Et år efter Aleksei Navalnys død lægger modige russere blomster ved hans grav i Rusland, selv om det kan koste dem fængsel. Amnesty International kræver fortsat svar på hans død og arbejder på at få løsladt politiske fanger i russiske fængsler.
I dagene efter systemkritiker og oppositionsleder Aleksei Navalnys død sidste år arresterede de russiske myndigheder mindst 387 mennesker, som rundt omkring i Rusland udtrykte deres sorg bl.a. ved at samles for at lægge blomster.
En hyldest og protest
Det var derfor en modig forsamling, der var mødt op på kirkegården i Moskva for at ære og mindes den afdøde Navalny på årsdagen for hans død den 16. februar 2024. Røde, hvide og lyserøde roser lå rundt om graven foran et sort hvidt foto af Navalny, hvor flere hundrede russere og kritikere af styret var samlet.
”Jeg er mødt op i protest, for jeg er imod, hvordan tingene udvikler sig her i Rusland. Det er også en hyldest til Navalny for hans kamp,” sagde en af de fremmødte ifølge Nyhedsbureauet AP.
”Han kæmpede som ingen anden for at ændre noget i dette land,” sagde en anden.
Kreml tager fejl, hvis de tror, at mindet om Aleksei vil blegne, og at en grundig undersøgelse af hans død kan undgås. Vores vilje til at opnå retfærdighed er stærkere end nogensinde.
Agnés Callamard, Amnesty Internationals generalsekretær
Ifølge de russiske myndigheder døde Navalny af naturlige årsager i en russisk fangelejr. Det stiller Amnesty og mange andre spørgsmålstegn ved. Allerede i 2020 blev han forsøgt forgiftet med nervegift, uretmæssigt fængslet, tortureret og isolationsfængslet i lange perioder. Til sidst blev han overflyttet til et af Ruslands fjerneste og mest barske fængsler, hvor han døde fredag den 16. februar 2024.
Kræver uafhængig undersøgelse af Navalnys død
Navalny blev 47 år og afsonede en langvarig dom for blandt andet ”ekstremisme”. En dom, som Amnesty vurderer, var politisk motiveret.
”Der er nu gået et år, siden Aleksei Navalny – en samvittighedsfange og en frygtløs stemme mod korruption og den russiske stats undertrykkelse – mistede livet i et afsides russisk fængsel. Kreml tager fejl, hvis de tror, at mindet om Aleksei vil blegne, og at en grundig undersøgelse af hans død kan undgås. Vores vilje til at opnå retfærdighed er stærkere end nogensinde. Kun en undersøgelse foretaget af uafhængige og upartiske internationale eksperter kan sikre, at sandheden kommer frem, og verden må insistere på intet mindre,” udtaler Amnesty Internationals generalsekretær Agnés Callamard på årsdagen for Navalnys død.
”Navalny var indbegrebet af mod og udholdenhed. Han bragte optimisme og håb og samlede tusindvis af mennesker, der vovede at stå op imod magtmisbrug og menneskerettighedskrænkelser. Han udfordrede en fastlåst status quo præget af undertrykkelse og tavsheden omkring politiske modstandere og minoriteter” siger Agnès Callamard.
Anti-terrorlov misbruges i Rusland
De russiske anti-terror love misbruges i stigende grad til at forfølge kritikere af Putins styre under dække af hensynet til national sikkerhed. Staten definerer gennem ny lovgivning, hvad der forstås ved ”ekstremisme”, som bl.a. Navalny blev dømt for. Det er meget vagt defineret love, som Amnesty har dokumenteret ofte bliver brugt mod oppositionspolitikere og fredelige demonstranter.
Navalnys anti-korruptions-NGO, som er udpeget og kriminaliseret som en ”ekstremistisk organisation”, er også et stærkt eksempel på, hvordan man i Rusland gør definitionerne og straffene bredere for at lukke munden på den politiske opposition. Enhver, som har doneret penge til NGO’en, risikerer strafferetlige tiltaler og længerevarende fængselsstraffe.
Klapjagt på Navalnys organisation i Rusland
Gennem de seneste år er adskillige personer tilknyttet afdøde Navalny og hans organisation samt andre regeringskritikere blevet udsat for vilkårlige anholdelser, retsforfølgelse og strenge straffe.
“Den russiske stat kunne ikke knække Aleksei Navalny med uretfærdig fængsling, tortur og gentagen isolation. Hans arv inspirerer, og vi ærer hans minde ved at stå i solidaritet med alle dem, der – trods den stigende undertrykkelse – fortsætter kampen for sandhed, retfærdighed og frihed,” siger Agnés Callamard.
Flere medlemmer fra Navalnys organisation står i dag overfor fængselsstraffe anklaget for at ”deltage i et ekstremistisk fællesskab” på grund af deres arbejde med medieprojekter, som er grundlagt af Navalny. Agnés Callamard nævner; Antonina Favorskaya, Sergej Karelin, Konstantin Gabov og Artyom Kriger.
Amnesty kræver øjeblikkelig løsladelse af Navlanys støtter
”Deres modstandsdygtighed legemliggør de principper, som Navalny kæmpede for. Vi er også oprørte over den otteårige fængselsdom til Daniel Kholodny, som er blevet retsforfulgt på anklager om ”ekstremisme” blot for at have arbejdet som IT-direktør på en af Navalnys mediekanaler. Vi fordømmer også på det kraftigste den strafferetlige forfølgelse af Navalnys advokater – Aleksei Lipster, Vadim Kobzev og Igor Sergunin – som er blevet fængslet på ‘ekstremisme’-anklager udelukkende for at have forsvaret deres klient. Amnesty kræver deres øjeblikkelige og ubetingede løsladelse og opfordrer det internationale samfund til at øge presset på den russiske regering for at stoppe disse og andre politisk motiverede retsforfølgelser,” siger Agnés Callamard.
Navalnys tre advokater blev idømt mellem tre og seks års fængsel og pålagt et treårigt forbud mod at praktisere som advokater i starten af 2025. Det var tilbage i oktober 2023, at de blev anklaget for at deltage i en “ekstremistisk organisation” – en vilkårlig betegnelse, som den russiske regering i 2021 tildelte Navalnyjs Anti-Korruptionsfond (FBK). I november 2023 tilføjede den russiske finansielle tilsynsmyndighed alle tre advokater til den nationale liste over “ekstremister og terrorister.”
Kampen for ytringsfrihed og menneskerettigheder fortsætter
Navalny er ikke den eneste, der betaler en høj pris for at ytre sig kritisk mod det russiske styre. Hans død er også en påmindelse om at kæmpe for politiske fangere i Rusland anklaget under de restriktive anti-terror love.
Blandt de mest klare eksempler på misbrug af antiterror-lovgivning er sagen om den 62-årige russiske lokalpolitiker Aleksei Gorenov. Han er en samvittighedsfange, der bør løslades straks og uden betingelser. Aleksei afsoner syv års fængsel for at kritisere Ruslands invasion af Ukraine og udtrykke sympati med børn, der bliver dræbt i krigen.
”Hvordan kan vi tale om en tegnekonkurrence på Børnenes dag eller arrangere danseopvisninger på sejrsdagen, når der dør børn hver eneste dag?” Sådan sagde Aleksei på et byrådsmøde i Moskva i marts 2022.
En måned senere blev han arresteret og anklaget for at ”udbrede bevidst falsk information om de russiske bevæbnede styrker”. I november 2024 blev han idømt tre års ekstra fængsel for at ”retfærdiggøre terrorisme”.
I Amnesty International arbejder vi globalt for at få ham løsladt.
Sådan arbejder Amnesty International i Rusland
Vi dokumenterer krænkelser af menneskerettigheder i Rusland og kæmper blandt andet for russernes ret til at ytre og forsamle sig frit. Det gør vi gennem kampagner, pressearbejde og underskriftsindsamlinger.
Vores kampagne ”Protect the Protest” støtter personer, der sidder uretmæssigt fængslet i Rusland for blandt andet at protestere mod landets ulovlige angrebskrig i Ukraine. Vi sætter fokus på de deres sager og arbejder for deres løsladelse.
I marts 2022 indførte Rusland nye censurlove. Personer, der demonstrerer mod krigen i Ukraine, kan blive idømt op til 15 års fængsel.
friheden starter herDu kan være med til at kæmpe for friheden. Bliv en del af verdens største menneskerettighedsorganisation.
bliv medlem af amnesty
Foto: NATALIA KOLESNIKOVA/AFP via Getty Images)