Amnesty kræver en uafhængig undersøgelse af Pylos-forliset

Opdateret den 27. juni 2023

Op mod 500 mennesker mistede livet, da en båd med fordrevne mennesker kæntrede ud for græske Pylos. Amnesty kræver undersøgelse af myndighedernes håndtering, og øget redningskapacitet i Middelhavet.

Den 14. juni 2023 fandt endnu en tragedie sted på Middelhavet.
Her forliste en båd med flygtninge og migranter på vej mod Europa. 103 mennesker blev reddet, mens mindst 79 døde. Det endelige dødstal er fortsat ukendt, og det forlyder, at mellem 500 og 750 mennesker afisær pakistanere (op mod 350) syrere, egyptere og palæstinensere var ombord på båden. Op mod 100 kvinder og børn befandt sig under dækket, og kom aldrig op. Det er et af de største forlis ved Europas grænser i årtier.

I ugerne efter Pylos-forliset er skandalen vokset i takt med at overlevere har modsagt den græske kystvagts forklaringer, som også er blevet ændret adskillige gange. Redningsorganisationen Alarm Phone fortæller også at man advarede både de græske, italienske og maltesiske kystvagter. Overlevende forklarer at skibe og et overflyvende Frontex-fartøj betragtede dem i timevis mens de var i havsnød, indtil båden sank. Der er også forlydender om at forliset skyldtes at den græske kystvagt igangsatte en push back operation mod italiensk farvand.

Undersøgelse nødvendig

For ofrene, overlevere og efterladte er det af afgørende betydning at forliset efterforskes grundigt og upartisk. Både Amnesty og FNs Flygtningehøjkommissær (UNHCR) har derfor krævet en uafhængig undersøgelse af forløbet og aktørerne involveret op til forliset. Europakommissionen har foreløbig kun opfordret til en efterforskning hvor Grækenland undersøger sig selv.

Men samtidig har Frontex, EU’s grænseagentur, dog også åbnet en såkaldt Serious Incident Report, hvilket typisk sker ved mistanke om grov forsømmelse eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med Frontex-operationer.

”Europæiske politikere kunne have forhindret denne tragedie, hvis de havde skabt sikre og lovlige ruter for mennesker, som rejser til Europa. Kriminaliseringen af ikke-statslige redningsaktioner må øjeblikkeligt tilbagerulles, og der må sættes ind med internationalt samarbejde om redningskapacitet. Det er den eneste måde at forhindre disse tilbagevendende tragedier”, siger Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og dokumentation i Amnesty International Danmark.

Han påpeger, at det seneste forlis kommer ti år efter, at en anden fiskerbåd forliste i det berygtede Lampedusa-forlis. Mere end 360 mænd, kvinder og børn druknede, og dengang lovede EU-kommissionen, regeringsledere og mange andre bod og bedring. De rejste til Lampedusa for at se på kister, og der blev holdt pressemøder og taler om, at menneskeliv var hellige. Siden dengang er situation blevet betydeligt forværret.

Der skal ny kurs til at forhindre dødsfald og sikre retten til liv

Rekordmange mennesker mister livet i forsøget på at nå og krydse EU-grænser. Mellem 400-700 mennesker har alene i de første måneder af 2023 mistet livet i forsøget på at nå EU’s grænser, og organisationer som International Organization for Migration (IOM) taler om at mere end 29.000 mennesker har mistet livet siden 2014, og mere end 5600 siden 2019. Mange efterladte får aldrig vished om deres familiemedlemmers skæbner.

Udviklingen med de dødelige forlis står i skarp modsætning til EU-landenes lovgivning, der er baseret på erklæringer og konventioner. Disse forpligter bland andet stater til at sikre retten til liv, at folk har ret til at forlade deres land, og at de har ret til at søge om asyl. Og de er også bundet af et refoulement-forbud mod at mennesker sættes i inhumane og nedværdigende situationer.

De senere år har domme og afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og i FN’s Menneskerettighedskomite stadfæstet disse rettigheder. Samtidig løber unionens politik – senest med forhandlingerne om Migrationspagten – hastigt i den anden retning, mod den laveste fællesnævner. EU’s grænser er blevet mere livsfarlige, og flere EU-lande har i de senere år kriminaliseret NGO’ers redningsoperationer ved at indføre nye love, beslaglægge deres skibe og true skibes besætninger med lange fængselsstraffe.

Amnestys krav

Både EU og den danske regering må ændre kurs. Amnesty International Danmark kræver derfor at den danske regering:

  • Arbejde for en uafhængig og upartisk undersøgelse af hændelsesforløbet bag Pylos-tragedien. De overlevende og efterladte har krav på at kende deres kæres skæbne
  • Danmark tager initiativ til at der etableres en monitorerings- og redningskapacitet overfor de livsfarlige forhold for mennesker på flugt på Middelhavet. De store drukneulykker må standses.
  • Kriminaliseringen af ikke-statslige redningsoperationer har spillet fallit, fører til flere tabte menneskeliv, og må rulles tilbage. Stater må beskytte retten til liv, til at søge om asyl og respektere forbuddet mod at sætte mennesker i inhumane og nedværdigende forhold