Kvinders rettigheder Iran

Siden drabet på Mahsa Zhina Amini i september 2022 har iranske kvinder og piger protesteret mod undertrykkelse ved at gå på gaden i landsdækkende demonstrationer. Den iranske kvindekamp er højaktuel men ikke ny.

Sidst opdateret 6/3 2023.

I 1979 udstedte Ayatollah Khomeini (øverst religiøse leder) et dekret, der påbød kvinder at bære tørklæde på offentlige arbejdspladser. Det skete den 7. marts – dagen inden Kvindernes Internationale Kampdag – og over hele Iran havde kvinder glædet sig til for første gang i landets historie at fejre kampdagen i det offentlige rum.

Dét, mange iranere troede skulle være en glædelig begivenhed, udviklede sig til en vredens dag. Tusindvis af kvinder gik på gaden i protest imod dekretet, og efter seks dages uafbrudte protester trak præstestyret det tilbage – en kæmpe, men desværre kortvarig, sejr for Irans kvindebevægelse, som i de følgende årtier har måtte fortsætte og genopfinde kampen for ligeværd og frihed.

Da 22-årige Mahsa Zhina Amini i september 2022 døde i moralpolitiets varetægt, blev det startskuddet på en folkelig protest, som, anført af iranske kvinder og piger, resulterede i en lang række demonstrationer over hele landet. Her et halvt år senere fortsætter protesterne.

De iranske myndigheder har svaret igen med ekstrem vold. De har skudt på aktivister med både plastik- og metalkugler, overfaldet og tæsket dem og affyret tåregas mod både protestdeltagere og -tilskuere.

Dokumentation af krænkelserne

Amnesty International har det sidste halve år registreret navnene på hundredvis af demonstranter, som er blevet slået ihjel af iranske sikkerhedsstyrker – heriblandt mindst 44 børn og mindreårige. Hundreder af andre har pådraget sig alvorlige skader på grund af myndighedernes overdrevne brug af vold.

I løbet af de sidste uger er antallet af demonstrationer faldet, men de iranske aktivister har fundet andre metoder til at udtrykke deres modstand. De skriver systemkritiske slogans på offentlige pladser og bygninger, hænger bannere og symboler op, og messer slagsange og kampråb fra åbne vinduer om natten. Det revolutionære slogan KVINDE, LIV, FRIHED kan fortsat både høres og ses overalt i Iran. 

Teksten fortsætter under billedet.

Læs mere:

Iransk kvinderettigheds-aktivist løsladt

Dødsdømte iranske demonstranter udsat for voldsom tortur

Iranske myndigheder dækker over drab på børn

Iransk rapper, Toomaj Salehi, risikerer dødsstraf

Er Iran ved at nedlægge moralpolitiet? Man skal ikke lade sig narre

Iran bruger dødsstraf til at slå protester ned

Dødsstraf og uretfærdige retssager. Her er, hvad vi ved om præstestyret i Iran

Iranske kvinder og piger fortsætter tappert deres protester mod de undertrykkende love om obligatorisk brug af tørklæde – love, som blandt andet pålægger kvinder og piger helt ned til syv-års-alderen at dække deres hår – ved at bevæge sig utildækkede i det offentlige rum. Herved risikerer de chikane, vold, fængsling, tortur og i værste fald døden.

Lovene om obligatorisk brug af tørklæde krænker en lang række menneskerettigheder, inklusive retten til lighed, privatliv, ytrings- og religionsfrihed.

Præsident går til kamp mod kvinders rettigheder

I august 2021 fik Iran en ny præsident. Ebrahim Raisi blev landets leder, og dermed begyndte en målrettet kampagne mod kvinders rettigheder under dække af at ville ’styrke den offentlige moral’. Iranske kvinder er blevet pålagt at bære stramtsiddende hijab udenfor hjemmets vægge, og det er blevet forbudt for kvinder at danse og synge i offentligheden. Kvinder, som ikke overholder de stramme regler, risikerer anholdelse, vold og offentlig ydmygelse.

Men samtidig er især landets yngre befolkning begyndt at protestere mod det konservative styres retning. Flere deltager i online-protester, hvor de på sociale medier poster billeder af sig selv i det offentlige rum – uden hijab. Raisis regering svarer igen med endnu hårdere restriktioner, og mange af de digitale aktivister er blevet anholdt og udsat for vold.

Anholdelsen og drabet på Amini blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. Siden hendes død, har befolkningen – unge som gamle, mænd som kvinder – taget protesterne ud i det offentlige rum. Kvinder klipper håret af i protest mod styrets undertrykkelse og mænd bærer hijab i solidaritet med deres søstre, døtre og mødre. Folkemængder råber vrede slagord mod styret og risikerer deres liv for basale rettigheder som frihed og lighed.

Det gør Amnesty

Amnesty har samlet øjenvidneberetninger og analyseret billeder og videoer af protesterne. Vores research viser med al tydelighed, hvordan iranske sikkerhedsstyrker gentagende gange skyder med metalkugler direkte mod demonstranterne.

De indsamlede beviser tyder på at protester i provinserne Kermanshah, Kurdistan og Vest-Aserbajdsjan forløb fredeligt fra demonstranternes side, og alligevel er der alle tre steder registreret dødsfald. Andre steder har demonstranterne svaret igen med stenkast og hærværk mod politibiler, men dette retfærdiggør på ingen måder politiets brug af massiv vold og våben.

Den iranske revolution

1970’erne: Khomeini, på det tidspunkt i eksil i Irak, taler for at vælte den siddende shah (konge) og indføre teokratisk styre

1977: Khomeinis søn bliver dræbt, og Irans shah får skylden for mordet

September 1978: ’Den sorte fredag’; En massiv demonstration mod shahen ender i blodbad, da sikkerhedsstyrker dræber hundredvis af borgere

December 1978: Millioner af iranere går igen på gaderne i protest mod shahen. Denne gang nægter styrets soldater at skyde på demonstranterne, og shahen må flygte ud af landet

Februar 1979: Khomeini vender tilbage til Iran

Juni 1979: Khomeini og hans allierede formulerer et forslag til en ny grundlov, som gør Khomeini til øverste leder med magt over landets politi og militær. Den nye lov er funderet ’100 procent på islam’ og bliver begyndelsen på det islamiske teokratiske styre, som har domineret landet helt op til i dag.