Amnestys brev-kampagne hjalp Shawan Jabarin med at udholde isolationsfængsling i et af Israels berygtede fængsler.
De israelske myndigheder prøvede at knække Shawan Jabarins stærke psyke ved at sætte ham i en isolationscelle på fem kvadratmeter sammen med en af hans medfanger. Der var intet vindue – kun en tung låst dør og golde vægge.
Shawan havde taget del i en sultestrejke i et andet fængsel, hvor palæstinensiske fanger protesterede mod deres ulovlige tilbageholdelse og den tortur og nedværdigende behandling, som de blev udsat for i Israels berygtede fængselssystem.
Fængselsmyndighederne troede, at Shawan og hans medfange stod bag sultestrejken, så nu skulle de straffes yderligere med isolationsfængsling. Året er 1997.
Breve fra mange forskellige lande
En dag åbnede fængselsvogteren døren til isolationscellen og havde en stak breve med til Shawan.
”Jeg kiggede på frimærkerne på konvolutterne og kunne se, at brevene kom fra mange forskellige lande. Jeg kunne også se, at det var en Amnesty brev-kampagne,” fortæller Shawan Jabrin.
Selvom det er 28 år siden, husker den nu 65-årige palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Shawan Jabarin tydeligt den følelse, som kom op i ham, da han modtog brevene.
”Jeg læste brevene, et efter et, og følte mig stærkere end fængselsvagterne. Når jeg læste ordene fra mennesker uden for fængslet, følte jeg, at jeg levede udenfor fængselsmurene igen.”
Især brevene fra børn og unge gjorde et stort indtryk:
”Jeg husker tegningerne fra 4 – 5-årige og en 12-årig, som skrev: Vær modig – vi står bag dig. Det var stærke ord, som gjorde mig glad,” fortæller Shawan og lyser op.
Fanget i Israel, men breve gav håb
Shawan Jabarin modtog omkring 450 breve fra hele verden fra mennesker, som igennem Amnestys brev-kampagne, var med til at presse på for at få ham løsladt.
”At modtage et brev fra et andet menneske, når man sidder i fængsel, giver én et liv. Det forbinder dig til omverdenen. Det opbygger en menneskelig relation. Jeg følte solidariteten, og hvad det betyder, når den følelse sætter sig i ens bevidsthed. Da jeg modtog breve fra lande i hele verden, følte jeg mig ikke alene.”
Shawan Jabarin har gemt alle brevene i sit hjem på Vestbredden.
”Jeg har beholdt brevene, fordi de betyder utroligt meget for mig. Jeg tror, at brev-kampagnen hjalp med at få mig ud af fængslet.”
Shawan Jabrin har i alt tilbragt to år i israelsk fængsel og har været udsat for tortur. Til spørgsmålet om, hvorfor han var blevet anholdt tilbage i 1997, svarer han:
”De (israelske myndigheder, red.) giver dig ikke en grund. De kommer bare med påstande – at du er en trussel mod sikkerheden i området – men jeg tror, det var på grund af karakteren af mit arbejde på det tidspunkt. Jeg var leder af dokumentationsafdelingen i menneskerettighedsorganisationen Al-Haq, og jeg fulgte det palæstinensiske valg i Ramallah, Vestbredden, og Gaza.”
Over 3.000 palæstinensere fra Vestbredden tilbageholdes fortsat vilkårligt af Israel i fængsler, hvor de udsættes for tortur og ikke har adgang til en retfærdig rettergang.
Med i sagsanlæg mod den danske stat
I dag er Shawan Jabarin direktør for den internationalt anerkendte palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq, hvor han fortsat kæmper for palæstinensernes rettigheder.
Hans organisation er med i flere sagsanlæg mod stater, der har fortsat deres våbeneksport til Israel. Selvom der er dokumentation for, at Israel begår krigsforbrydelser i Gaza. Flere menneskerettighedsorganisationer – heriblandt Amnesty International – og FN’s undersøgelseskommission har yderligere dokumenteret, at Israel også begår folkedrab mod den palæstinensiske befolkning i Gaza.
”At begå en forbrydelse er ikke en simpel handling. Der er folk, der opildner til forbrydelsen, deltager og udfører forbrydelsen. Når det kommer til store forbrydelser som luftangreb i Gaza, er det ikke kun Israel, der er kriminel. Uden hjælp til at begå forbrydelsen ville forbrydelsen måske ikke have fundet sted,” siger Shawan Jabarin.
Han ser sagsanlæggene mod Storbritannien, Holland og Danmark som et vigtigt redskab til at forebygge forbrydelser mod civile.
”Forbrydelsen bliver tydelig, og befolkningen i det pågældende land bliver gjort opmærksom på, hvad deres regering deltager i og er medskyldige i. Det er også vigtigt at afprøve, om stater lever op til deres internationale forpligtigelser,” siger han.
Den 10. og 11. marts 2026 skal Højesteret tage stilling til, om Amnestys retssag mod den danske stat for våbeneksport til Israel kan føres ved de danske domstole.
DEM KAN DU SKRIVE FOR
TUNESIEN
NORGE
ECUADOR
MYANMAR