Det danske fodboldlandshold spiller lørdag EM-kvartfinale mod Tjekkiet i Baku i Aserbajdsjan, hvor det autoritære styre med præsident Ilham Aliyev i spidsen bruger store sports- og underholdningsbegivenheder til at dække over grove menneskerettighedskrænkelser. Her er fem ting, du bør vide om landet.
1. Kritikere chikaneres og fængsles
Det autoritære styre slår hårdt ned på enhver form for kritik, og menneskerettighedsaktivister og regeringskritikere bliver gjort tavse. Nogle har fået årelange fængselsdomme, andre har forladt landet, og mange tør ikke tale frit af frygt for arrestation eller chikane. Kvindelige regeringskritikere bliver særligt groft forfulgt og udsættes for trusler, tvang og smædekampagner, hvor de blandt andet hænges ud som ”dårlige mødre” eller ”mentalt ustabile”. Nogle har fået hacket deres konti på sociale medier, hvorefter private samtaler, personlige informationer og materiale af seksuel karakter er blevet offentliggjort. I journalisten Khadija Ismayilovas tilfælde satte myndighederne skjulte kameraer op i hendes lejlighed og filmede intime scener med hendes kæreste, som de senere offentliggjorde.
Myndighederne forsøger også at lukke munden på kritikere i eksil ved at gå efter deres familie i Aserbajdsjan. Man har blandt andet set, at politiet har plantet narkotika hos familiemedlemmer for derefter at arrestere og fængsle dem.
De fleste medier er enten regeringsstyrede eller fortalere for regeringens politik, og myndighederne har brugt kontrollen over pressen og tv til at udtvære deres kritikere.
2. Demonstrationer forbydes eller opløses med vold
Myndighederne tolerer ikke, at folk samler sig i større grupper for at give deres mening til kende, og både COVID-19-pandemien og konflikten mod Armenien er blevet brugt som påskud for at forbyde og opløse demonstrationer. Politiet bruger gerne vandkanoner mod fredelige demonstranter, som bliver gennembanket og arresteret, hvis de har mod til at samle sig og protestere mod styret. Journalister får samme behandling og risikerer at få konfiskeret deres udstyr.
3. NGO’er er blevet smidt ud af landet
Foreningsfriheden er truet, og Amnesty blev i 2015 smidt ud af landet sammen med en række andre internationale civilsamfundsorganisationer. Alle lokale NGO’er, der arbejder med menneskerettigheder – omkring 20 i alt – er blevet tvunget til at lukke deres kontorer ned.
4. Tortur og mishandling
Tortur og andre former mishandling bliver brugt af myndighederne og fængselspersonale til at få informationer og ”tilståelser” ud af anholdte og indsatte.
Fængslede demonstranter efter en protest i forbindelse med krigen mod Armenien blev tilbageholdt i overfyldte, varme rum uden ventilation og med begrænset adgang til mad og drikke. De blev angiveligt tæsket og mishandlet og nægtet kontakt til både advokater og deres familier.
5. Står bag krigsforbrydelser i Nagorno-Karabakh
Amnesty har dokumenteret, at aserbajdsjanske styrker begik krigsforbrydelser i krigen mod Armenien i Nagorno-Karabakh i 2020. Adskillige verificerede videoer viser mishandling af krigsfanger og andre tilbageholdte, halshugninger og skænding af døde soldaters kroppe.