Torsdag den 6. maj skal Danmark stå skoleret over for FN’s menneskerettighedsråd og eksamineres i sin overholdelse af menneskerettighederne. Amnesty har udarbejdet anbefalinger til FN’s Menneskerettighedsråd og fremhæver blandt andet diskriminerende takter i regeringens tiltag over for asylansøgere, flygtninge og efterkommere.
”Ghettoloven”, tilbagesendelse af syriske flygtninge og Udrejsecenter Ellebæk, der behandler asylansøgere som kriminelle.
Det er tre af de forhold, som Amnesty rejser over for FN, når Danmark torsdag eksamineres i FN’s Menneskerettighedsråd.
Det er tredje gang, Danmark er til eksamination under den såkaldte universelle periodiske bedømmelse (UPR). Alle FN’s medlemslande bliver på skift bedt om at rapportere på menneskerettighedssituationen i deres land og eksamineres heri hvert fjerde år.
I år fremhæver Amnesty tre bekymringer i forhold til den danske regerings manglende beskyttelse af menneskerettighederne for asylansøgere, flygtninge og etniske minoriteter:
Tilbagesendelse af flygtninge – særligt syrere
Som et af de eneste lande i verden er Danmark begyndt at fratage syriske flygtninge deres beskyttelsesstatus for at tilbagesende flygtningene til Damaskus og omegn.
Amnesty kritiserer Danmark for, at lovgivningen ikke garanterer beskyttelse til mennesker, der har behov for det og opfordrer til øjeblikkeligt stop for vurderinger af syriske flygtninges beskyttelsesstatus med henblik på at tilbagesende dem.
”Det er udover vores fatteevne, at de danske myndigheder kan kalde Syrien – hvor mennesker rutinemæssigt tilbageholdes, tortureres og forsvinder i myndighedernes varetægt – for et sikkert land at vende tilbage til”, siger Nils Muižnieks, der er chef for Amnestys arbejde i Europa.
“Ghettoloven”
Amnesty kritiserer Danmark for at lade beboernes etniske baggrund være det udslagsgivende kriterium for, om et boligområde bliver defineret som et “udsat boligområde” eller et “ghettoområde”.
L38, også kendt som ”ghettoloven”, bør ophæves, og i stedet bør myndighederne engagere sig med berørte mennesker og beboere for at udtænke planer og politikker til at adressere bekymringer omkring arbejdsløshed, kriminalitet på en måde, der ikke er diskriminerende og i overensstemmelse med Danmarks nationale, regionale og internationale menneskerettighedsforpligtelser.
”Den såkaldte ”ghettolov” er et klart udtryk for diskrimination, idet loven eksplicit har etnicitet som kriterium for, hvornår et område klassificeres som ghetto eller ej. Sociale problemer løses ikke ved at diskriminere bestemte befolkningsgrupper i deres adgang til boliger” siger Annette Stubkjær, der er politisk rådgiver i Amnesty Danmark.
Også burkaforbuddet og loven om dobbelte strafzoner vækker bekymring hos Amnesty.
Udrejsecenter Ellebæk
De danske myndigheder bør sikre, at afviste asylansøgere kun tilbageholdes i Ellebæk, når det er strengt nødvendigt, når alle andre alternativer er udtømt, og det er i en begrænset periode. Der skal tages hensyn til individuelle forhold som for eksempel særligt sårbare asylansøgere; gravide kvinder, ofre for menneskehandel, ældre, torturofre eller personer med fysiske eller psykiske lidelser. Isolationsfængsling bør ikke bruges mod de indsatte.
”Det er nu over et år siden, at Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf offentliggjorde sin kritik af forholdene i Ellebæk, og selvom det er positivt, at regeringen siden har taget initiativ til at forbedre nogle af forholdene, er der ikke sket de gennemgribende ændringer, som der er behov for. Det er fortsat uacceptabelt, at udlændingene i Ellebæk behandles som kriminelle,” siger Lisa Blinkenberg, politisk rådgiver i Amnesty Danmark.
Andre kritikpunkter
Amnesty stiller også i sin rapport forud for den universelle periodiske bedømmelse skarpt på kvinder og LGBTI-personers rettigheder, virksomheders ansvar og klima.