Drew Sycamore: “Jeg kan li’ den action-agtige og politiske måde, som Amnesty arbejder på”

Vinderen af P3 Prisen – sanger og musiker Drew Sycamore – brænder for menneskerettighederne. I et interview med Amnesty International forklarer hun hvorfor.

For nylig blev du spurgt om, du ville donere penge til en organisation eller et formål via en pizza hos Frankies Pizza. Her valgte du Amnesty. Hvorfor?

– Det var helt klart for mig, at det skulle være Amnesty. Jeres seneste fokus på Syrien, de danske børn og forældre, der er blevet hjemsendt fra syriske lejre og hele snakken om forældrenes valg i forhold til børnene, synes jeg, er vigtig at sætte fokus på.

– Amnestys arbejde med homoseksuelle og transkønnede er også vigtigt, fordi vi herhjemme stadig har en del at arbejde med på det område. Abortlovgivningen i Polen er også vigtig at sætte fokus på. Det er et land meget tæt på os. 

– Alle de her tendenser, der er meget kontrollerende, uretfærdige og ikke repræsenterer medmenneskelighed, de er vigtige at kæmpe imod. Det er vigtigt, at nogen politisk kan gå ind og sige: “Undskyld, men må vi lige sige noget her”. Det gør man i Amnesty, og mange lytter til Amnesty. De advokater, netværk og lobbyister, som Amnesty har, gør en stor en forskel. 

Hvorfor kan du godt lide Amnestys arbejde?

– Jeg kan godt lide den action-agtige og politiske måde, som Amnesty arbejder på. Vi har det så godt i Danmark, men de ting vi tager for givet for eksempel med hensyn til kvinder, homoseksuelle og minoriteters rettigheder og friheder, tør mange andre lande ikke drømme om. Vi har jo stadig meget herhjemme, som vi bør ændre på fx på LGBTI+ området. Men alle mennesker har ret til at være her og ret til blandt andet en retfærdig rettergang, ikke at blive fængslet på grund af sin seksualitet og ikke blive dømt til døden. Selvom vi har det godt herhjemme, så skal vi huske, at arbejdet skal fortsætte for dem, der ikke er lige så privilegerede som os.

Har du en personlig historie med Amnesty?

– Jeg lærte Amnesty at kende, da jeg havde mit første sabbatår, hvor jeg fik job hos Amnesty som facer på gaden. Her satte jeg mig ind i, hvad Amnesty gør og står for. Det var ikke rigtig noget for mig at være facer, men jeg fik en forståelse for Amnestys arbejde og de sager, der bliver kæmpet for. Den forståelse tog jeg med videre ind i voksenlivet.

Hvilke mærkesager hos Amnesty støtter du især op om?

– Jeg støtter helt klart op om arbejdet for LGBTI+ og det pres, der bliver lagt på andre lande, hvor det er strafbart at være homoseksuel, og hvor man kan risikere dødsdom. Det er vigtigt at påvirke de her ekstreme steder, der ikke lever op til menneskerettighederne.

Hvad gør du selv for at sætte fokus på de mærkesager, som du nævner her?

– Jeg har mange holdninger til mange ting og er meget passioneret, men jeg står ikke nødvendigvis forrest på barrikaderne. Jeg kan godt lide at gøre noget og arbejde med mig selv. At skabe ændringer starter jo altid hos en selv, og man kan jo ikke – uanset hvor meget man råber – få folk til at gøre det samme som en selv. Alle har deres egen vej, og det er vigtigt at huske. Men man kan arbejde med sig selv men samtidig huske, at man ikke kan være et perfekt menneske. Man kan være veganer, men på vejen hjem fra byen kan en kebab alligevel smage meget godt.

“Be the change you wanna see in the world”. Det forsøger jeg at leve op til, så godt jeg kan.