S-POLITIKERE: VI ER KLAR TIL KVOTEFLYGTNINGE
Amnesty International Danmark har talt med en række socialdemokratiske lokalpolitikere, som alle er parate til at modtage kvoteflygtninge. Den 22. november skal Folketinget førstebehandle et forslag fra SF om, at Danmark igen skal byde velkommen til 500 kvoteflygtninge om året, efter regeringen i 2017 besluttede at melde Danmark ud af FN-ordningen.
Artiklen er udgivet 21. november 2018
”Vi var blevet varslet, at vi skulle tage flygtninge i 2017, 2018 og også i 2019, men der er jo overhovedet ikke kommet nær så mange, somder var varslet. Det må jo betyde, at der er plads til at tage nogle andre, der er i nød, end dem, der først var tænkt. Det synes jeg, vi skulle være klar til.”
Sådan lyder det fra Charlotte Vincent Petersen, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet i Assens. Hun er en blandt flere socialdemokratiske lokalpolitikere, der går imod partilinjen og bakker op om kvoteflygtningeordningen.
Udmeldingen kommer før Folketinget på torsdag den 22. november skal førstebehandle et beslutningsforslag fra SF, som vil have at Danmark igen skal tage imod cirka 500 kvoteflygtninge om året.
”Jeg vil da sige, at vi lige skal have størrelsesperspektivet i orden. Hvis vi skal modtage 500 kvoteflygtninge, så er det fem pr. kommune. Fem mennesker. (…). Altså hvis man ikke kan klare det, så er det altså for sølle.”
– Peter Duetoft, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokraterne i Hjørring
Ifølge Peter Duetoft, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokraterne i Hjørring, vil 500 kvoteflygtninge være en overkommelig opgave.
”Jeg vil da sige, at vi lige skal have størrelsesperspektivet i orden. Hvis vi skal modtage 500 kvoteflygtninge, så er det fem pr. kommune. Fem mennesker. (…). Altså hvis man ikke kan klare det, så er det altså for sølle,” siger Duetoft.
Han bakkes op af Knud Erik Hansen, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet i Faxe Kommune, som hæfter sig ved, at det samlede antal mennesker, der søger om asyl i Danmark er faldende – i 2017 havde Danmark det laveste antal asylansøgere i ni år.
”Vi vil formodentligt være nede på et antal, som jeg synes, vi udmærket vil kunne klare. Og så synes jeg også, det er rimeligt, at vi tager os af lige netop denne målgruppe af flygtninge. Altså flygtninge, der jo typisk sidder i en lejr et eller andet sted og har gjort det længe og har FN–konventionerne med sig,” siger Knud Erik Hansen.
”Vi er gearede i forhold til at modtage kvoteflygtninge, når vi skal tænke boligplacering, integrationsprogram, skole-og dagtilbud, beskæftigelsesrettede indsatser, tolkebistand og kontakt til civilsamfundet”.
– Birgit. S. Hansen, borgmester i Frederikshavn, Socialdemokratiet
Gearet til at modtage flygtninge
Danmark underskrev i 1989 en aftale med FN om at modtage en andel af de såkaldte kvoteflygtninge, men i 2016 satte regeringen med integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) i spidsen aftalen i bero på ubestemt tid.
Året efter vedtog Folketinget, at det fremover er den til enhver tid siddende udlændingeminister, der afgør, hvor mange kvoteflygtninge Danmark årligt vil modtage. De afgørende stemmer kom fra Socialdemokratiet.
Regeringen og Socialdemokratiet er enige om, at kvoteflygtningeordningen er den bedste måde at modtage flygtninge på. Argumentet for ikke at modtage kvoteflygtninge er, at ”vi har brug for et pusterum”. Danmark vil først tage imod kvoteflygtninge igen, når der er styr på den generelle tilstrømning, og når flygtninge og familiesammenførte ”har taget landet til sig”, og integrationen er lykkedes, hedder det fra regeringen.
Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune, understreger at, antallet af flygtninge, betyder noget i forhold til god integration i kommunerne. Men samtidig refererer hun og de øvrige tre socialdemokratiske lokalpolitikere også til det lave antal flygtninge, som Danmark har modtaget de sidste par år, når de argumenterer for, at Danmark godt kan tage kvoteflygtninge igen.
Desuden hæfter lokalpolitikerne sig ved, at kommunerne efterhånden har oparbejdet en vis ekspertise med at integrere flygtninge.
”Vi er gearede i forhold til at modtage kvoteflygtninge, når vi skal tænke boligplacering, integrationsprogram, skole-og dagtilbud, beskæftigelsesrettede indsatser, tolkebistand og kontakt til civilsamfundet. Det er fordi, vi igennem de sidste år har oparbejdet en god erfaring med behandling af traumatiserede flygtninge,” siger Birgit. S. Hansen.
Civilsamfundets vigtige rolle
For at integrationen i kommunerne skal fungere, er der ifølge de socialdemokratiske lokalpolitikere flere elementer, der spiller ind, og her nævnes også civilsamfundets rolle i at modtage flygtningene.
”Når vi tænker på, hvad flygtningene har med i deres bagage, så har de brug for at være en del af et fællesskab. De har brug for noget tryghed og brug for at vide, at de er velkomne”, siger Charlotte Vincent Petersen.
Ifølge Peter Duetoft handler det for flygtningene om at komme til et sted, hvor kammerater er kammerater, og til et sted, hvor de ikke skal tænke på, hvor de kommer fra.
”Der er en folkelig opbakning til flygtningene, når man først kommer i gang. Der er ildsjæle de fleste steder,” siger han.
Det kan Knud Erik Hansen, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet i Faxe Kommune, nikke genkendende til:
”Der er faktisk virksomheder, som er meget positive over for flygtninge. Derudover er der et antal borgere, der som frivillige laver forskellige aktiviteter for flygtninge, og der kan man sige, at hvis antallet af flygtninge er nede på et overskueligt antal, så synes jeg, det fungerer rimeligt godt. Det er klart, at i det øjeblik, at der kommer rigtig mange, så bliver udfordringen større,” siger han.
I mange kommuner er der tale om en tværfaglig og ”håndholdt” indsats i forhold til integration af flygtningene, og det er også derfor, at socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, synes, at det er vigtigt at understrege, at antallet betyder noget.
Selv om det generelt går godt, mener Charlotte Vincent Petersen, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet i Assens at der er plads til forbedringer i hendes egen kommune. For eksempel peger hun på en bedre fordeling af flygtninge.
”Der er mange solstrålehistorier blandt vores flygtningefamilier, men vi er bestemt ikke lykkedes med at få dem bosat rundt omkring i kommunen. Hvis vi bliver bedre til det, så tror jeg, vi vil se endnu flere solstrålehistorier, fordi min oplevelse er, at civilsamfundet rigtig gerne vil hjælpe, men det skal jo være i nærmiljøet,” siger Charlotte Vincent Petersen.
Dansk tradition for kvoteflygtninge
Danmark har siden 1978 bakket op om kvoteflygtningeordningen og har siden 1989 taget imod 500 om året. Kvoteflygtningeordningen er en international solidarisk aftale, der har hjulpet tusindvis af mennesker ved at sikre dem beskyttelse. Danmark har altid haft en stærk tradition for at hjælpe internationalt.
Kvoteflygtninge er mennesker på flugt, som ikke selv har mulighed for at komme i sikkerhed, og som derfor er helt afhængige af at blive genbosat. Ifølge Peter Duetoft, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokraterne i Hjørring, har man en særlig moralsk forpligtelse over for lige netop denne gruppe af flygtninge.
”Sidste fredag var det 80 års dagen for krystalnatten. Der jog nazisterne jøderne rundt i manegen i Tyskland og smadrede butikker og dræbte folk (…) Der var ingen lande, der ville modtage jøderne. (…) og det gjorde jo så, at det endte tragisk alt sammen. Det er en moralsk opsang, som vi i Europa er nødt til at huske. At mennesker der er i nød, skal vi hjælpe, og vi taler her om de mest udsatte og de vanskeligst stillede – dem, der kommer fra FN’s flygtningelejre. Og hvis vi ikke kan hjælpe, er det et stort moralsk problem. Ikke for flygtningene, men for os. Så for mig er det meget et spørgsmål om, at vi skal leve op til alt det gode, vi plejer at sige, at vi gør i vores land,” siger Peter Duetoft.
Knud Erik Hansen hæfter sig ved, at flygtningene i FN-lejrene kun har én mulighed for at komme videre, og det er, at andre træder til og hjælper.
”Gruppen af kvoteflygtninge sidder i en situation, som er umulig at komme ud af, hvis ikke nogen hjælper dem derfra. Derudover er det reguleret af FN, det vil sige, at der er et system, som er bygget op over mange år, og som jeg synes er en rimelig måde at løse den gruppes store problemer på,” siger han.
Birgit S. Hansen påpeger, at kvoteflygtninge er en særlig gruppe, som ikke har samme mulighed for at få beskyttelse som andre flygtninge.
”Det er bare en særlig gruppe, og dem skal vi ikke hælde i sådan en stor pærevælling med generaliserende tilgang til flygtninge og migration. Det er en særlig gruppe, der har nogle særlige udfordringer. Og det er mennesker i nød,” siger Birgit S. Hansen.