Danske våbendele vil stadig blive sendt via USA til Israel, hvor de havner i F-35-kampfly. Kampfly, der bruges mod civile i Gaza. Amnesty mener, at regeringen fejltolker internationale forpligtelser og folkeretten.
I lang tid har vi ventet på samrådet med justitsministeren og udenrigsministeren i forhold til dansk våbeneksport.
Vi ville have svar på, hvad det betyder, når regeringen i lang tid har udtalt, at man nu har valgt at indføre en ”meget restriktiv” linje for den danske våbeneksport til Israel. Vi blev desværre bekræftet i, at den meget restriktive linje kun er for den direkte våbeneksport.
Det betyder altså, at de våbendele, som vi eksporterer gennem vores F-35 kampfly-samarbejde, er uændret, fordi det vurderes at være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser.
Vi ved også, at Rigspolitiet i år har givet to nye tilladelser til våbeneksport igennem F-35-kampfly- samarbejdet.
Våbeneksport trods dokumentation for krigsforbrydelser
Dette er sket til trods for Den Internationale Domstols (ICJ) kendelse om et plausibelt folkedrab i Gaza, FN’s Menneskerettighedsråds resolution om stop af våbeneksport til Israel, en hollandsk domstols afgørelse om stop af våbeneksport og massevis af dokumentation på krigsforbrydelser i begået af det israelske militær i Gaza.
Det er udenrigs- og justitsministerens vurdering, at Danmark ikke har kendskab til slutbrugeren i vores indirekte våbeneksport, altså om vores våbendele kan risikere at ende i Israel og blive brugt af det israelske militær i Gaza.
Dog har Dagbladet Information og Danwatch kunnet dokumentere, at vores våbendele sidder på F-35 kampfly, som USA sælger videre til Israel. Og udenrigsministeren har selv bekræftet på et tidligere samråd, at F-35- kampfly opererer over Gaza.
Det er en helt grundlæggende fejlfortolkning af Danmarks internationale forpligtelser, når ministrene gør brug af argumenter som ”sikkerhedspolitiske hensyn” og ”Israel er ikke dømt for krigsforbrydelser fra en domstol endnu”.
Politiske hensyn må ikke vægte højere end menneskerettigheder
Danmarks forpligtelser under EU’s Fælles Regler for våbeneksport og FN’s Våbenhandelstraktat tager udgangspunkt i hensynet om at forebygge, at Danmark ikke bidrager til brud på folkeretten og menneskerettighederne.
Det er hele grundlaget for de to regelsæt: At være forebyggende og samtidig sikre, at Danmark ikke vægter politiske hensyn højere end menneskerettighederne. Danmark skal derfor ikke vente på en dom for at vurdere, om dansk våbeneksport skal stoppes. At udenrigs- og justitsministeren alligevel vælger at vente, er vi i Amnesty uforstående overfor.
Begge regelsæt forpligter Danmark til at forholde sig til slutbrugeren, det vil sige det land, som det militære udstyr ender med at blive brugt i.
Forskellige udmeldinger fra ministerierne
Det kan ikke blive mere tydeligt. Danmark har et ansvar for at beskytte civile, uanset hvem de er, og vi har et ansvar for at respektere menneskerettighederne – altid.
Det er derfor, at vi har lagt sag an mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet, fordi det er vores vurdering, at den danske våbeneksport til Israel er i strid med vores internationale forpligtelser.
Noget tyder på, at de forskellige ministerier ikke ser helt ens på spørgsmålet, idet forsvarsministeriet tirsdag meldte ud, at man vil revurdere de juridiske rammer for Danmarks F-35-reservedelslager, hvorfra der er sendt en reservedel til Israel på amerikansk ordre.
Denne udmelding bekræfter vores kritik af den nuværende praksis for dansk våbeneksport og rejser samtidig en række spørgsmål til regeringen, om hvorvidt hele F-35 kampfly-samarbejdet ikke burde revurderes.
EU’s Fælles Regler for våbeneksport: Læs her
FN’s Våbenhandelstraktat: Læs her