Drabet på Jina Mahsa Amini har antændt massive demonstrationer overalt i Iran. Borgere over hele landet har fået nok af det konservative styres vold og undertrykkelse og demonstrerer for frihed.

Sidst opdateret 10/10 2022.

Den 13. september 2022 blev den kurdisk-iranske kvinde Jina Mahsa Amini anholdt i Teheran af Irans moralpoliti. Hendes ’forbrydelse’ bestod i, at hendes hijab var bundet for løst, og at man dermed kunne se lidt af hendes hår.

Ifølge øjenvidner blev Amini tæsket og kørt væk i en politibil. Nogle timer senere blev hun overført til et hospital i byen Kasra, hvor hun blev indlagt i koma. Tre dage senere var hun død.

Protester mod styret

Drabet på Jina Mahsa Amini har affødt en stærk reaktion fra Irans borgere og tusindvis af iranere har deltaget i landsdækkende protester mod landets teokratiske styre. Regimet har svaret igen med massiv vold, og Amnesty kan dokumentere, at 144 personer – heriblandt 23 børn – er blevet dræbt, og flere hundrede såret, efter sikkerhedsstyrker har skudt med både gummi- og metalkugler mod de forsamlede demonstranter.

Frygten breder sig efter, at 227 af Irans 290 parlamentsmedlemmer underskrev et brev med en opfordring til, at tilbageholdte demonstranter bør få ”en lærestreg”. Og der er grund til bekymring. Amnesty har i årevis dokumenteret brugen af uretfærdige retssager, tortur og dødsstraf i Iran – også mod fredelige systemkritikere.

Amnesty er ekstremt bekymret for de 14.000 demonstranter, der lige nu sidder tilbageholdt i Iran, fordi de krævede frihed og retfærdighed. I år er der allerede sket en stigning i antallet af henrettelser og brugen af massehenrettelser sammenlignet med tidligere år.

De tilbageholdtes skæbne er endnu uvis. Men her er, hvad vi allerede ved om det iranske styres krænkelse af menneskerettighederne >

Protester i Iran

2022: FN’s Menneskerettighedsråd vil igangsætte undersøgelse af Irans brug af vold over for demonstranter.

2022: Amnesty dokumenterer, at mindst 23 børn er blevet dræbt under demonstrationer i perioden 19. sep. til 3. okt. 2022.

2022: Amnesty dokumenterer, hvordan mindst 53 demonstranter mister livet og flere hundrede såres i protesterne over Mahsa Aminis død.

2021: Amnesty udgiver research, som peger på massiv vold mod fredelige demonstranter i Khuzestan-regionen.

2019: Landsdækkende protester mod styret. Amnesty udgiver en rapport, som bl.a. dokumenterer drab på flere end 300 aktivister.

2017: protester mod styret i flere end 140 iranske byer over en to-ugers-periode i december.

Ny præsident er gift for kvinders rettigheder

I august 2021 fik Iran en ny præsident. Ebrahim Raisi blev landets leder, og dermed begyndte en målrettet kampagne mod kvinders rettigheder under dække af at ville ’styrke den offentlige moral’. Iranske kvinder er blevet pålagt at bære stramtsiddende hijab udenfor hjemmets vægge, og det er blevet forbudt for kvinder at danse og synge i offentligheden. Kvinder, som ikke overholder de stramme regler, risikerer anholdelse, vold og offentlig ydmygelse.

Men samtidig er især landets yngre befolkning begyndt at protestere mod det konservative styres retning. Flere deltager i online-protester, hvor de på sociale medier poster billeder af sig selv i det offentlige rum – uden hijab. Raisis regering svarer igen med endnu hårdere restriktioner, og mange af de digitale aktivister er blevet anholdt og udsat for vold.

Anholdelsen og drabet på Amini blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. Siden hendes død, har befolkningen – unge som gamle, mænd som kvinder – taget protesterne ud i det offentlige rum. Kvinder klipper håret af i protest mod styrets undertrykkelse og mænd bærer hijab i solidaritet med deres søstre, døtre og mødre. Folkemængder råber vrede slagord mod styret og risikerer deres liv for basale rettigheder som frihed og lighed.

Det gør Amnesty

Amnesty har samlet øjenvidneberetninger og analyseret billeder og videoer af protesterne. Vores research viser med al tydelighed, hvordan iranske sikkerhedsstyrker gentagende gange skyder med metalkugler direkte mod demonstranterne.

De indsamlede beviser tyder på at protester i provinserne Kermanshah, Kurdistan og Vest-Aserbajdsjan forløb fredeligt fra demonstranternes side, og alligevel er der alle tre steder registreret dødsfald. Andre steder har demonstranterne svaret igen med stenkast og hærværk mod politibiler, men dette retfærdiggør på ingen måder politiets brug af massiv vold og våben.

Den iranske revolution

1970’erne: Khomeini, på det tidspunkt i eksil i Irak, taler for at vælte den siddende shah og indføre teokratisk styre

1977: Khomeinis søn bliver dræbt, og Irans shah får skylden for mordet

September 1978: ’Den sorte fredag’; En massiv demonstration mod shahen ender i blodbad, da sikkerhedsstyrker dræber hundredvis af borgere

December 1978: Millioner af iranere går igen på gaderne i protest mod shahen. Denne gang nægter styrets soldater at skyde på demonstranterne, og shahen må flygte ud af landet

Februar 1979: Khomeini vender tilbage til Iran

Juni 1979: Khomeini og hans allierede formulerer et forslag til en ny grundlov, som gør Khomeini til øverste leder med magt over landets politi og militær. Den nye lov er funderet ’100 procent på islam’ og bliver begyndelsen på det islamiske teokratiske styre, som har domineret landet helt op til i dag.

Gå i dybden på engelsk

Du kan læse alt vores dokumentation på amnesty.org.