Retten til at protestere er under angreb i Europa

Europæiske lande slår i stigende grad ned på fredelige demonstranter, som stigmatiseres og kriminaliseres. Det konkluderer Amnesty International i en stor rapport, der har undersøgt retten til at protestere i 21 lande i Europa.

Rapporten ”Under-protected and over-restricted: The state of the right to protest in 21 countries in Europe” afslører et mønster af undertrykkende love, brug af unødvendig eller overdreven magt samt vilkårlige anholdelser og retsforfølgelser på tværs af det europæiske kontinent.

Også uberettigede restriktioner og en stigende brug af overvågningsteknologi bruges i et systematisk angreb mod retten til at protestere.

Den overdrevne eller unødvendige magtanvendelse mod fredelige demonstranter har resulteret i alvorlige kvæstelser, herunder brækkede knogler eller tænder (i Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien), amputering af hånd (i Frankrig), en mistet testikel samt øjenskader, hovedtraumer og knogler, der er gået af led (i Spanien).

Flere steder har Amnesty også registreret overdreven magtanvendelse mod børn (i Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Slovenien, Serbien og Schweiz).

En sådan udvikling ville være foruroligende i blot et enkelt land. Men når vi er vidne til snesevis af eksempler på tværs af et kontinent, er det rent ud sagt skræmmende

Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International

Catrinel Motoc, der er seniorkampagneleder i Amnesty Internationals regionskontor i Europa, udtaler:

“Retten til at protestere i Europa risikerer at lide en pinefuld død, når mennesker, der går på gaden, bliver mødt af en lavine af undertrykkende restriktioner, sanktioner, politivold, diskrimination og en omsiggribende overvågning.”

I researchen har vi fundet flere eksempler på, at politifolk og myndigheder er sluppet for straf efter vold mod demonstranter – blandt andet i Østrig, Belgien, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Italien, Portugal, Serbien, Slovenien, Spanien, Schweiz, Tyrkiet og Storbritannien.

RAPPORTENS VIGTIGSTE KONKLUSIONER

Fire lande har restriktioner for tidspunkter for hvornår, man må demonstrere:
– Portugal, Tyrkiet, Serbien og Belgien
 
Otte lande har områder eller zoner, hvor der ikke må demonstreres:
– Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Portugal, Tyrkiet og Storbritannien
 
20 lande straffer personer, der ikke søger om tilladelse eller underretter myndighederne om en demonstration:
– Alle de undersøgte lande på nær Irland (hvor det er frivilligt)
 
I mindst 14 lande har vi set overdreven magtanvendelse fra politiets side vold, der i nogle tilfælde udartede sig til tortur og mishandling:
– Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Holland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Storbritannien og Tyrkiet
 
Myndighederne i mindst 10 lande gør brug af såkaldte ikke-dødelige våben, hvilket sårer, og i nogle tilfælde kvæster, demonstranter:
– Belgien, Frankrig, Italien, Grækenland, Tyskland, Spanien, Portugal, Slovenien, Serbien og Ungarn
 
11 lande bruger ansigtsgenkendelsesteknologi (til tider også under demonstrationer, men ikke altid):
– Østrig, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Ungarn, Italien, Holland, Slovenien, Belgien, Storbritannien og Finland
 
Yderligere seks lande har planer om at indføre ansigtsgenkendelsesteknologi:
– Tjekkiet, Portugal, Spanien, Sverige, Irland og Serbien
 
Mindst 11 lande bruger overvågning, som inkluderer kameraer (blandt andet kropsbårne), droner, uofficielle politibesøg og overvågning af sociale medier:
– Holland, Polen, Storbritannien, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Italien, Tyskland, Serbien og Tyrkiet
 
Mindst syv lande har fastsat en minimumsalder for at organisere demonstrationer, hvilket begrænser børns ret til at protestere:
– Tjekkiet, Finland, Ungarn, Slovenien, Sverige, Tyrkiet og Schweiz
 
I 14 lande vurderer Amnesty International, at arrangører overbebyrdes med administration og krav fra myndighederne – noget, der kan afskrække folk fra at arrangere demonstrationer:
– Østrig, Tjekkiet, Finland, Ungarn, Portugal, Polen, Serbien, Sverige, Schweiz, Spanien, Slovenien, Holland, Tyrkiet og Grækenland
 
Mindst 16 lande har straffet personer, som på fredelig vis har udøvet civil ulydighed (blandt andet med fængselsstraf):
– Holland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Finland, Spanien, Italien, Sverige, Tjekkiet, Irland, Polen, Grækenland, Tyrkiet, Spanien og Schweiz

Demonstranter dæmoniseres

Udover den indskrænkende lovgivning og overdrevne magtanvendelse identificerer rapporten en foruroligende tendens til, at myndigheder rundt omkring i Europa stigmatiserer demonstranter.

På tværs af de 21 lande er demonstranter på forskellig vis blevet beskrevet som “terrorister”, “kriminelle”, “udenlandske agenter”, “anarkister” og “ekstremister”.

Særligt i forbindelse med palæstinensiske solidaritetsprotester har demonstranterne været udsat for dæmoniserende retorik fra højtstående politikere.

I Storbritannien blev demonstrationer beskrevet som “hademarcher” af den daværende indenrigsminister og “pøbelstyre” af den daværende premierminister. Og i Slovenien opfordrede myndighederne i 2023 på deres X-profil (tidligere Twitter) deres følgere til at tage billeder af demonstranter, fordi de kunne være “terrorister”.

Retten til at protestere i Europa risikerer at lide en pinefuld død, når mennesker, der går på gaden, bliver mødt af en lavine af undertrykkende restriktioner, sanktioner, politivold, diskrimination og en omsiggribende overvågning

Catrinel Motoc, seniorkampagneleder, Amnesty Internationals regionskontor i Europa

Også klimaaktivister har været særligt udsat.

I Tyskland, Italien, Spanien og Tyrkiet er klimaaktivisterne blevet kaldt “økoterrorister” eller “kriminelle”. Derudover har myndighederne forsøgt at stoppe demonstranterne ved hjælp af terrorrelaterede bestemmelser, love relateret til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og love om beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Lovgivning og diskrimination skræmmer

I rapporten erfarer Amnesty International, at der i flere lande er forskel på myndighedernes reaktion alt efter hvem, der demonstrerer, og hvad, de demonstrerer for.

Der pålægges for eksempel flere restriktioner på demonstrationer organiseret af – eller i solidaritet med – minoritetsgrupper, LGBTI+ personer samt migranter, asylansøgere eller flygtninge.

Overvågning, hårdhændet politi, strenge krav og risikoen for at blive straffet skaber frygt blandt demonstranter og udgør en risiko for, at folk ikke længere tør gøre brug af deres ytrings- og forsamlingsfrihed.

”Over hele Europa ser vi, at undertrykkende love kombineret med et uberettiget misbrug af overvågningsteknologier skaber et giftigt miljø, som udgør en alvorlig trussel mod fredelige demonstrationer og demonstranter,” siger Agnès Callamard, der er generalsekretær i Amnesty International:

”En sådan udvikling ville være foruroligende i blot et enkelt land. Men når vi er vidne til snesevis af eksempler på tværs af et kontinent, er det rent ud sagt skræmmende.”

PARIS, FRANKRIG, 18. december 2023: “Våbenhvile” står der på skiltet, som demonstranter sammen med tændte stearinlys holder op foran Eiffeltårnet i den franske hovedstad. Demonstranterne kræver våbenhvile i Gaza, og netop arrangører og deltagere i pro-palæstinensiske demonstrationer har været udsat for dæmoniserende retorik. FOTO: Benjamin Girette
LONDON, STORBRITANNIEN, 20. september 2019: Klimaaktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion under en tidligere demonstration. Amnesty Internationals research viser, hvordan klimaaktivister i flere lande er blevet kaldt “økoterrorister” og “kriminelle”. FOTO: David Cliff/SOPA Images/LightRocket via Getty Images

Demonstrationer skal fremmes ikke undertrykkes

Rapporten er en del af en international kampagne, hvor Amnesty International kæmper for retten til at protestere verden over.

Kampagnen hedder “Protect the protest”, og i forbindelse med denne rapport opfordrer Amnesty magthaverne til at fjerne barrierer og hjælpe retten til at demonstrere på vej:

“I stedet for at begrænse fredelige protester og straffe dem, der går på gaden, skal stater over hele Europa helt genoverveje deres tilgang. Protester bør fremmes, og det undertrykkende net af love, der er vedtaget, skal reformeres for at gøre dem forenelige med internationale menneskerettighedsforpligtelser,” siger Catrinel Motoc, der er seniorkampagneleder i Amnesty Internationals regionskontor i Europa.

Men de opfordringer gælder ikke kun i Europa.

Amnesty International har længe arbejdet med at beskytte retten til at demonstrere offentligt for derigennem at forsvare og fremme menneskerettighederne verden over.

I årtier har vi stået sammen med protestbevægelser og deltaget i kollektive aktioner som en del af vores kampagner. Vores opgave er at minde magthaverne om, at fredelig protest er en rettighed, ikke et privilegium, som stater har pligt til at respektere, beskytte og facilitere.

At demonstrere fredeligt er et vigtigt redskab til at skabe forandring og udfordre magthaverne. En demonstration kan sætte et offentlig fokus på uretfærdigheder og overgreb. 

Vores krav er blandt andet: Fjern unødig lovgivning, som besværliggør demonstrationer. Brug ikke overdreven magtanvendelse fra politi og myndigheders side. Stop stigmatiseringen af demonstranter.

Listen er ikke udtømmende, og du kan læse mere om vores krav i kampagnens internationale briefing-dokument “Protect the Protest! Why we must save our right to protest”.

OM RAPPORTEN

”Under-protected and over-restricted: The state of the right to protest in 21 countries in Europe”

Amnesty International har undersøgt 21 lande med tilsammen 570 millioner indbyggere: Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Sverige, Finland, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Irland, Luxembourg, Holland, Polen, Portugal, Serbien, Slovenien, Schweiz, Tyrkiet og Storbritannien.

Alle 21 lande har tilsluttet sig og ratificeret internationale traktater, der skal sikre retten til at demonstrere.

Rapporten er en del af Amnesty Internationals internationale kampagne ”Protect the Protest”, som forsvarer retten til at demonstrere verden over.

Læs mere om Amnesty International Danmarks arbejde med: