Overblik: Sådan har det iranske præstestyre forsøgt at kvæle Kvinde Liv Frihed-bevægelsen

På årsdagen for Jina Masha Aminis død og begyndelsen på den iranske Kvinde Liv Frihed-bevægelse gør Amnesty International status og peger på fem måder, hvorpå det iranske regime har forsøgt at undertrykke kravet om basale frihedsrettigheder i landet.  

1.Tvungen tilsløring og undertrykkelse af iranske kvinder

Forfølgelsen af kvinder er allestedsnærværende i Iran.

Til trods for de store protester mod tvangstilsløring, som blev antændt efter Jina Mahsa Aminis død i det iranske moralpolitis varetægt, er grebet om kvinders rettigheder blevet strammet.

Moralpolitiet opererer fortsat, og det iranske styre har igennem det seneste år indført yderligere straffe mod kvinder, som trodser kravet om tilsløring. Disse inkluderer konfiskering af biler og begrænsninger i adgangen til at arbejde, uddanne sig, bruge sundhedsvæsnet og bruge offentlig transport. Derudover har styret retsforfulgt og idømt kvinder fængselsstraffe, bøder og/eller nedværdigende straffe, som eksempelvis at skulle vaske lig.

Arresterede kvinder er blevet udsat for voldtægt.

Angrebet på de iranske kvinders rettigheder er fulgt op med hadefulde udtalelser fra officielle kilder, hvor man sammenligner ikke-tilsløring med en ”virus” og ”social sygdom”, eller giver udtryk for, at kvinder, der ikke bærer tørklæde, er ”seksuelt fordærvede”.

2. Hundredvis af ulovlige drab

Mellem september og december 2022 udrullede det iranske styres sikkerhedsstyrker et brutalt militært angreb mod civile. Hundredvis af demonstranter, deriblandt mange børn, er blevet dræbt. Mere end halvdelen af disse drab har ramt borgere fra landets baluchi og kurdiske etniske mindretal.

Præstestyret har ikke formået at retsforfølge de ansvarlige for drabene. Tværtimod har styret løjet både over for offentligheden og omverdenen ved at hævde, at drabene skyldtes ”optøjer” og ”ukendte personer”, eller at dødsfaldene er sket på grund af selvmord eller ulykker.

Derudover har myndighederne forværret lidelserne for de efterladte ved at chikanere og intimidere familier til de mange dræbte.

3. Masseanholdelser og trusler

I kølvandet på opstanden i landet foretog iranske myndigheder vilkårlige masseanholdelser af titusindvis af mænd, kvinder og børn. De arresterede inkluderede demonstranter, menneskerettighedsaktivister, advokater og journalister. Mindst 90 journalister og 60 advokater er blevet anholdt. Derudover er mange advokater blevet indkaldt til afhøringer.

Op til årsdagen den 16. september 2023 har styret intensiveret de vilkårlige anholdelser ved eksempelvis at arrestere familiemedlemmer til dræbte og ved at tvinge mange tusinde universitetsstuderende til at skrive under på, at de ikke vil deltage i demonstrationer.

Til kamp mod straffriheden

På årsdagen for Jina Masha Aminis død opfordrer Amnesty International alle lande til at efterforske og retsforfølge de iranske myndighedspersoner, som har begået eller bærer ansvaret for de grove internationale forbrydelser, der fortsat finder sted i landet.

Myndighederne i Iran nægter selv at føre tilbundsgående og uafhængige undersøgelser af menneskerettighedskrænkelserne begået under og efter opstanden. I stedet bifalder og beskytter styret sikkerhedsstyrkernes voldelige undertrykkelse af protester.

Amnesty International opfordrer derfor alle andre stater til at afsætte ressourcer til kriminelle efterforskninger, der kan nå til bunds i de internationale forbrydelser, der er begået, og som kan identificere formodede gerningspersoner og udstede internationale arrestordrer.

4. En tsunami af tortur

Under protesterne har præstestyrets sikkerhedsstyrker skudt med skarp ammunition for at opløse demonstrationer og terrorisere demonstranterne. Demonstranternes skader inkluderer synstab, mistede lemmer og nedsat mobilitet.

Tusindvis af tilbageholdte demonstranter er blevet udsat for tortur og mishandling, og mange overlevere kæmper nu med både fysiske og psykiske traumer.

5. Henrettelser af demonstranter

Over det seneste år har præstestyret brugt dødsstraf som et våben til skræmme iranere fra at protestere.

Iranere er blevet dømt til døden efter retssager, hvor bevisførelsen var mangelfuld, og hvor landets domstole valgte ikke at undersøge de indsattes vidnesbyrd om tortur.

Imellem opstandens begyndelse og årsdagen i 2023 er syv mennesker blevet henrettet på grund af deres deltagelse i demonstrationer. Flere andre er dødsdømte eller risikerer dødsdomme.

Læs også: Danske folketingspolitikere støtter dødsdømte iranere

Baggrund: Sådan arbejder Amnesty International for kvinders rettigheder i Iran