Ytringsfriheden bør have meget vide rammer og give mulighed for kritik af religiøse overhoveder, magthavere og doktriner, mener Amnesty International Danmark, som ser frem til at analysere regeringens lovforslag og indgive høringssvar.
I et sundt demokratisk samfund er det retten til at ytre sig frit, der gør, at vi kan have en samtale med hinanden, hvor meninger brydes, og hvor vi kan blive klogere på hinandens holdninger. Vi skal kunne samles til offentlige protester, og vi skal kunne ytre vores holdninger og tanker frit, også selvom de måtte chokere og støde andre. Derfor kæmper Amnesty International for ytrings- og forsamlingsfrihed.
I mange af de lande, hvor Amnesty International dokumenterer grove krænkelser af menneskerettighederne, er det netop retten til at ytre sig frit og forsamle sig, der bliver slået hårdt ned på. Fordi det er her, borgere kan udfordre magthaverne.
Men selvom retten til at ytre sig frit og forsamle sig udgør en væsentlig grundpille i menneskerettighederne, er hverken ytrings- eller forsamlingsfriheden absolut. Det gælder også i forbindelse med den senere tids offentlige afbrændinger af koranen i Danmark.
Ifølge international ret kan retten til ytringsfrihed og fredelige forsamlinger begrænses for at beskytte den nationale eller offentlige sikkerhed, den offentlige orden, beskyttelsen af folkesundheden eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder. En ytring er ikke lovlig, hvis den opildner til had eller tilskynder til diskrimination, fjendtlighed eller vold mod medborgere. Men tærsklen for begrænsninger af ytringsfrihed og fredelige forsamlinger er dog høj og en omhyggelig analyse fra sag til sag fra myndighedernes side er derfor påkrævet.
Amnesty International bemærker, at den danske regering i forbindelse med sit lovforslag mod koranafbrændinger i Danmark anlægger et internationalt og sikkerhedspolitisk fokus. Mens dette kan være i overensstemmelse med international ret, opfordrer Amnesty International dog også den danske regering til i højere grad at anerkende, hvordan intolerance, had og racisme mod muslimske og andre minoritetsetniske danske medborgere har været en medvirkende faktor bag koranafbrændingerne.
Samtidig med at begrænsninger af ytringsfriheden er et meget vidtgående indgreb, vil det også, i isolation, være et ineffektivt redskab overfor samfundsproblemer med had og diskrimination. Hér er en række brede indsatser også nødvendige, såsom grundig indsamling af viden og effektiv beskyttelse, social inklusion, og klar afstandtagen fra myndighedernes side til episoder med racistisk intolerance.
Amnesty International mener derfor, at enhver regering, herunder den danske, bør beskytte mod ytringer, der tilskynder til had, diskrimination, fjendtlighed og vold. Samtidig er det også fuldstændig uacceptabelt, at personer, selv hvis de måtte gøre sig skyldige i at advokere for had og diskrimination, mødes med vold eller trusler om vold fra borgere, grupper eller regeringer i ind- og udland.
Begrænsninger skal hvile på mindst mulige indgreb
Regeringen har offentliggjort, at den vil ”kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund. Lovforslaget vil f.eks. gøre det strafbart, hvis man offentligt afbrænder Bibelen eller Koranen. Lovforslaget vil ikke omfatte verbale eller skriftlige ytringer, herunder tegninger. Lovforslaget vil sigte mod handlinger, der foretages på et offentligt sted eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”, som det står skrevet i Justitsministeriets pressemeddelelse om lovindgrebet.
Amnesty International Danmarks umiddelbare reaktion til lovforslaget er, at ytringsfriheden bør have meget vide rammer, og at dette inkluderer muligheden for kritik af religiøse overhoveder, magthavere og doktriner. Koranafbrændingerne understreger dog problemet i Danmark med intolerance mod muslimske medborgere, og generelt også mod andre religiøse minoriteter.
Derfor er der et reelt behov for indsatser, som beskytter trossamfund og andre minoriteter bedst muligt mod racisme, had og forhånelse. Ethvert indgreb i ytringsfriheden skal dog være i overensstemmelse med international lov, nødvendigt, forholdsmæssigt og mindst indgribende. Derfor bør en række principper følges:
For det første skal forbud fastsat i loven være formuleret præcist og opfylde de krav om nødvendighed og proportionalitet, der gælder for eventuelle tilladte begrænsninger af ytringsfriheden.
For det andet skal vurderingen af, om en udtryksform opfordrer til had eller tilskynder til diskrimination, fjendtlighed og vold, foretages fra sag til sag og bero på en effektiv, grundig, retfærdig og upartisk undersøgelse.
Det vil som altid i sidste ende være domstolenes opgave upartisk at vurdere de konkrete tilfælde fra sag til sag.
Indgreb skal også have et legitimt mål, og disse kan inkludere hensyn til national sikkerhed eller offentlig sikkerhed, offentlig orden, beskyttelse af folkesundheden eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder. De konkrete tilfælde bør vurderes upartisk af domstole fra sag til sag.
Amnesty ser nu frem til at indgive høringssvar efter en nærmere gennemgang af lovforslaget og dets almindelige og særlige bemærkninger.