Halvandet år er gået siden et enigt Folketing stemte samtykkeloven igennem, og det blev strafbart at have sex med en person, der ikke samtykker. Samtykkelovgivningen har allerede været til stor gavn for ligestillingen, mener to af dem, der til dagligt kæmper for voldtægtsofres rettigheder.
Af Anne Sidsel Troldtoft Hjorth. Artiklen er blevet bragt i Amnestys medlemsblad #1/2022.
“Forsvarer frygter flere forkerte domme efter samtykke-lov” eller “Dommere og professor tvivler på, at markant flere vil blive dømt”. Det var nogle af overskrifterne forud for vedtagelsen af en ny samtykkelov, der trådte i kraft den 1. januar 2021. Forud for vedtagelsen lå flere års lobbyarbejde fra aktivister, kvinderettighedsorganisationer og Amnesty Internationals danske afdeling.
Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener, at loven har vist sig som en succes på flere niveauer.
”Vi har endelig fået en voldtægtsbestemmelse, der afspejler de værdier, som vores samfund bygger på. Den gamle afspejlede ord, som vi har haft siden Middelalderen og det syn mellem kønnene, der eksisterede dengang. Her ville man ikke beskytte en kvindes personlige frihed, men derimod hendes værdi på ægteskabsmarkedet” siger Trine Baumbach.
Samtykkeloven betyder, at der nu er tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex. I den daværende lovgivning skulle der være tale om vold eller trusler om vold – eller at ofret ikke var i stand til at sige fra – førend der var tale om voldtægt.
At vi først ser en ændring i voldtægtsbestemmelsen nu, mener Trine Baumbach skyldes, at vi har en myte om, at vi har opnået ligestilling i det danske samfund.
”Men”, siger hun ”vores udsagn om ligestilling har indtil nu været mere skåltaler end praksis”.
Stigning i anmeldelser og sigtelser
For Trine Baumbach taler stigningen i antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt fra det seneste år deres eget tydelige sprog.
”Der er ikke nogen, der har troet at en ny bestemmelse ville være en mirakelkur, men mindre kan også gøre det. Det vi ser nu er, at den har virket i praksis”, siger hun.
Stigningen i antallet af anmeldelser er også godt nyt for Kirstine Holst, der i årevis har kæmpet for indførelsen af samtykkeloven, både alene og sammen med Amnesty i kampagnen ”Let’s talk about Yes”. Hendes engagement i sagen blev vakt dengang hun selv anmeldte en voldtægt og oplevede, hvordan hun som voldtægtsoffer blev svigtet i retssystemet. I dag er hun forkvinde for organisationen Voldtægtsofres Vilkår, som hun selv har stiftet.
”Fra mit perspektiv er jeg rigtig glad for, at flere har anmeldt en voldtægt. For når man anmelder til politiet, er man også mere tilbøjelig til at fortælle om det til andre. Det er vigtigt for mig, at man ikke går med det selv. For så kan man ikke få hjælp”.
Kirstine Holst oplever, at samtykke ikke længere er noget man gør grin med, men i højere grad end tidligere er blevet en selvfølgelighed. Hun understreger dog, ligesom Trine Baumbach, at store ændringer tager tid.
“Jeg har indtryk af, at voldtægter nu bliver modtaget på en helt anden måde end tidligere hos politiet. Der kan for eksempel være en psykolog til stede nu, når man bliver afhørt. Men det er ikke fuldt implementeret. Ting tager tid, men man er godt på vej”.
Modstand fra de ældre
Da kampagnen for en ny voldtægtslov begyndte, blev den mødt af både latterliggørelse og bekymring. Skulle man nu til at have skriftlige kontrakter i soveværelset, spurgte kritikerne, mens der i visse dele af retssystemet, heriblandt Dommerforeningen, blev advaret om, at en samtykkelov risikerede at føre til omvendt bevisbyrde og justitsmord.
Også juraprofessor Trine Baumbach oplevede sin del af modstand.
”Noget af modstanden kom fra forsvarsadvokaterne, der har været klar over, at det nu blive sværere at få frifundet deres klienter. Der har eksisteret en myte om at den tiltalte nu skal bevise sin uskyld selv. Men det er en myte. Vi lever jo i en retsstat”, siger hun.
Overraskende nok oplevede hun, at den største modstand mod en ny lovgivning kom fra den ældre generation; dem der stod i spidsen for den såkaldte seksuelle frigørelse i 1970’erne.
”Men man må forstå, at det endte med at blive mændenes seksuelle frigørelse, og at den generation har været bærere af den patriarkalske kultur. Man frigjorde pornoen, men taler ikke om hvordan industrien også omfatter vold og misbrug. Alt det har vi taget ind i den danske kultur, men uden at se på de mange skyggesider”, siger hun.
Men når hun taler med de unge, så er Trine Baumbach fortrøstningsfuld:
”De forstår det her og det er logik for dem”.
Stort skridt for ligestillingen
Da samtykkeloven blev vedtaget i september 2020, kaldte Amnesty International den ”et kæmpe skridt for ligestillingen”. Også Kirstine Holst mener, at loven har været med til at udligne et uligeværdigt magtforhold mellem kønnene.
”Det var ulige, fordi ansvaret lå hos den, det gik ud over. På den måde har det betydet noget rigtig rigtigt stor”.
Ifølge Trine Baumbach vil samtykkeloven være med til at understrege, at voldtægt handler om magtmisbrug, krænkelser og om mangel på respekt.
”Det handler ikke om seksualmoral, men om, at man skal sikre sig at modparten er med på det, der skal ske. Det handler ikke om at man får en victoriansk seksualmoral, men at vi skal have respekt for hinanden”.
De er dog enige om, at der stadig er problemer på området, der kræver opmærksomhed:
Kirstine Holst arbejder i øjeblikket på en ny undersøgelse af falske voldtægtsanmeldelser, for at punktere en myte, der ifølge hende var en af de største trusler mod vedtagelsen af samtykkeloven.
”Jeg tror, at det reelle tal for falske anmeldelser er meget lavere, end tallet i den gamle undersøgelse, som medier og politikere ofte henviser til. Det er vigtigt at undersøge, fordi det vil smadre myten, der forfølger alle voldtægtssager og ofre, der taler offentligt. Den eneste måde vi kan gøre op med myter, er ved at skabe viden. Og hvis der går unge mænd rundt derude, der er bange for at blive anmeldt falsk for voldtægt, så kan vi fortælle dem, at risikoen ikke er særlig stor”.
Kirstine Holst mener i det hele taget, at der skal mere oplysning til.
”Vi skal have mere fokus på seksualundervisning. Vi skal tale om samtykke i udskolingen i Folkeskolen og ikke bare på ungdomsuddannelserne. Mange starter deres seksuelle liv i 7.-9. klasse, hvor de også begynder at drikke, og mange overgreb bliver begået af de helt unge”, siger hun og understreger, at det ikke handler om at de unge skal lære at sætte grænser, men at de skal blive bedre til at læse andres.
Og den nye lovgivning har faktisk gjort den opgave nemmere for undervisere og lærere, vurderer Trine Baumbach.
”Straffeloven er kulturbærende. Helt ned til seksualundervisningen i skolen har den indflydelse. Det er jo faktisk utrolig simpelt at undervise nu. ’Du må gå i seng med dem, som du har lyst til – de skal bare være over 15 år og du skal vide, at de har lyst til det’. Det er let for alle at forstå”.
Læs mere om Amnestys arbejde på samtykke- og voldtægtsområdet