Luksushoteller og fængslede aktivister
De Forenede Arabiske Emirater er ganske rigtigt meget mere end luksushoteller og materiel rigdom. Det er også en stat, som fængsler modige menneskerettighedsforkæmpere og straffer kritik af magten benhårdt, skriver Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark i dette svar til Emiraternes ambassadør i Danmark.
Af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark
Debatindlægget blev bragt på i Politiken den 17. maj, 2018
Kære Fatima Khamis Al Mazrouei,
Tak for dit indlæg i Politiken, hvori du skriver, at opfattelsen af Emiraterne ikke kun bør omhandle luksushoteller og rigdom. Det er jeg meget enig med dig i. Hvor du peger på handel, terrorbekæmpelse og kunst, vil jeg dog her pege på tre andre områder, som vi i Amnesty International gerne uddyber ved et møde.
Mit første punkt handler om muligheden for at udøve fredelig, legitim kritik af magten i Emiraterne. I 2015 modtog din landsmand Ahmed Mansoor Martin Ennals-Prisen, kendt som ”menneskerettighedernes Nobelpris”. Måske du allerede kender Mansoor, men lad mig kort præsentere ham for de danskere, som her måtte høre om ham for første gang:
Ahmed Mansoor var indtil sidste år en af de få stemmer i Emiraterne, som rejste sager om vilkårlige anholdelser, tortur og uretfærdige retssager. For dét har han været udsat for overvågning, chikane og fængsling. Et udrejseforbud forhindrede ham i selv at modtage Ennals-prisen, og i dag kan han end ikke kommunikere med omverdenen.
Han har siddet fængslet, siden et dusin betjente ved midnat den 19. marts sidste år stormede hans hjem, konfiskerede alt elektronisk udstyr og rev ham væk fra sin kone og børn. Mere end et år senere hemmeligholder myndighederne stadig, hvor de holder Mansoor, der er blevet nægtet adgang til sine advokater. Hans forbrydelse – ifølge myndighederne i Emiraterne: ”At have publiceret falsk information, som skader nationens enhed”.
Mit næste punkt handler om Emiraternes rolle i krigen i Yemen, hvor I – med dine ord – er ”en del af den internationale koalition for at få lov og orden tilbage”. På baggrund af vores research i Amnesty har jeg meget svært ved at se den lov og orden.
Siden krigens begyndelse har Amnesty dokumenteret 36 luftangreb udført af jeres koalition, som efter alt at dømme udgør krigsforbrydelser. I disse angreb har 513 civile mistet livet, heriblandt mindst 157 børn. I et af de seneste angreb, som vi har undersøgt, ramte koalitionen med en amerikansk produceret bombe en families hjem den 27. januar. Moderen og de to sønner på 10 og seks år blev dræbt. Faderen og familiens døtre på tre og et år blev såret. Angrebet er blot et af utallige, hvor civile uden synlig militær begrundelse er bombet ihjel af den koalition, I er med i. Den samme koalition, som blokerer for, at basale fornødenheder som mad og medicin kan nå frem til Yemens trængte civilbefolkning.
Mit sidste punkt omhandler situationen for migrantarbejdere i Emiraterne, hvor jeg vil komme med et konkret forslag: I er et af verdens rigeste lande, og op mod 90 procent af jeres private arbejdsstyrke udgøres af migranter. De udsættes alt for ofte for overgreb og grov udnyttelse. Men det kan Emiraterne ændre på. Det kræver et opgør med det Kafala-sponsor-system, som undertrykker migrantarbejderne, blandt andet ved at tvinge dem til at få deres arbejdsgivers tilladelse, hvis de skal skifte job eller forlade landet.
Emiraterne har meget at byde på. Og et stort ansvar for at tage sine menneskerettighedsforpligtelser alvorligt. Jeg ser frem til at drøfte disse vigtige emner ved førstkommende lejlighed.