Tortur, indespærring, overvågning, religiøs forfølgelse og hjernevask. I provinsen Xinjiang begår Kina overgreb på en skala, der udgør forbrydelser mod menneskeheden, konkluderer Amnesty International i sin hidtil største rapport om undertrykkelsen af muslimske etniske minoriteter. Igennem to år har Amnesty blandt andet interviewet mennesker, der som offentligt ansatte har deltaget i den kinesiske undertrykkelse, samt mere end 50 mennesker, der har været indespærret i lejrene og nu taler ud.
Alle illustrationer er tegnet af Molly Crabapple
Denne artikel er den 15. juni opdateret med information om ambassadebesøg i Danmark
Uighurer, kasakhere og andre overvejende muslimske etniske minoriteter i den kinesiske provins Xinjiang bliver udsat for systematisk, statsorganiseret massefængsling, tortur og forfølgelse i et omfang, der udgør forbrydelserne mod menneskeheden.
Det konkluderer Amnesty International i organisationens hidtil største undersøgelse af den kinesiske undertrykkelse i provinsen.
I sin nye rapport ”Like we were enemies in a war”: China’s mass Internment, Torture, and Persecution of Muslims in Xinjiang offentliggør Amnesty nye vidneudsagn fra tidligere internerede, som afslører de ekstreme metoder, som kinesiske myndigheder siden 2017 – under dække af at ville bekæmpe terrorisme – har taget i brug for at udslette religiøse traditioner, kulturel praksis og lokale sprog for Xinjiangs muslimsk etniske folk.
Kinesiske myndigheder har bygget et af verdens mest sofistikerede overvågningssystemer, og hundredvis af såkaldte ”transformation igennem uddannelse”-centre, som i realiteten er interneringslejre.
Tortur og anden mishandling er systematisk i lejrene, og hvert eneste aspekt af det daglige liv er strengt kontrolleret i et forsøg på påtvinge de internerede sekulære idealer, som harmonerer med det kommunistiske regeringspartis ideologi.
”Kinas myndigheder har i stort omfang skabt et dystopisk helvede i Xinjiang. Uighurer, khasakker og andre muslimske minoriteter udsættes for forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige forbrydelser, som truer med at udslette deres religiøse og kulturelle identitet”, siger Agnes Callamard, generalsekretær i Amnesty International.
”Det bør ryste vores kollektive samvittighed, at mennesker i enormt omfang udsættes for hjernevask, tortur og anden nedværdigende behandling i interneringslejre, mens millioner må leve i frygt under et udbredt overvågningsapparat”, siger Agnes Callamard.
Tidligere indsatte taler ud
Amnestys nye undersøgelse bygger på en bred vifte af kilder og tæt ved to års arbejde mellem 2019 og 2021.
Amnesty har været i Xinjiang, indhentet satellitfotos af lejrene, interviewet mennesker, som har opholdt sig i Xinjiang siden 2017, interviewet familiemedlemmer til forsvundne og gennemgået fortrolige statsdokumenter, som er blevet lækket til offentligheden.
Dertil har Amnesty både interviewet en tidligere myndighedsperson, som selv har deltaget i og overværet undertrykkelsen, ligesom Amnesty har talt med i alt 55 tidligere indsatte i lejrene.
På grund af de store sikkerhedsrisici forbundet med at tale ud om overgrebene i lejrene, er disse interviews sket under betydelige sikkerhedshensyn, således at hverken kilder eller deres pårørende risikerer nye overgreb fra myndighederne i Kina.
En lang liste af grove overgreb
På baggrund af overgrebenes karakter og det omfang og den systematik, som kendetegner undertrykkelsen i Xinjiang, vurderer Amnesty, at Kina gør sig skyldig i forbrydelser imod menneskeheden.
Bag den definition ligger en række af forskellige overgreb, som Amnesty afdækker i sin rapport:
- Massefængsling: Siden 2017 er et enormt antal mænd og kvinder fra Xinjiangs muslimske minoriteter blevet vilkårligt fængslet. Hundredtusinder er sendt i fængsel, ligesom hundredtusinder – muligvis en million eller mere – er sendt i lejre. Samtlige tidligere indsatte, som Amnesty har interviewet, er efter alt at dømme sendt i lejre alene på grund af fuldkomne lovlige aktiviteter såsom at være i besiddelse af religiøse artefakter eller at have rejst til udlandet.
Mange er først blevet afhørt på politistationer, hvor deres såkaldte biometriske data også er indsamlet. På politistationerne er de ofte blevet afhørt i en såkaldte tigerstol, hvor de er fastspændt i en smertefuld position. Tæsk, forhindring af søvn og overfyldte celler er udbredt på politistationerne, og tidligere indsatte beretter om at blive lænket og få hætter over hovedet under afhøring og transport.
Fra det øjeblik de blev overført til lejrene, beretter de tidligere indsatte om en hverdag under total kontrol af myndighederne. Selv trivielle overtrædelser af reglerne bliver mødt med hårde straffe, og indsatte bliver forbudt at tale sammen på deres eget sprog, eller straffet, hvis de svarer personalet igen på deres eget sprog i stedet for på mandarin.
- Systematisk tortur: Hver eneste tidligere indsatte, som Amnesty har interviewet, blev udsat for tortur eller anden mishandling. Det indbefatter både den psykologiske skade, der påføres de indsatte ved den daglige dehumanisering, og den fysiske tortur i form af tæsk, elektrisk stød, isolation, nægtelse af mad, vand, søvn, udsættelse for ekstrem kulde og brug af torturredskaber såsom ”tigerstolen”.
- Overvågning: Både i og udenfor lejrene er Xinjiangs muslimer blandt de mest overvågede mennesker i verden. I månedsvis efter deres løsladelse, bliver alle tidligere internerede fulgt elektronisk og fysisk af myndighederne, som overvåger eventuel ”mistænkelig” adfærd. Dette kan eksempelvis være fredelige religiøse praksisser, brug af kommunikationsværktøjer såsom WhatsApp eller indkøb af ”usædvanlige” mængder benzin eller elektricitet. Bevægelsesfriheden er desuden alvorligt indskrænket på grund af checkpoints og sikkerhedsstyrker.
- Religiøs forfølgelse: Basale religiøse og kulturelle praksisser inden for islam er forbudt i Xinjiang og kan være nok grund til at blive sendt i lejre. Som resultat heraf er de fleste holdt op med at bede eller vise nogle ydre tegn på, at de er troende muslimer. En tidligere offentligt ansat myndighedsperson har til Amnesty fortalt, hvordan myndighederne tvinger sig ind i muslimske hjem og konfiskerer religiøse artefakter og kræver, at familierne i stedet hænger kinesiske flag op.
Overgrebene skal stoppes
Kina har taget voldsomme midler i brug for at dække over sine forbrydelser, herunder tilbageholdelse af, og trusler imod, enhver som taler ud.
Læs også: Uighuirer i udlandet fortæller om omfattende kinesisk chikane
I mange måneder benægtede Kina desuden fuldstændig, at der fandtes lejre i Xinjiang. I dag er forklaringen ændret til, at der er tale om frivillige ”uddannelsescentre”, hvor hele etniske grupper skal ”transformeres til normale mennesker”, fordi nogle måske har ”problematiske tanker” eller potentielt kunne ende som ”terrorister”.
Amnesty har foran den kinesiske ambassade i Danmark afleveret sin rapport og underskrifter fra 36.000 danskere, som kræver, at adskilte uighur-familier bliver genforenet. Ambassaden ønskede dog ikke at møde Amnesty, som leverede budskabet på ambassadens dørtrin i Hellerup.
“I dag kom vi ikke indenfor, men vi ved, at ambassaden rapporterer hjem til Beijing, så de kinesiske myndigheder skal nok få at vide, at vi har været her, at vi holder øje med dem, og at vi gør omverdenen opmærksom på de overgreb, som foregår i Xinjiang”, siger Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver i Amnesty Danmark.
Amnesty kræver, at Kina øjeblikkeligt lukker alle lejre og stopper sine systematiserede overgreb på muslimske mindretalsgrupper i Xinjiang. Dertil skal den kinesiske regering stoppe med at hemmeligholde og dække over deres aktiviteter i Xinjiang. Kina skal derfor give øjeblikkelig og uhindret adgang til FN’s menneskerettighedseksperter, uafhængige menneskerettighedsefterforskere og journalister, så der kan laves en tilbundsgående undersøgelse af de overgreb og overtrædelser af menneskerettigheder, som bliver begået i Xinjiang. Alle ansvarlige for overgrebene skal desuden stilles til ansvar.
Derudover opfordrer Amnesty det internationale samfund til at handle, og her kan Danmark spille en positiv rolle, påpeger Amnesty Danmark:
”Danmark har en særlig rolle at spille, da vi sidder med i FN’s Menneskerettighedsråd indtil 2022. Den danske regering bør bringe situationen i Xinjiang op i Rådet og arbejde for, at der hurtigst muligt etableres en uafhængig international mekanisme, der kan undersøge alvorlige menneskerettighedsovertrædelser og krænkelser i Xinjiang med henblik på at sikre ansvarlighed, herunder gennem identifikation af mistænkte gerningsmænd”, siger Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver i Amnesty Danmark.
Gå mere i dybden
Vi har samlet over 60 sager om mænd og kvinder, der stadigvæk er tilbageholdt i Xinjiang. Det bliver præsenteret på et multimedie site, som er lavet af vores kollegaer i London.