For 60 år siden oprettede en gruppe brevskrivende frivillige Amnesty Internationals danske afdeling. Siden har Amnesty vokset sig stor i Danmark og har medvirket til både løsladelser af uretfærdigt fængslede verden over og ny lovgivning herhjemme.
Blyant, papir og stædig vedholdenhed. Det var byggestenene, da en række frivillige den 9. maj 1964 oprettede den danske afdeling af Amnesty International. Sektionen bestod af almindelige danskere, der med et internationalt fokus og en passion for menneskerettigheder, gik sammen om at skrive breve til fanger, der sad ulovligt fængslet for deres politiske overbevisninger.
Og brevene viste sig at virke. De gav håb til de indespærrede, medvirkede til at mange politiske fanger og samvittighedsfanger blev løsladt, og verden over blev undertrykkende regimer mindet om, at der blev holdt øje med dem.
Gennem årene voksede Amnestys danske afdeling, og brevskrivning blev suppleret med kampagner, research og møder med politikere. I dag har den danske afdeling næsten 70.000 medlemmer og bidragsydere, men Amnesty på verdensplan har omtrent 10 millioner medlemmer og støtter.
Amnesty Danmark har flere gange været med til at skrive Danmarks- og verdenshistorie. Her er tre eksempler:
1. Danmark betegner ikke længere transkønnede som psykisk syge
Efter pres fra Amnesty Danmark og trans-aktivister under den fælles kampagne Sygt System fjernede Sundhedsstyrelsen den 1. januar 2017 transkønnethed fra den psykiatriske diagnoseliste. Året efter gjorde WHO det samme.
At fjerne transkønnede fra diagnoselisten var en afgørende landvinding for transkønnedes rettigheder. At være transkønnet er livsfarligt i flere dele af verden. I omtrent hvert tredje land er det forbudt at være homoseksuel, og her straffes homoseksualitet og såkaldt “homoseksuel propaganda” med alt fra bøder til fængsels- og dødsstraf.
Men også i Danmark møder transkønnede diskrimination. Amnesty har dokumenteret, hvordan der udføres ikke-akutte, invasive og irreversible indgreb på babyer og meget unge inter-kønnede børn. De fleste af disse indgreb er operationer, som foretages på baggrund af sociale årsager – ofte med det formål at “normalisere” udseendet af barnets kønsorganer, så de lever op til en stereotyp, binær opfattelse af køn.
Også voksne transkønnede møder udfordringer i sundhedsvæsenet. Amnesty har dokumenteret, hvordan denne gruppe udsættes for ofte årelange og ydmygende udredningsforløb på Rigshospitalets Sexologisk Klinik for at få adgang til de hormonbehandlinger, som er afgørende for transkønnedes identitet og selvforståelse.
Læs mere om Amnestys arbejde med LGBTI+ rettigheder
2. Danmark vedtager samtykkelov
I 2021 trådte en ny og progressiv voldtægtslovgivning i kraft, som betød, at Danmark endelig lever op til Istanbulkonventionens standarder. Hvor den daværende voldtægtslov havde tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold som omdrejningspunkt, hvilket i praksis betød, at kunne et voldtægtsoffer ikke fremvise blå mærker, kom dennes sag meget sjældent for retten, har samtykkeloven fokus på, om begge parter havde grund til at tro, at sex skete frivilligt. Loven er et stort fremskridt for voldtægtsofres rettigheder.
Siden 2009 har Amnesty Danmark sat fokus på voldtægtsofres mangelfulde retssikkerhed. Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Ifølge justitsministeriet udsættes omkring 11.400 kvinder årligt for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Men kun få voldtægtsofre anmelder, og de allerfærreste sager ender med en dom.
Læs mere om Amnestys arbejde for voldtægtsofres rettigheder
3. Amnesty sagsøger den danske stat for våbensalg til Israel
Sammen med tre andre fremtrædende organisationer går Amnesty Danmark nu rettens vej for at stoppe dansk eksport af våben og militært udstyr til Israel. Der er nemlig en klar risiko for, at våben og militært udstyr, som Danmark direkte og indirekte eksporterer til Israel, bliver brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.
Med retssagen vil organisationerne have domstolenes vurdering af, om eksporten strider mod de regler om våbenhandel, som Danmark har forpligtiget sig til. Danmark har tilsluttet sig både FN’s Våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport, som forpligter Danmark til at sikre, at eksport af våben og militært udstyr fra danske virksomheder ikke risikerer at bidrage til overtrædelser af folkeretten.