Iran: Kvinder straffes med pisk, fængsel og konfiskering af biler for manglende tilsløring

Ny research fra Amnesty International afdækker, at undertrykkelsen af landets kvinder og piger er taget til i forsøget på at knække modstanden mod præstestyrets krav om obligatorisk brug af tørklæder for kvinder og piger. En af de udbredte metoder til at håndhæve forbuddet er myndighedernes omfattende overvågning. Hvis kvinder ses i det offentlige rum i deres biler uden tørklæde, bliver den konfiskeret. Titusindvis af iranske kvinder har igennem denne praksis fået deres biler konfiskeret.

Vidnesbyrd fra blandt andet 41 iranske kvinder indsamlet af Amnesty International i februar 2024 viser, at myndighederne giver fængselsdomme, idømmer piskeslag og tvungne ”moral-kurser”.

Piger og kvinder i Iran, der undlader at bære tørklæde, kan ikke bevæge sig udenfor hjemmet uden at blive chikaneret.

”Iranske myndigheder terroriserer kvinder og piger ved at udsætte dem for konstant overvågning og politikontrol, ved at afbryde dem i deres daglige gøremål og påføre dem et enormt mentalt pres. Efter opstanden ”Kvinde, Liv, Frihed” forsøger Iranske myndigheder at knække modstanden mod den obligatoriske tildækning”, siger Diana Elthahawy, vicedirektør for Amnesty International i Mellemøsten og Nordafrika.

Men konfiskeringer af biler er langtfra den eneste metode, som myndighederne bruger for at undertrykke dem.

Min datter er syg. Når jeg ikke har bil, lider jeg meget under det, og det koster mig mange penge at komme rundt uden. De bruger det som en måde til at tvinge kvinder til at beholde tørklædet på

Leila

Nægtet betjening og adgang til bank og metro

”Uanset hvor vi færdes, er problemet det samme. Efterretningstjenester befinder sig i alle banker og offentlige bygninger, og de tillader os ikke adgang eller betjening i det hele taget. I metroen er der kvindelige ansatte, som nægter en adgang uden den rette påklædning. Derfor vil vi helst køre i vores egne biler i stedet for at bruge offentlig transport, men vores biler er konfiskeret, og vi skal betale bøder for at få dem tilbage,” fortæller Parvin fra Teheran-provinsen til Amnesty.

Straffes på skoler

Også for skoleelever har det store konsekvenser for piger at lade tørklædet falde, selv om det kun er i kort tid og i skoletiden. Det fortæller 17-årige Golnar til Amnesty:

”Vores skole har altid haft overvågningskameraer, men i år er antallet af kameraer fordoblet. Vi havde netop afsluttet vores eksamener og havde frikvarter. Vi var så glade over, at det var gået godt, så vi begyndte at danse.

En af vores venner kom ind i lokalet, men lod døren stå åben, mens vi dansede glade rundt, og kameraet i gangen optog os i et par minutter. Flere kameraer var rettet mod klasseværelset. Repræsentanter fra Basij-militsen på skolen, som gennemgår al overvågning hver eneste dag, genkendte mit ansigt.

Efter det tvang skolens rektor mig til at skrive en skriftlig disciplinær erklæring og bortviste mig i flere dage som straf for at tage mit tørklæde af i nogle minutter. Hun truede mig med, at hun vil forhindre mig i at fortsætte min uddannelse, hvis det sker igen.

En skriftlig disciplinær anmærkning bliver stående på ens papirer og kan få en negativ effekt på ens mulighed for at komme på universitetet.”

Uanset hvor jeg skal hen, er jeg bange for, at de vil sende mig i fængsel og piske mig. På trods af dette har vi siden ”Kvinde, Liv, Frihed”-bevægelsen indset, at obligatorisk tilsløring ikke engang burde eksistere

Najieh

Jaleh fra Teheran-provinsen, som Amnesty også har interviewet, tog hen på sin gamle skole for at få sine eksamenspapirer. Hun bar ikke tørklæde. Da hun senere tog til Institut for Uddannelse og Pædagogik, viste det sig, at skolen ikke havde sendt dokumenterne, fordi Jaleh ikke var iført tørklæde. Det fortalte den mandlige medarbejder, hun havde henvendt sig til.

”Hvorfor lavede du en scene på skolen? Du skulle bare have taget dit tørklæde på,” sagde han ifølge Jaleh.

Jaleh svarede, at det ikke var hendes opgave at fortælle hende at gå med tørklæde: ”Havde jeg kendt mine rettigheder, da jeg var syv år gammel, ville jeg ikke have tilladt (myndighederne, red.) at tvinge mig til at gå med hijab og vænne mig til det.”

Også kvinders sociale medier bliver overvåget, og overtrædelser af påklædningsloven bliver straffet.

Teenager truet med fængsel

Moren til 16-årige Negin fortalte til Amnesty, hvordan hendes datter blev truet af myndighederne:

”Jeg fik tre sms’er om, at jeg havde overtrådt påklædningsloven i min bil. Det var baseret på overvågningskameraer og rapporter fra politifolk, som havde set min 16-årige datter var blevet set uden tørklæde i bilen.”

Bilen blev konfiskeret, og mor og datter skulle i retten, hvor myndighederne krævede, at den 16-årige skulle registreres i retsvæsenets onlinedatabase.

”En dommer ved strafferetten beordrede sagen droppet mod mig, og at sagen mod min datter var overdraget til ungdomsdomstolen.

Dommeren ved ungdomsstolen udspurgte aggressivt min datter om hendes manglende overholdelse af at bære hijab. Min datter svarede ikke. Dommeren truede med at give hende en bøde, men jeg protesterede og mindede ham om, at hun kun var et barn.

Senere samme dag modtog jeg en besked om, at min datter var blevet frikendt. Ungdomsdomstolen gav mig et brev med instrukser om at give det til moralpolitiet og understregede vigtigheden af, at min datter tog med.

Moralpolitiet var respektløse og talte mig og min datter i en hård tone. De gav igen min datter en opsang for ikke at gå med hijab, og at hun skulle følge loven.

De truede min datter og sagde, at næste gang fik hun en bøde, og tredje gang skulle hun i fængsel. De siger den slags for at skræmme piger. De tog en skriftlig erklæring fra min datter og jeg om at bære hijab og frigav bilen.

Siden da har min datter været tvunget til at overholde påklædningsloven, ellers vil de tage billeder igen, og vi vil stå overfor de samme prøvelser. Det er ikke de oplevelser værd.

Alle de her oplevelser har haft en stor effekt på min datter. Hun er slet ikke sig selv. Hun er nervøs og irritabel.

Min datter har flere gange sagt, at vi burde forlade Iran. Hun kan ikke bære alt det her i den alder.”

Skyld i skilsmisser med ”nøgenhed”

”Anklagemyndigheden tvang mig til at deltage i et ”moral-kursus”, hvor en embedsmand sagde en masse vrøvl til os. Han sagde: ”Du går rundt med dit hoved nøgent og går med læbestift, så mænd gør ting mod dig. Hvis du lader dit hoved være bart, stiger antallet af skilsmisser.” Sådan forklarer Firouzeh, som var en af deltagerne på et kursus sammen med ca. 40 andre kvinder.

Amnesty har talt med fire kvinder, som blev beordret på ”moral-kursus” og derefter undgå enhver form for ”kriminel” handling i op til et år for at sikre sig, at deres sag blev lukket af myndighederne.

Udover deres sanktioner truede anklagemyndighed og dommere de fleste af kvinderne og pigerne med pisk og fængsling. En kvinde blev truet med en dødsdom og en anden med seksuel vold.

I januar 2024 blev Roya Heshmati idømt 74 piskeslag for at vise sig offentligt uden tørklæde. Efterfølgende fortalte hun på sociale medier om sin piskning. Den blev udført af en mandlig embedsmand og blev overværet af en dommer i et rum, hun beskrev som et “middelalderligt torturkammer”.

Ny stramning på vej

Et lovforslag, der vil intensivere myndighedernes overgreb på kvinder og piger for at trodse obligatorisk tilsløring, skal snart vedtages i Irans parlament. I februar 2024 accepterede præsident Ebrahim Raisi formelt de betydelige økonomiske omkostninger ved at gennemføre den foreslåede lov og banede vejen for en godkendelse af lovforslaget.

Sådan laver Amnesty research om Iran

Vidneudsagnene er blandt andet indsamlet fra 41 kvinder samt en transkvinde, en pige og fire mænd i februar 2024. Amnesty har også gennemgået officielle dokumenter, herunder retsafgørelser og retsforfølgelseskendelser.

Kombinationen af vidneudsagn og officielle dokumenter indikerer, at en overflod af statslige organer er involveret i at forfølge kvinder og piger for blot at udøve deres ret til kropslig autonomi og ytrings- og trosfrihed.