Kina har som vært for Vinter-OL 2022 underskrevet det olympiske charter og dermed forpligtet sig til at respektere ytringsfrihed. Virkeligheden er dog en helt anden. Her er fem måder, hvorpå Kina sætter ytringsfriheden under massivt pres.
1. National sikkerhedslov bruges til forfølgelse
Kina bruger den nationale sikkerhedslov, der blev indført i 2015, til at censurere sin befolkning. Lovene bruger en meget uklar definition af ”national sikkerhed,” som gør det umuligt at vide, hvilke handlinger, der falder ind under den. Det spænder fra handlinger og ytringer, der har med løsrivelse, undergravning af statsmagten, terroraktiviteter og samarbejde med udenlandske kræfter at gøre. Loven bruges til at censurere information og forfølge og arrestere aktivister, journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere.
2. Biometrisk overvågning
Overvågningsteknologi, såsom biometrisk overvågning, bruges til at holde befolkning under konstant observation og kontrol. Særligt i den kinesiske region, Xinjiang, er et omfattende moniteringsprogram rullet ud. Programmet gør brug af metoder som indsamling af DNA og iris- og ansigtsscanninger til at overvåge og monitorere uighur-muslimerne og andre etniciteter.
Over hele landet bruger Kina ansigtsgenkendelse til at udpege og vurdere, hvorvidt individer kan anses som en trussel mod nationens sikkerhed, baseret på deres opførelse, kritiske ytringer eller religiøs og kulturel tilknytning.
3. Verdens mest censurerede internet
Kina er konstant rangeret som et af de lande i verden med mindst pressefrihed, og myndighederne fører streng kontrol med medierne. Journalister risikerer hårde straffe for kritiske kommentarer og de kinesiske myndigheder udsender ofte retningslinjer til pressen.
På de sociale medier forsvinder opslag om forbudte eller følsomme politiske emner inden for kort tid. Kritiske brugere bliver fjernet fra de sociale medier eller endog anholdt. Tusindvis af hjemmesider og sociale medier, som YouTube, Twitter og Facebook, er blokeret.
Overvågning og censur straffer ikke kun dem, som kritiserer de kinesiske myndigheder. Det skaber også et miljø af selv-censur, hvor mange ikke tør tage chancen og ytre sig.
4. Undertrykkende lov i Hongkong
Da Kina indførte den nationale sikkerhedslov i Hongkong i 2020, fik myndighederne frie tøjler til at forfølge og kriminalisere kritik. Det har skridt for skridt – inden for politik, kultur, medier og uddannelse – ramt borgerne i Hongkong. Loven bruges til at kvæle alle former for kritik og politisk opposition.
5. Kina løb fra sine løfter ved sommer-OL i 2008
Ligesom i forbindelse med afholdelsen af vinter-OL i Beijing afgav de kinesiske myndigheder i 2008 løfter om at respektere menneskerettighederne. Det var da Kina fik tildelt værtsbykontrakten for sommer-OL. Men trods løfterne, skete der under legene en forværring af ytringsfriheden for menneskerettighedsforkæmpere i Kina. Aktivister blev pålagt at melde sig hos politiet hver uge, det var forbudt for aktivisterne at forlade de områder, de boede i, og de blev advaret mod at snakke med udlændinge under OL. Nogle aktivister blev forfulgt og straffet for tale højt om menneskerettighedskrænkelser.
Amnesty International frygter, at Kina igen vil løbe fra sine løfter.