Palæstinensiske væbnede grupper skal øjeblikkeligt og betingelsesløst løslade alle civile, der holdes som gidsler i den besatte Gazastribe, efter at de blev pågrebet under det Hamas-ledede angreb i det sydlige Israel den 7. oktober 2023, lyder opfordringen endnu en gang fra Amnesty International.
Udover kravet om frigivelse af gidsler, gentager Amnesty International også sin opfordring til en øjeblikkelig våbenhvile og til, at Israel stopper sit igangværende folkedrab på palæstinensere i Gaza.
I løbet af den seneste måned har den israelske regering optrappet sin udslettelse af palæstinenserne i Gaza, dræbt hundredvis af flere civile , bevidst ødelagt civil infrastruktur og tvangsfordrevet hundredtusinder af palæstinensere.
Israels nuværende militære eskalering i Gaza, især i Gaza by, har ikke kun katastrofale konsekvenser for palæstinensere, der kæmper for at overleve en menneskeskabt hungersnød og tvangsfordrivelse. Den er også livsfarlig for de mennesker, der holdes som gidsler af palæstinensiske væbnede grupper.
Den 20. september 2025 offentliggjorde Al-Qassam-brigaderne, Hamas’ militære fløj, hvad de beskrev som et “afskedsbillede” med fotografier af mennesker, der stadig holdes som gidsler, hvilket får frygten for deres skæbne til at stige.
Gidseltagning er en krigsforbrydelse
Ud af de 47 personer, der fortsat er ulovligt tilbageholdt, menes det, at cirka 20, alle mænd, stadig er i live. De er i alvorlig risiko for død, tortur og anden mishandling.
De er de sidste tilbageværende af de 251 personer – primært civile – som blev taget som gidsler og ført til Gaza under det brutale Hamas-ledede angreb den 7. oktober 2023.
Størstedelen blev bortført levende, men i 36 tilfælde var der tale om ligene af mennesker, der blev dræbt under angrebene.
Gidseltagning er en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret og udgør en krigsforbrydelse.
Indtil de løslades, skal Hamas sikre, at alle gidsler behandles humant, får adgang til internationale observatører og får mulighed for regelmæssig og værdig kommunikation med deres familie og kære.
Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International
“Hvert øjeblik af passivitet koster flere liv og forværrer de rædsler, som de civile står midt i. En øjeblikkelig våbenhvile er ikke kun moralsk nødvendig. Den er et globalt ansvar. Israel må øjeblikkeligt standse sit folkedrab på palæstinenserne i Gaza, herunder sin bevidste udsultnings- og massefordrivelsespolitik. Palæstinensiske væbnede grupper skal øjeblikkeligt løslade alle civile gidsler,” siger Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International:
“Indtil de løslades, skal Hamas sikre, at alle gidsler behandles humant, får adgang til internationale observatører og får mulighed for regelmæssig og værdig kommunikation med deres familie og kære. Hamas og andre palæstinensiske væbnede grupper skal også øjeblikkeligt og betingelsesløst udlevere ligene af alle de mennesker, der blev dræbt den 7. oktober 2023 eller i Hamas’ varetægt efterfølgende. Alt andet fortsætter med at udgøre alvorlige forbrydelser i henhold til international lov og er en ubærlig smerte for familier, der er desperate for at høre nyt om deres kære.”
Udtalelser og handlinger fra Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad har gjort det klart, at de har tilbageholdt både civile og soldater som et forhandlingskort for at tvinge de israelske myndigheder til at stoppe deres militære angreb, løslade alle vilkårligt tilbageholdt palæstinensiske fanger samt afslutte blokaden af Gaza og den ulovlige besættelse af de palæstinensiske områder.
Den adfærd svarer til definitionen af gidseltagning i henhold til folkeretten.
Vilkårligt tilbageholdelse af palæstinensere
Siden oktober 2023 har de israelske myndigheder dramatisk øget tilbageholdelsen af palæstinensere fra hele det besatte palæstinensiske område. Ifølge organisationen Hamoked er 11.040 palæstinensere pr. 1. september 2025 tilbageholdt af de israelske myndigheder, hvoraf nogle har siddet fængslet i årtier.
Mere end halvdelen – omkring 57 % – tilbageholdes uden sigtelse eller retssag enten under administrativ tilbageholdelse eller i henhold til en israelsk lov om ulovlige kombattanter.
Ifølge Jerusalem Legal Aid and Human Rights Center (JLAC) tilbageholdes ligene af mindst 730 palæstinensere af Israel som en slags forhandlingsobjekter, nogle i årtier.
Amnesty International kræver, at den israelske regering øjeblikkeligt løslader de tusindvis af palæstinensere, som er vilkårligt tilbageholdt, stopper sine overgreb mod palæstinensiske fanger, hvilket omfatter tortur, sult og seksuel vold, samt stopper sin langvarige ulovlige praksis med at tilbageholde palæstinensiske lig som forhandlingsobjekter.
“Det kan hverken retfærdiggøres at holde folk som gidsler eller at udsætte folk for langvarig vilkårlig tilbageholdelse uden sigtelse eller retssag. Verden må ikke vende ryggen til menneskeheden,” siger Agnès Callamard.
Fysisk, seksuelt og psykisk misbrug af gidsler i fangenskab
Israelere og andre statsborgere, der er taget som gidsler, har stået over for en rystende prøvelse siden 7. oktober 2023.
Alle gidslerne er blevet holdt i isolation, og de er blevet nægtet enhver kontakt med deres familier eller adgang til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) indtil tidspunktet for deres løsladelse. Mange familier har ikke modtaget tegn på liv, der indikerer, om deres kære har været i live eller døde i måneder eller længere, hvilket forværrer deres lidelser.
I beretninger givet til Amnesty International, medier eller til sundhedspersonale, har løsladte gidsler rapporteret om at være blevet udsat for overgreb i fangenskab.
Et løsladt gidsel fortalte Amnesty International, at han og fire andre mænd blev tæsket gennem flere dage efter, at de var blevet taget til fange og beskrev, hvordan de blev holdt i en tunnel og nægtet tilstrækkelig mad og vand.
Mindst fem andre mænd og en kvinde har offentligt rapporteret, at de blev udsat for tæsk og anden fysisk mishandling, og fire kvinder, to piger og to mænd har offentligt rapporteret at være blevet udsat for seksuelle overgreb, tvungen nøgenhed eller trusler om tvangsægteskab.
Det er former for fysisk og seksuel vold, der udgør tortur eller anden mishandling i henhold til folkeretten.
En læge, der var involveret i behandling af gidsler, som blev løsladt i november 2023, fortalte Amnesty International, at nogle gidsler rapporterede om at blive slået, tvunget til at være vidne til – eller deltage i – voldelige handlinger, blive indespærret i isolation eller totalt mørke og få frataget basale behov, hvilket førte til alvorlige og langsigtede mentale og fysiske sundhedsmæssige konsekvenser.
Lægen sagde også, at nogle hjemvendte gidsler fortalte, at de blev udsat for seksuel vold, herunder tvungen nøgenhed og seksuelle overgreb.
Hvert øjeblik af passivitet koster flere liv og forværrer de rædsler, som de civile står midt i. En øjeblikkelig våbenhvile er ikke kun moralsk nødvendig. Den er et globalt ansvar.
Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International
Den uafhængige internationale undersøgelseskommission om det besatte palæstinensiske område, herunder Østjerusalem, og Israel (FN’s Undersøgelseskommission) erklærede i september 2024, at den “modtog troværdige oplysninger om nogle gidsler, der blev udsat for seksuel og kønsbaseret vold under fangenskab”, herunder et kvindeligt gidsel, der rapporterede, at hun var blevet voldtaget.
FN’s generalsekretærs særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter og anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) rapporterede også, at de fandt beviser for seksuel vold, herunder voldtægt, mod gidsler.
ICC’s forundersøgelseskammer godkendte anklagerens anmodning om arrestordre mod Mohammed Diab Ibrahim Al-Masri (kendt som Mohammed Deif), kommandør for Hamas’ militære fløj, og bemærkede, at “mens de blev holdt fanget i Gaza, blev nogle gidsler, overvejende kvinder, udsat for seksuel og kønsbaseret vold, herunder tvungen penetration, tvungen nøgenhed og ydmygende og nedværdigende behandling”.
Familier adskilt
Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad udsatte alle gidsler – såvel som gidslernes pårørende – for psykisk mishandling.
De holdt alle gidsler isoleret uden kontakt med omverdenen. De nægtede alle gidsler kommunikation med deres familie og adgang til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) indtil deres løsladelse. De gav ikke en liste over de gidsler, de tilbageholdte, og de delte heller ikke detaljer og opdateringer om gidslernes opholdssted eller tilstand, og nægtede derved familier og pårørende oplysninger om deres kære.
Familiemedlemmer til gidsler, som Amnesty International talte med, beskrev, at de ikke havde modtaget tegn på liv i flere måneder, samt den uudholdelige smerte og angst ved ikke at vide, hvor de er, hvordan de har det, eller om og hvornår de vil vende tilbage.
Palæstinensiske væbnede grupper adskilte bevidst familiemedlemmer, der blev holdt som gidsler, fra hinanden og holdt nogle børn helt alene, ifølge vidneudsagn som løsladte gidsler har givet til medicinske fagfolk.
Erez Calderon, der var 11 år gammel på tidspunktet for sin bortførelse fra Nir Oz, og hvis tilfangetagelse blev optaget på en video verificeret af Amnesty International, fortalte israelske medier, at han blev holdt adskilt fra sin far og søster. Dette blev bekræftet af Erez Calderons familiemedlemmer i separate medierapporter.
Hamas og palæstinensiske væbnede grupper har offentliggjort fotografier og videoer af gidsler. Her ses gidslerne ofte i såret tilstand, i smerte, i frygt eller bønfaldende om deres liv eller løsladelse.
De har også udsat gidslerne for ydmygende “løsladelsesceremonier” foran folkemængder.
At udsætte gidsler for sådan en ydmygende og nedværdigende behandling er en krænkelse af den personlige værdighed, hvilket er forbudt under den humanitære folkeret og udgør en krigsforbrydelse.
Videoer med gidsler
I slutningen af juli og begyndelsen af august 2025 offentliggjorde væbnede palæstinensiske grupper videoer med to gidsler, som indikerede, at de blev udsat for alvorlig mishandling.
Et af gidslerne, Rom Braslavskij, ses på gulvet i en tunnel, udmagret og grædende, i en video med logoet for Al-Quds-brigaderne, den militære fløj af Palæstinensisk Islamisk Jihad. Han siger, at han er for svag til at stå og er på randen af døden. For at forværre familiens lidelser yderligere hævdede Palæstinensisk Islamisk Jihad, at de siden videoen blev lavet, havde mistet kontakten med Rom Braslavskijs fangevogtere.
En video af Evyatar David, der blev offentliggjort den 2. august 2025 af Al-Qassam-brigaderne, viser ham udmagret i en tunnel, hvor han bliver tvunget til at grave, hvad han siger, han tror, er hans egen grav. Han beskriver detaljeret, hvordan han går flere dage i træk uden mad.
At blive tvunget til at grave sin egen grav under disse omstændigheder er også tortur, ligesom bevidst nægtelse af mad over længere perioder i fangenskab og psykisk mishandling.
Gidseltagning og udgivelse af videoer af deres lidelser er ikke kun en forbrydelse mod gidslerne. Den usikkerhed og de kvaler, som gidslernes pårørende udsættes for, udgør tortur eller anden mishandling.
Gidseltagning og bortførelse af lig
Ifølge en database produceret af den israelske avis Haaretz, krydstjekket med andre datasæt, var 27 ud af de 251 personer, der blev taget som gidsler under det Hamas-ledede angreb i det sydlige Israel, soldater i aktiv tjeneste.
Langt størstedelen af de resterende 224 var civile. De bestod af 124 mænd, 64 kvinder og 36 børn. Blandt de bortførte fra Israel var 16 børn under 10 år og ni personer over 80 år. De fleste af gidslerne var jødiske israelere, herunder nogle med dobbelt statsborgerskab. Syv var beduinborgere i Israel. Mindst 35 var udenlandske statsborgere. I 36 tilfælde var ofrene allerede døde, da de blev ført til Gaza.
På baggrund af video- og vidneudsagn har Amnesty International dokumenteret hændelser, hvor enkeltpersoner, par og familier blev tvunget ud af deres hjem den 7. oktober 2023 og ført til Gaza, herunder af medlemmer af Al-Qassam-brigaderne.
Amnesty International har på samme måde dokumenteret bortførelsen af unge mennesker fra Nova-musikfestivalen og de omkringliggende områder, hvoraf nogle blev tvunget ud af de beskyttelsesrum, hvor de gemte sig.
Shoshan Haran, grundlægger og præsident for Fair Planet, en israelsk udviklings-NGO, og medlem af Women Wage Peace, en græsrodsfredsbevægelse, blev bortført sammen med seks andre medlemmer af sin familie, herunder tre børn, og holdt som gidsel af Hamas.
Shoshan Haran, der boede i Be’eri, en kibbutz, omkring fire kilometer fra hegnet omkring Gaza, og som var 67 år gammel på det tidspunkt, fortalte Amnesty International, at hun og hendes familie efter at have modtaget en advarsel via WhatsApp søgte ly i hendes sikre rum. Men bevæbnede mænd tvang dem ud af det sikre rum. En af dem råbte til dem på engelsk: “Kvinder, børn, tages med. Mænd, boom-boom.” De blev derefter ført ud af kibbutzen til Gaza.
Da hun og fem medlemmer af hendes familie blev løsladt fra det, hun beskrev som de “forfærdelige 50 dages fangenskab”, fandt hun ud af, at hendes mand, Avshalom Haran, var blevet dræbt, efter at familien var blevet tvunget ud af deres sikre rum. Hendes svigersøn, Tal Shoham, som var blevet bortført sammen med hende, udholdt over 500 dage i fangenskab, før han blev løsladt.
Shoshan Harans søster, Lilach Kipnis, hendes søsters mand, Eviatar Kipnis, og Paul Castelvi, en filippinsk statsborger, der arbejdede som omsorgsperson for familien, var også blandt de dræbte i angrebet på kibbutzen.
En 49-årig lærer, Liat Atzili, beskrev over for Amnesty International, at hun blev taget som gidsel fra Nir Oz, en anden kibbutz nær hegnet omkring Gaza. Hun sagde, at hun gemte sig i et sikkert rum, mens kibbutzen blev angrebet, og at nogle mennesker i civilt tøj først kom og åbnede døren til det sikre rum, bad hende om penge og gik, da hun sagde, at hun ikke havde nogen. De blev dog snart fulgt af bevæbnede mænd: “To mennesker ankom, bevæbnede, i uniform, og de åbnede døren. De bortførte mig.”
Liat Atzili fortalte videre, at hun blev sat ind i et køretøj med en anden person fra kibbutzen, men blev adskilt fra denne person ved ankomsten til Gaza. Vagter, der holdt hende, fortalte hende, at de var medlemmer af Hamas. Hun fik også besøg af andre Hamas-medlemmer i løbet af hendes tid i fangenskab, som, hun forstod, var mere højtstående og “gik rundt mellem lejligheder”, hvor gidsler blev tilbageholdt.
Blandt de bortførte den 7. oktober 2023 var der også personer, der tydeligvis var meget hårdt sårede, hvilket ses i videoer, der er verificeret af Amnesty International. For eksempel 22-årige Hersh Goldberg-Polin, som blev bortført fra en vej nær Nova-festivalpladsen efter at være flygtet fra angrebet på festivalen og have søgt tilflugt i et beskyttelsesrum.
Amnesty International har også dokumenteret, at palæstinensiske krigere, sandsynligvis inklusiv krigere fra både Al-Qassam-brigaderne og Al-Aqsa-martyrernes brigader, bragte ligene af mennesker, der var blevet dræbt eller dødeligt såret under angreb i det sydlige Israel, til Gaza.
Det fratog de pårørende muligheden for at begrave deres kære og efterlod dem i mange tilfælde – nogle gange i måneder eller længere – uvidende om deres kære stadig var i live eller var blevet dræbt.
Mindst 48 gidsler, der blev taget i live, er angiveligt døde i Gaza.
Andre blev løsladt i forhandlede udvekslinger eller reddet i israelske militære angreb, hvoraf et resulterede i drabet på hundredvis af palæstinensere.
Drab på gidsler
Al-Qassam-brigaderne, Hamas’ militære fløj, og Al-Quds-brigaderne, den militære fløj af Palæstinensisk Islamisk Jihad, har udsendt offentlige erklæringer, der truer med at dræbe de israelske gidsler som gengældelse for israelske handlinger eller for at forhindre redningsaktioner fra det israelske militær.
Den 1. september 2024 meddelte det israelske militær, at det dagen før havde fundet ligene af seks israelske gidsler fra en underjordisk tunnel i Rafah i nærheden af det sted, hvor deres styrker havde fundet et andet gidsel, den 52-årige Qaid Farhan Alkadi, alene, men i live, i en tunnel i august 2024.
Tre udtalelser offentliggjort af Abu Obaida, Al-Qassam-brigadernes talsmand, på sociale medier den 2. september 2024, tilsyneladende som reaktion på det israelske militærs meddelelse, antydede, at de seks blev dræbt for at forhindre dem i at blive reddet.
I 2025 optrappede Al-Qassam-brigaderne truslerne om at dræbe de resterende israelske gidsler.
Den 15. februar 2025 tvang de, som det fremgår af en video, som Amnesty International har analyseret, et af de tre israelske gidsler, der blev løsladt i en forhandlet udveksling, til at holde et timeglas over et fotografi af Matan Zangauker, et af de gidsler, der stadig tilbageholdes i Gaza, i en truende besked om, at tiden var ved at løbe ud for de resterende gidsler.
Den 24. marts 2025 udsendte Al-Qassam-brigaderne endnu en video med to gidsler, der trygler om en udvekslingsaftale som deres eneste chance for at overleve.
Ligene af tre af de mest kendte gidsler, der blev bortført den 7. oktober 2023, argentinsk-israelske Shiri Bibas og hendes to sønner – ni måneder gamle Kfir Bibas og fireårige Ariel Bibas – blev endelig returneret til deres familie den 21. februar 2025 som led i en forhandlet udveksling med palæstinensiske fanger. Tre uger tidligere løslod Al-Qassam-brigaderne Yarden Bibas, Shiri Bibas mand og børnenes far, som var blevet holdt adskilt fra sin kone og børn.
Shiri Bibas og hendes to sønner var i live og uskadte, da de blev set blive bortført fra Nir Oz den 7. oktober 2023. Men i en video, der er dateret den 20. december 2024, udtalte en talsmand for Mujahedin-brigaderne, den militære fløj af den palæstinensiske Mujahedin-bevægelse, i et interview, at de var blevet dræbt i et israelsk luftangreb sammen med deres fangevogtere. Al-Qassam-brigaderne kom med en lignende erklæring, og den israelske hær sagde, at den ville undersøge påstanden. Hverken Mujahedin-brigaderne eller Al-Qassam-brigaderne fremlagde nogen beviser til at underbygge deres påstande. De israelske myndigheder hævdede, at ofrene var blevet dræbt af deres fangevogtere, men fremlagde heller ingen beviser.
Nogle gidsler blev dræbt af det israelske militær. Det mest kendte tilfælde er Yotam Haim på 28 år, Samer Talalka på 22 år og Alon Shamriz på 26 år, som alle blev skudt og dræbt den 15. december 2023 i Shuja’iya-kvarteret i Gaza by, hvor israelske styrker mødte betydelig modstand fra lokale palæstinensiske væbnede grupper. Det israelske militær tog straks ansvaret for disse drab, mens det i tilfældet med tre andre gidsler – Nik Beizer, Ron Sherman og Elia Toledano – tog hæren 10 måneder at meddele, at de var blevet dræbt i et luftangreb i november 2023.
BAGGRUND
Under angrebene den 7. oktober 2023 i det sydlige Israel blev omkring 1.200 mennesker dræbt. Mere end 800 af dem var civile, herunder mindst 36 børn. Ofrene var primært jødiske israelere, men omfattede også beduinborgere i Israel og snesevis af udenlandske migrantarbejdere, studerende og asylansøgere. Mere end 4.000 mennesker blev såret, og hundredvis af hjem og civile strukturer blev ødelagt eller gjort ubeboelige. Amnesty International har konkluderet, at palæstinensiske væbnede grupper har begået brud på folkeretten, herunder krigsforbrydelser, under angrebene og fortsætter med at begå forbrydelser i henhold til folkeretten i deres fortsatte tilbageholdelse og mishandling af gidsler og tilbageholdelse af beslaglagte lig.
I maj 2024 indgav anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) ansøgninger om arrestordrer mod Hamas-lederne Ismail Haniyeh, Mohammed Deif og Yahya Sinwar på grund af deres påståede ansvar for følgende krigsforbrydelser og/eller forbrydelser mod menneskeheden begået fra den 7. oktober 2023 og fremefter: Udryddelse, mord, voldtægt og anden seksuel vold, gidseltagning, tortur, andre umenneskelige handlinger, grusom behandling og krænkelser af den personlige værdighed. I november 2024 udstedte rettens forundersøgelseskammer en arrestordre på Mohammed Deif. Kammeret afsluttede retssagen mod hver af de tre palæstinensiske mistænkte, efter at de blev bekræftet at være blevet dræbt i israelske militære operationer.
Den militære offensiv, som Israel indledte i kølvandet på angrebene den 7. oktober 2023, har dræbt flere end 65.000 mennesker, herunder over 18.000 børn, og såret over 200.000, ifølge Gazas sundhedsministerium. Mange er blevet dræbt eller såret i direkte angreb på civile eller vilkårlige angreb, som ofte har udslettet hele familier med flere generationer. Titusinder af palæstinensere i Gaza er forsvundet; deres kroppe menes at være fanget under murbrokkerne af ødelagte bygninger eller i områder, der er utilgængelige på grund af det israelske militærs operationer. Ifølge FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) er 78 procent af alle bygninger i Gaza blevet ødelagt eller beskadiget som følge af israelske militære operationer.
I november 2024 udstedte Den Internationale Straffedomstols forundersøgelseskammer arrestordrer mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den israelske forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser i form af udsultning af civile og forsætligt at lede et angreb på civilbefolkningen samt for forbrydelser mod menneskeheden i form af mord, forfølgelse og andre umenneskelige handlinger.
I december 2024 konkluderede Amnesty International, at Israel begår folkedrab mod palæstinensere i Gaza ved at dræbe, forårsage alvorlig fysisk eller psykisk skade samt bevidst at påføre palæstinensere i Gaza levevilkår, der er beregnet til at føre til deres fysiske ødelæggelse.
Tusindvis af palæstinensere fra Gaza, for det meste civile, er blevet tilbageholdt under Israels militære operationer, mange udsat for offentlig tvungen nøgenhed og tortur, før de er blevet overført til interneringslejre og fængsler inde i Israel. Mens de har været tilbageholdt, har de israelske myndigheder systematisk udsat dem for tortur eller anden mishandling, herunder sult, fysisk og seksuel vold, og nægtet dem adgang til uafhængige observatører og humanitære organisationer. Siden den 7. oktober 2023 er mindst 76 palæstinensere døde, mens de var i israelsk varetægt, ifølge den palæstinensiske fangekommission. Det faktiske antal palæstinensiske dødsfald under varetægtsfængsling menes at være højere.
Angrebene den 7. oktober 2023 fandt sted efter Israels langvarige besættelse af de palæstinensiske områder og de udbredte menneskerettighedskrænkelser, som israelske styrker har begået mod palæstinensere, herunder indførelsen af et apartheidsystem for palæstinensere og den langvarige ulovlige blokade af Gaza siden 2007.