Regeringen har lanceret sin længe ventede Handleplan mod Racisme. Den er en vigtig milepæl, men det er væsentligt at omsætte ord til handling. Det arbejde starter nu.
Fredag den 21. februar lancerede regeringen den længe ventede Handleplan mod Racisme. En handleplan, der allerede tilbage i januar 2022 fik afsat midler af et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokraterne. Siden har vi i civilsamfundet flere gange råbt op og efterspurgt, hvor handleplanen blev af. Handleplanen mod Racisme er i første omgang en vigtig milepæl, fordi den understreger, at racisme er et samfundsproblem, som vi skal tage ansvar for.
I handleplanens indledning bemærker regeringen, at racisme kan ramme bredt, og at den kan ramme minoriteter såvel som majoriteten. Men racismen i Danmark rammer primært etniske minoriteter i Danmark, og det bør regeringen også anerkende. Når regeringen anerkender racismens eksistens, men undviger at adressere, hvem den primært rammer, så svækkes udgangspunktet for en effektiv indsats. En målrettet og strategisk indsats kræver, at vi fokuserer på, hvordan de enkelte minoritetsgrupper rammes af racismen, og at vi adresserer problemstillingerne på hver sine niveauer. Det gælder alle minoritetsgrupper fra bl.a. inuitter, jøder og muslimer.
Viden er en forudsætning, så lad os handle på den, vi allerede har
I Amnesty International Danmark er vi glade for, at handleplanen indeholder konkrete initiativer, som bl.a. skal styrke målingen af den etniske diskrimination i Danmark. Det er en forudsætning, at vi har den nødvendige viden, men vi skal også handle på den viden, vi allerede har. Det betyder, at vi allerede i dag bør handle på de områder, hvor vi ved, at den danske stat har fået kritik.
Allerede tilbage i 2021 fik Danmark kritik af FN’s Racismediskriminationskomite grundet bl.a. ghettoloven samt etnisk profilering hos politiet. En kritik som også blev fremfør af Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) ifm. overvågningsrapporten i 2022. Senest beskrev en generaladvokat ved EU-Domstolene i januar 2025, hvordan Danmark ”direkte forskelsbehandler på grund af etnicitet” i ghettoloven. Der er med andre ord nok at tage fat på for den danske regering, når det kommer til at handle på konkrete kritikpunkter og viden, vi allerede har om bekæmpelse af racisme i Danmark.
Ligeledes fik Danmark i 2023 kritik af FN’s Specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Cali Tzay, der bl.a. anbefaler at lave en koordineret indsats, som fremmer muligheder for inuitter i Danmark. En kritik som Handleplanen mod Racisme dog faktisk adresserer.
Racisme og had opererer på mange niveauer og skal adresseres sådan
I Amnesty International Danmark er vi glade for at se, at handleplanens tematiske indsatsområder omfatter de lag, som vi og resten af civilsamfundet i flere år har råbt højt omkring. Det gælder alt fra racismen i nattelivet, arbejdsmarkedet, boligmarkedet mv. For hvis vi for alvor skal racismen til livs, så er der behov for, at vi sætter ind på tværs af områder, og at vi sikrer en sammenhængende og strategisk indsats.
Som vores arbejder viser, er racismen og diskrimination en del af et større had, som opererer på flere niveauer, og som er med til at splitte fællesskaber, skabe hierarkier og er grobund for isolation. Det er vores hadpyramide en grafisk illustration af.
Derfor er vi i Amnesty International Danmark positive overfor, at Regeringen i samme omgang adresserer hadforbrydelser og den demokratiske samtale. For sproget har afgørende magt. Ikke kun fordi det rammer og påvirker den enkeltes psykiske velbefindende. Men fordi det er med til at reproducere de stereotyper, normer og diskriminerende praksisser, som opretholder hadet.
Det høje tal afspejler en virkelighed, hvor hadtalen får lov til at florere uden retslige konsekvenser, og resultatet bliver, at vores ytringsfrihed kommer under pres.
Oliver Anton, projektleder i Amnesty International Danmark
Sproget har afgørende magt, og derfor skal vi sikre retslig beskyttelse
I januar 2025 lancerede vi i rapporten ”Had Skader – 22 års retspraksis på Straffelovens § 266 b”. Rapporten påviste blandt andet, at 72% af alle sager om hadtale er blevet henlagt. Dette høje tal afspejler en virkelighed, hvor hadtalen får lov til at florere uden retslige konsekvenser, og resultatet bliver, at vores ytringsfrihed kommer under pres.
Når 63% af befolkningen – i en repræsentativ meningsmåling foretaget af analysebureauet Verian for Amnesty International Danmark – har trukket sig fra den offentlige samtale på grund af frygten for hadtale, så rammer det vores demokrati på kernen. Retten til at ytre sig frit – uden frygt for had. Det kræver handling, og vi er glade for, at regeringen også selv adresserer denne udfordring.
I Amnesty International Danmark hilser vi derfor initiativet – der skal monitere racisme på digitale platforme – velkommen, men mener samtidig, at regering bør kigge på de retslige rammer, som skal beskytte befolkningen mod hadtale. For som § 266 b fungerer i dag, så eksisterer der et juridisk tomrum, hvor enkeltpersoner ikke nyder den optimale beskyttelse. Konkret bør § 266 b opdateres, så også ytringer rettet mod enkeltpersoner er omfattet af lovgivning.
Dette er ikke en radikal ændring, men tværtimod i en praksis, som har eksisteret i den norske straffelov siden 2005 under § 185. For hvis regeringen ønsker at komme racismen til livs, så er det afgørende, at der sættes handling bag ordene.
Det er nu regeringen skal vise, at de sætter handling bag ordene
Handleplanen mod Racismen er et vigtigt udgangspunkt for at bekæmpe racismen. Men den kan ikke stå alene. Regeringen bør starte med at handle på de områder, hvor vi allerede nu har fået kritik og anbefalinger. Samtidig bør regeringen sikre de nødvendige retlige rammer, som skal beskytte minoriteter mod had, undertrykkelse og diskrimination. Derfor stopper arbejdet heller ikke med præsentationen af handleplanen mod racismen. Tværtimod er arbejdet lige begyndt.
I Amnesty International Danmark vil vi løbende holde øje med udmøntningen af initiativerne i handleplanen, og vi vil samtidig bidrage med at lægge yderligere pres på, at regeringen konkret og synligt handler på dens ord. For ord kan ikke stå alene, på samme måde som at finansieringen af nye initiativer ikke kan stå alene, hvis ikke vores konkrete retslige rammer følger med.
Regeringen har med Handleplanen mod Racisme taget et vigtigt skridt, men vi skal sikre, at det ikke bliver ved ord og halve løsninger. Racisme skal ikke bare måles – den skal bekæmpes. Sammen kan vi stoppe hadet.