Frygten breder sig efter, at 227 af Irans 290 parlamentsmedlemmer i denne uge underskrev et brev med en opfordring til, at tilbageholdte demonstranter bør få ”en lærestreg”. Og der er grund til bekymring. Amnesty har i årevis dokumenteret brugen af uretfærdige retssager, tortur og dødsstraf i Iran – også mod fredelige systemkritikere.
Amnesty er ekstremt bekymret for de 14.000 demonstranter, der lige nu sidder tilbageholdt i Iran, fordi de krævede frihed og retfærdighed. I år er der allerede sket en stigning i antallet af henrettelser og brugen af massehenrettelser sammenlignet med tidligere år.
De tilbageholdtes skæbne er endnu uvis. Men her er, hvad vi allerede ved om det iranske styres krænkelse af menneskerettighederne:
Dødsstraf
Iran ligger på en andenplads over lande i verden, der årligt udfører flest henrettelser. Ofrene for dødsstraf er typisk fanger, der har gennemgået uretfærdige retssager, og som er straffet for handlinger, der ikke i resten af verden anses som forbrydelser. Mange af ofrene for dødsstraf er desuden arresteret og dømt ud fra lovovertrædelser begået, da de var børn. Derudover er det i høj grad etniske minoriteter, der sidder på dødsgangen, hvor mindst 19 procent i Amnesty årlige statistik for dødsstraf omfattede Baloch-minoriteten, der ellers kun udgør fem procent af landets samlede befolkning.
I 2021 slog Iran sin egen rekord for flest henrettelser siden 2017. Her blev mindst 314 personer henrettet.
Uretfærdige retssager
Systemkritikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere er især i risiko for at blive fængslet for deres arbejde.
Inden fængslingen skal de tilbageholdte igennem en retssag, som typisk er dybt uretfærdig. De tilbageholdte kan typisk dømmes ud fra ”tilståelser”, som fremprovokeres under tortur og mishandling.
Ytringsfrihed og sociale medier
Ytringsfriheden i Iran er svært begrænset, og ytringer på for eksempel de sociale medier kan resultere i hårde straffe. Adgangen til sociale medier er også begrænset. For eksempel er Facebook, Twitter og YouTube alle blevet blokeret af de iranske myndigheder.
Diskrimination af minoriteter
Kvinder, LGBTI+ personer og etniske og religiøse minoriteter udsættes dagligt for diskrimination.
Kvinder, der udfordrer kravet om tildækning, risikerer at blive fængslet. LGBTI+ personer, herunder børn, der udsættes for omvendelsesterapi, risikerer overgreb og tortur. Etniske og religiøse minoriteter begrænses i deres adgang til uddannelse og arbejde. Religiøse minoritetspersoner, der er født ind i islam, men efterfølgende er konverteret til en anden religion eller blevet ateister, risikerer at blive tilbageholdt, udsat for tortur eller dødsstraf.
Ovenstående eksempler er blot få af de mange krænkelser som minoritetsgrupper oplever i Iran.