For første gang nogensinde har Amnesty International trukket sin menneskerettighedspris tilbage fra en tidligere modtager. Aung San Suu Kyi er ikke længere et symbol på håb og forsvaret for menneskerettigheder, lyder begrundelsen.
I 2009 modtog Aung San Suu Kyi Amnestys pris som ”samvittighedsambassadør” for sit arbejde for demokrati og menneskerettigheder i Myanmar.
I dag tilbagetrækker Amnesty prisen, som en reaktion på blandt andet Aung San Suu Kyis benægtelse af de voldsomme og systematiske overgreb fra militæret mod landets rohingyaer.
”Vores forventning var, at du fortsat ville bruge din moralske autoritet til at påtale uretfærdighed, hvorend du så det, ikke mindst i Myanmar”, skriver Kumi Naido, generalsekretær i Amnesty International, i et brev sendt til Aung San Suu Kyi.
I brevet fortsætter Kumi Naidoo:
”I dag er vi dybt bestyrtede over, at du ikke længere er et symbol på håb, mod og det uknækkelige forsvar for menneskerettigheder. Amnesty International kan ikke længere retfærdiggøre din fortsatte status som ”samvittighedsambassadør” og derfor tilbagetrækker vi, med stor tristhed, prisen fra dig”.
Overgreb i Myanmar
Siden militæret i august 2017 indledte en offensiv i Rakhin-delstaten har Amnesty dokumenteret, hvordan massakrer, tortur, massevoldtægt og afbrænding af hele landsbyer har tvunget flere end 700.000 rohingyaer på en desperat og livsfarlig flugt over grænsen til Bangladesh.
I samme periode har Amnesty International gentagne gange kritiseret, at Aung San Suu Kyi og hendes regering har undladt at udtale sig om militærets grusomheder mod Rohingya-befolkningen i Rakhine-staten, der har i årevis har levet under et apartheidsystem af adskillelse og diskrimination.
Selv om den civile regering ikke har kontrol over militæret i Myanmar, har Aung San Suu Kyi og hendes regering afskærmet sikkerhedsstyrkerne mod retsforfølgelse ved at afvise, underspille eller benægte påstandene om krænkelser af menneskerettighederne og ved at hindre internationale undersøgelser af overgrebene.
Hendes administration har bidraget til fjendtligheden mod rohingyaer ved at udpege dem som “terrorister” og har beskyldt dem for at nedbrænde deres egne hjem og opdigte anklager om voldtægter. Statsmedier har publiceret dehumaniserende artikler, der henviser til rohingyaer som “afskyelige menneskelige lopper” og “torne”, som skal trækkes ud.
Aung San Suu Kyis civilt ledede administration har begrænset adgangen til Rakhine-staten for humanitære organisationer, hvilket forværrer lidelsen hos mere end 100.000 mennesker, der er internt fordrevet af kampene.
“Aung San Suu Kyis fornægtelse af grovheden og omfanget af grusomhederne betyder, at der ikke er udsigt til en forbedret situation for de hundredtusinder af rohingya, der nu er i limbo i Bangladesh, eller for de hundreder af tusindvis af rohingyaer, der forbliver i Rakhine State. Uden at anerkende de forfærdelige forbrydelser er det svært at se, hvordan Aung San Suu Kyis regering kan tage skridt til at beskytte dem mod fremtidige grusomheder”, siger Kumi Naidoo.
Amnestys løfte til Aung san Suu Kyi
Da Aung San Suu Kyi i 2009 modtog Amnestys højeste pris, sad hun endnu selv i husarrest.
Da hun omsider selv kunne modtage prisen i 2012, bad hun Amnesty International om ikke at fjerne sit blik fra Myanmar:
”Amnesty International tog Suu Kyis opfordring fra den dag meget seriøst. Vi vil aldrig kigge væk, og vi fortsætter kampen for retfærdighed og menneskerettigheder i Myanmar – med eller uden hendes støtte”, siger Kumi Naidoo.