Amnesty International Danmark kritiseres for at have en unuanceret tilgang til abortspørgsmålet. Kampen for gravides rettigheder handler ganske rigtigt ikke kun om abortforbud eller ej. Alle erfaringer viser dog, at forbud fører til menneskerettighedskrænkelser.
Af Simone Nørholm Jacobsen, policyansvarlig for køn og anti-racisme i Amnesty International Danmark. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten 13. juni 2022.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten den 4. juni bliver Amnesty International Danmark kritiseret for ikke at gøre nok for gravide, men for at have for ensidigt fokus på adgangen til abort.
Skribenten undrer sig over, at Amnesty ikke har “mere fokus på at kæmpe for større lighed for gravide kvinder, så de ikke diskrimineres, blot fordi det er dem, der bærer det nye liv.”
Jeg vil for det første gerne slå fast, at Amnesty bestemt kæmper for lighed for kvinder, gravide eller ej. At sikre menneskers adgang til reproduktive rettigheder er en afgørende del af vores arbejde for menneskerettighederne.
Adgangen til abort er naturligvis ikke den eneste faktor her. Det er også adgangen til lægehjælp, prævention og oplysning. Det er imidlertid en kendsgerning, at millioner af mennesker hvert år beslutter at få en abort — abortforbud eller ej.
Deltag i Amnestys aktion:
Kræv, at USA’s højesteret stemmer imod afskaffelsen
af den føderale ret til abort.
Skriv under
Ifølge Guttmacher Institute, en amerikansk tænketank, der beskæftiger sig med reproduktiv sundhed, ligger abortraten på 37 per 1000 indbyggere i de lande, der forbyder abort i alle tilfælde eller kun tillader det, når moderens liv er i fare. I de lande, hvor abort i bredt omfang er tilladt, er det tal 34 per 1000 indbygger. Den forskel, der er, betragtes som statistisk non-signifikant.
Alternativet til sikre, lovlige aborter er altså ikke, at der ikke bliver foretaget nogen aborter. Alternativet er farlige, illegale aborter.
Når lande begrænser adgangen til abort, tvinges gravide til at få lavet illegale, usikre aborter, som i værste fald kan koste dem livet. Det gælder ikke mindst for dem, der i forvejen er marginaliserede, og som ikke har råd til rejse ud af landet, eller — som i USA — at tage på privatklinik eller rejse til en stat, hvor abort er lovligt.
Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at 25 millioner usikre aborter finder sted hvert år, langt størstedelen i udviklingslande.
Usikre aborter tegner sig ifølge WHO for en tredjedel af alle de dødsfald, der finder sted på verdensplan i forbindelse med svangerskab. En anden konsekvens af usikre aborter er, at der hvert år er fem millioner gravide, der rammes af funktionsnedsættelser, som i vid udstrækning kunne have været undgået.
Adgang til lovlig, sikker abort er altafgørende, men kan ikke stå alene.
Alle stater bør påtage sig ansvaret for at sikre, at befolkningen har adgang til seksualundervisning og prævention., så dem, der ikke ønsker at blive gravide, har bedre muligheder for at undgå det. Et stort antal dødsfald og skader kan undgås, hvis befolkningen har adgang til seksualundervisning og er i stand til at bruge effektiv prævention.
Der er klar evidens for, at abortraterne er højere i de lande, hvor der er begrænset adgang til prævention. Abortraterne er tilsvarende lavere, når befolkningen, herunder teenagere, er oplyst om og har adgang til moderne præventionsmetoder, og hvor omfattende seksualundervisning er tilgængelig — og når der er fri adgang til sikre, lovlige aborter.
Når Amnesty kæmper for retten til fri abort, så er det hverken færre eller flere aborter, vi kæmper for. Vi kæmper for den gravides ret til selv at vælge. Og for at ingen skal risikere livet, hvis de beslutter sig for at få en abort.