Når vi bruger ord som “horder” og “invasion” om flygtninge på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, gentager vi netop den fremmedfjendske retorik, som populisterne ellers står bag.
Af Stefan Simanowitz, Europa redaktør, Amnesty International
George Orwells dystopiske roman 1984 begynder med, at Winston Smith i sin dagbog skriver om en film, han har set.
”En rigtig god én om et skib fuld af flygtninge, der bliver bombet et sted i Middelhavet,” skriver han.
”Biografgæsterne morede sig meget over en kæmpe tyk mand, der forsøgte at svømme væk med en helikopter efter sig. Først så man ham vælte sig rundt i vandet som et marsvin, derefter så man ham igennem helikopterens sigtekorn, og pludselig var han fuld af huller, og havet omkring ham blev farvet lyserødt, og så sank han så pludseligt, som hvis hullerne var blevet fyldt med vand”.
Kystvagt skød mod båd
I denne uge dukkede en video op, hvor et græsk kystvagtskib tilsyneladende forsøger at kæntre en båd fuld af flygtninge til havs. Den viser, hvordan kystvagten skød ned i vandet tæt på den lille båd.
Dette er ikke Oceania i 1984.
Det er Europa i 2020.
Det her fandt efter sigende sted nær den tyrkiske kyst i mandags. Midt under den voksende konflikt mellem Tyrkiet og EU i kølvandet på Præsident Erdogans beslutning om at tillade flygtninge og migranter at bevæge sig imod grænsen til Grækenland og Bulgarien.
Og ligesom biografgængerne i Orwells biograf var nogle mennesker ”meget underholdt”.
En notorisk højrefløjs-kommentator tweetede videoen med teksten ”Elsker den græske kystvagt. Kom så, I fantastiske grækere. Smør benene ind i olie. Spænd støvlerne. Kæmp imod invasionen.”
Ordet ”invasion” er blevet gentaget i overskrifter over hele verden. Aviser beskriver, hvordan Grækenland er blevet ”besat” af ”sværme” eller ”oversvømmet” af migranter. Selv New York Times bragte en fototekst i tirsdags med ordlyden: ”Græske myndigheder har brugt tåregas og gummikugler for at tvinge masserne tilbage”.
Farligt sprogbrug
Talsmanden for den græske regering tog militæranalogien et skridt videre med en beskrivelse af, hvordan landet står over for en ”asymmetrisk trussel” imod dets sikkerhed, og annoncerede, at Athen har sendt kamphelikoptere til sine østlige ægæiske øer.
Brugen af ord som invasion er i stigende grad blevet mainstream, hvor det før hen kun blev brugt af populistiske politiske ledere verden over. For at vinde og beholde magten puster disse populister til racisme og farlig nationalisme og rejser murer og hegn som fysiske manifestationer af deres fordomme.
Som Filippo Grandi, FN’s højkommissær for flygtninge, for nyligt observerede, så er et sådant sprogbrug ikke kun dybt forkert, men også ekstremt farligt.
”Det er denne type sprogbrug, der stigmatiserer flygtninge og migranter, og som legitimerer en racistisk, fremmedfjendsk og hadsk diskurs,” sagde han.
Flygtninge forhindres i at komme i land
På den græske ø Lesbos, hvor en dreng i mandags druknede ved kysten, har en lille gruppe indbyggere forhindret flygtningebåde i at lægge til. Der har været meldinger om, at læger, journalister og nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet. I denne uge blev organisationen Læger uden Grænser tvunget til at indstille deres aktiviteter i to dage på grund af de stigende spændinger på øen.
Den stigende frustration hos grækerne skyldes, at det europæiske asylsystem har spillet fallit. Der er ikke noget system, der sikrer, at ansvaret for asylansøgerne fordeles mellem de europæiske lande. Det betyder, at Italien, Grækenland og Malta er blevet tvunget til selv at håndtere situationen. EU-parlamentets forsøg på at reformere Dublin-ordningen er blevet blokeret af et par lande.
Snarere end at forsøge at reparere et ødelagt system, der svigter både de lande, der har de sydligste grænser, og de mennesker, der er på flugt, undviger de europæiske ledere problemet. Det har skabt et tomrum, som populisterne glædeligt udfylder.
Hvis det får lov at stå uimodsagt, har de frit spil til at sætte rammerne for samtalen, og det sprog, vi bruger.
’Fort Europa’ efterlader os i stigende grad i et populistisk fængsel fyldt med frygt.
70 år efter udgivelsen af 1984 er mange aspekter af Orwells vision – fra allestedsnærværende masseovervågning til brugen af Newspeak – blevet hverdag. Vi må handle for at sikre, at ikke også vores behandling af mennesker på flugt fra krig og forfølgelse bliver dystopisk.
Kommentaren er blevet bragt i Newsweek.