omkring Mosul.
I mange tilfælde er mændenes eneste “forbrydelse”, at de flygtede fra områder, som er eller har været kontrolleret af IS, og fordi de har navne, som minder om dem, der står på tvivlsomme lister over eftersøgte personer, eller fordi de har varetaget opgaver som for eksempel kokke eller chauffører for IS.
Mange kvinder i lejrene er sammen med deres børn flygtet fra IS eller er enker efter mænd, som arbejdede for Islamisk Stat væk fra frontlinjerne på for eksempel kontorer. Nu bliver kvinderne grusomt behandlet med den begrundelse, at de selv sympatiserer med den væbnede gruppe. Foto: Amnesty International.
Til fange og voldtaget
I lejre over hele Irak er det rutine, at familierne rutinemæssigt får frataget retten til identitetskort og andre dokumenter, der er nødvendige for at arbejde og bevæge sig frit. I mindst én lejr er familier, der mistænkes for forbindelser til IS, blevet forbudt at forlade det, der reelt er et tilbageholdelsescenter.
Desperate og isolerede, er kvinderne i stor risiko for at blive seksuelt udnyttet af sikkerhedsstyrker, væbnede vagter og medlemmer af militser, som opererer i og nær lejrene.
I samtlige otte lejre, som Amnesty International har besøgt, er kvinder blevet tvunget og presset ind i seksuelle forhold i bytte for kontanter, humanitær hjælp eller beskyttelse fra andre mænd.
Fire kvinder fortalte Amnesty International, at de enten har været vidne til voldtægt direkte eller hørt skrig fra kvinder i et nærliggende telt. Ifølge vidneudsagnene blev kvinderne voldtaget af væbnede mænd, medlemmer af lejrens ledelse eller andre mandlige beboere i lejrene.
Selvom livet i lejrene er trøstesløst og farligt, så er der heller ikke meget se frem til udenfor hegnet. Her bliver de enlige kvinder ofte behandlet som jaget vildt og frataget alle muligheder for at skabe sig et bare nogenlunde tåleligt liv. Foto: Amnesty International.
Det bliver formentlig værre
Situationen for kvinder som ”Maha” bliver sandsynligvis forværret endnu mere, fordi den internationale humanitære hjælp til det kriseramte Irak ser ud til at blive markant mindre i fremtiden.
Oven i det katastrofale fald i den international bistand opfordrer landets egen regering de fordrevne mennesker til at forlade lejrene, fordi den har tænkt sig at lukke dem. Det sker som optakt til det nationale valg i maj.
Kvinder i lejrene skal ikke alene forsøge at overleve med ganske få midler, de er også i konstant fare for at blive voldtaget. Foto: Amnesty International.
Myndighederne skal leve op til forpligtelser
”De irakiske myndigheder skal sikre, at familier med formodede forbindelser til IS får adgang til humanitær hjælp, sundhed og identifikationspapirer på lige fod med alle andre. Familierne skal have mulighed for at vende hjem uden frygt for at blive intimideret, arresteret eller fysisk angrebet”, siger Lynn Maalouf, chef for Amnesty Internationals research i Mellemøsten og tilføjer:
”De samme myndigheder skal omgående sikre at drenge og mænd, der mistænkes for forbindelse til IS, forsvinder. Forsvindingerne efterlader tusinder af kvinder, døtre og sønner i en desperat situation. For at sætte en stopper for den giftige cirkel af marginalisering og old, der har plaget Irak i årtier, skal den irakiske regering og det internationale samfund forpligte sig til at opretholde alle irakeres rettigheder. Uden dette er national forsoning og varig fred umulig”.