Sydafrika vs. Israel forklaret af to folkeretseksperter: ”Selve dommen er ikke det vigtigste”

Eksperterne i folkeret Marc Schack og Astrid Kjeldgaard-Pedersen samt værterne Shaneela Khan og Dina Hashem. Foto: Amnesty International

Indenfor få uger vil Den Internationale Domstol i Haag efter al sandsynlighed tillade Sydafrika at føre en sag mod Israel om folkedrab på den palæstinensiske befolkning i Gaza. Det vurderede to danske eksperter i folkeret ved en talk arrangeret af Amnesty International Danmark. Men det er vigtigt at forstå sagens forskellige faser, lød det også fra eksperterne.

Normalt er det den endelige dom i en retssag, der er vigtigst.

Men sådan er det ikke nødvendigvis i den sag, som Sydafrika har rejst ved Den Internationale Domstol (ICJ) mod Israel om folkedrab på den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Det vurderede professor i folkeret ved Københavns Universitet (KU) Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Marc Schack, lektor i folkeret ved KU under et debatarrangement arrangeret af Amnesty International Danmark afholdt mandag den 15. januar.

”Spørgsmålet er, hvad der er vigtigst?  Er det ordren om at stoppe krigshandlingerne nu eller vurderingen af om, der kan kaldes et folkedrab. For en jurist er det en spøjs situation,” sagde lektor Marc Schack.

Dilemmaet skyldes, at der på den ene side skal utrolig meget til for at bevise et folkedrab. Hvorimod alene det, at Den Internationale Domstol giver grønt lys til, at der kan føres en sag, kan betyde, at Israel vil blive pålagt en ordre om nogle her-og-nu handlinger, som skal sætte en stopper for yderligere forværring af de forhold, som kunne tyde på folkedrab.

Det kan f.eks. være et stop for de igangværende krigshandlinger og den blokade, der har bragt den palæstinensiske befolkning på randen af hungersnød.

”Derfor er det voldsomt vigtigt, hvad domstolen kommer frem med om nogle ugers tid,” sagde Marc Schack.

Læs også: Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden – kender du forskellen?

Sammen med Astrid Kjeldgaard Pedersen delte han ud af sin store viden om folkeret, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden og oversatte kompliceret international folkeret til hverdagssprog for det fyldte og spørgelystne auditorium.

De kom ind på, hvad der adskiller folkedrab fra andre forbrydelser mod menneskeheden, forskellen på Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol – samt de to domstoles styrker og svagheder – og på hvilken betydning en eventuel sag kan få for de palæstinensere, der lige nu lever under israelske bombardementer og som befinder sig på randen af en sultkatastrofe.

Derudover blev der også vist video fra de indledninger høringer i Haag.

En kort og en lang bane

Marc Schack opsummerede kort Sydafrikas argumentation.

Ifølge Marc Schack har Sydafrika fremført tre hovedargumenter for, at Israels fremfærd i Gaza kunne ligne et folkedrab:

  • Det høje antal døde og sårede, og måden folk bliver slået ihjel samt den lurende hungersnød.
  • Udtalelser fra premierminister Netanyahu med flere, som umenneskeliggør palæstinenserne.
  • At en lang række FN-eksperter har udtalt, at der foregår et folkedrab, eller at der er risiko for folkedrab.

”Det er vigtigt at forstå, at der er to faser i denne sag. Der er de midlertidige foranstaltninger, og så er der materiesagen – den lange retssag om folkedrab,” sagde Marc Schack og uddybede:

”Den Internationale Domstol kan udstede ordrer om at fryse situationen, så de krænkelser, man påstår, at den palæstinensiske befolkning i Gaza bliver udsat for, stopper. På den måde sikrer man, at der ikke sker yderligere krænkelser. Det er en lynproces – en miniretssag – her er bevisbyrden lav, man skal argumentere for, at der er en plausibel sag, at det ikke er en urimelig sag”, sagde Marc Schack.

Astrid Kjeldgaard-Pedersen gennemgik hovedpointerne fra Israels svar på anklagerne:

  • Israel afviser, at der er tale om folkedrab og advarede samtidig om at misbruge folkedrabskonventionen. Israel argumenterer for, at ’folkedrab’ vil miste sin særlige status, hvis man bruger anklagen om folkedrab som et politisk våben, hvilket de mener Sydafrika gør. Det vil ifølge Israel få konsekvenser for tilliden til det folkeretlige system og vil underminere Den International Domstols autoritet.
  • Israel fremhæver, at landet som suveræn stat har ret til selvforsvar imod Hamas efter angrebet den 7. oktober.
  • Israel fremfører, at staten gør rigtig meget for at tillade, at nødhjælp kommer ind i Gaza, på trods af at grænseovergangene er højrisiko-område.

Folkedrab er svært at bevise

En sag om selve anklagen om folkedrab kommer til at vare flere år – og det bliver svært at løfte bevisbyrden om folkedrab.

”Bevisbyrden er langt højere. Det skal bevises, at der ingen anden rimelig måde at læse det på, end at Israel har haft folkedrabshensigt. Det er en utrolig høj barre,” sagde Schack.

Det skyldes, at hvis en stat skal dømmes for folkedrab, så skal der føres bevis – ikke alene for at en gruppe er blevet udryddet, men også for, at man specifikt havde til ’hensigt’ at udrydde den gruppe. 

”Det kræver utrolig meget og er meget svært at få en domstol til at træffe afgørelse om folkedrab, da det kræver, at man skal føre beviser for, at der var tale om et bevidst forsøg på at udrydde en bestemt religiøs, racemæssig, etnisk eller national gruppe, altså at det var det, der decideret var hensigten,” sagde Schack.

Astrid Kjeldgaard- Pedersen påpegede, at politiske grupper, som f.eks. Hamas, slet ikke er nævnt i FN’s folkedrabskonvention, og at udryddelsen af politiske grupper derfor ikke kan karakteriseres som folkedrab. 

Læs også: Sådan dokumenterer Amnesty International forbrydelser mod civile i Gaza og Israel