Verden over ser vi de skræmmende konsekvenser af eskalerende konflikter samt det noget nær totale sammenbrud af international lov. Sådan lyder det i Amnestys årsrapport, der med fokus på 155 lande gør status på den globale udvikling for menneskerettighederne.
Amnesty International tegner i sin årlige status over menneskerettighederne verden over et dystert billede af en verden med alarmerende undertrykkelse af menneskerettighederne samt en international retsorden, der smuldrer.
I rapporten stiller Amnesty skarpt på det svigt af menneskerettighedsprincipperne og dermed de fælles spilleregler, som nutidens ledere og institutioner udviser. Et svigt, som underminerer den globale regelbaserede orden, der blev etableret i 1945.
En af de konflikter, der definerede 2023, og ikke viser tegn på at aftage, er den mellem Israel og Hamas. Her hober beviserne for krigsforbrydelser sig fortsat op, mens den israelske regering ignorerer folkeretten i Gaza. Efter Hamas’ og andre væbnede gruppers forfærdelige angreb den 7. oktober reagerede de israelske myndigheder med vedholdende luftangreb på tætbefolkede civile områder, der ofte udslettede hele familier, tvangsfordrev næsten 1,9 millioner palæstinensere og begrænsede adgangen for hårdt tiltrængt humanitær bistand på trods af voksende hungersnød i Gaza.
Amnesty kritiserer USA for i månedsvis skamløst at bruge sin vetoret til at lamme FN’s Sikkerhedsråd i forhold til en hårdt tiltrængt resolution om våbenhvile. Derudover fortsætter USA med at udstyre Israel med våben, der er blevet brugt til at begå, hvad der sandsynligvis udgør krigsforbrydelser. Lande som Storbritannien og Tyskland har ageret dobbeltmoralsk i betragtning af deres velbegrundede kritik af Ruslands og Hamas’ krigsforbrydelser, samtidig med at de bakker op om de israelske krænkelser.
“Det internationale samfund har fejlet, når det ikke har beskyttet de tusindvis af civile – en forfærdelig høj procentdel af dem børn – der er blevet dræbt i den besatte Gazastribe. Det er tydeligt, at de institutioner, der er oprettet for at beskytte civile og opretholde menneskerettighederne, ikke længere er egnede til formålet. Det, vi så i 2023, bekræfter, at mange magtfulde stater har opgivet de grundlæggende værdier om menneskelighed og universalitet, der er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne,” sagde Agnès Callamard, der er generalsekretær i Amnesty International.
Rusland, Myanmar og Sudan
I rapporten dokumenterer Amnesty også de åbenlyse regelbrud begået af russiske styrker under deres fortsatte invasion af Ukraine. Amnesty fremhæver vilkårlige angreb på tætbefolkede civile områder samt energi- og korneksportinfrastruktur; og anvendelse af tortur og mishandling af krigsfanger. Med sine handlinger har Rusland også forårsaget enorm miljøforurening, fx ved den bevidste ødelæggelse af Kakhovka-dæmningen.
I Myanmar har militæret og de tilknyttede militser gennemført angreb mod civile, hvilket resulterede i over 1.000 civile dødsfald alene i 2023. Regeringen har ikke reageret på meldinger om åbenlyse overtrædelser, endsige forpligtet sig til at undersøge dem. Kina har bidraget med økonomisk og militær støtte.
I Sudan har begge de krigsførende parter, Sudans væbnede styrker og Rapid Support Forces, vist ringe respekt for den humanitære folkeret, da de udførte målrettede og vilkårlige angreb, der har kostet 12.000 civile livet i 2023. Dette har udløst den største fordrivelseskrise i verden med mere end 8 millioner mennesker på flugt. Der er ingen ende på konflikten i syne og fødevarekrisen, der har raset i månedsvis, er nu ved at udvikle sig til hungersnød.
Protester giver håb
Mens både stater og ikke-statslige institutioner har kastet verden ud i et kaos med manglende fælles spilleregler, har mennesker verden over samlet sig og gjort, hvad de kunne, for at tale menneskerettighederne op.
”Mens verdens ledere har fejlet menneskerettighederne, har mennesker samlet sig i demonstrationer, protesteret og lavet underskriftsindsamlinger, for en mere håbefuld fremtid,” siger Agnès Callamard.
Israel-Hamas konflikten fik folk på gaden med krav om våbenhvile og løsladelse af gidslerne. Andre steder gik folk sammen i protester i USA, El Salvador og Polen for at kræve retten til abort. Verden over fik den ungdomsdrevne bevægelse Fridays For Future tusindvis på gaden for at demonstrere for udfasningen af fossile brændstoffer.
Danmark i årsrapporten
Også Danmark er blandt de 155 lande, der optræder i årsrapporten, og her er der både ris og ros. Det er positivt, at Flygtningenævnet siden januar 2023 har givet alle kvindelige asylansøgere fra Afghanistan flygtningestatus. Til gengæld valgte Flygtningenævnet i marts at udvide antallet af regioner i Syrien, som man mener er sikre at vende tilbage til, trods advarsler om, at ingen asylansøgere kan vide sig sikre i mødet med de syriske myndigheder.
Danmark møder også kritik for vedtagelsen af den såkaldte Koran-lov, der indskrænker ytringsfriheden, når man over en kam kriminaliserer utilbørlig omgang med religiøse tekster, frem for en sag til sag vurdering.
Amnesty opfordrer Danmark til ved enhver mulig lejlighed at arbejde for at styrke de internationale retsprincipper og -institutioner.
”I denne konfliktplagede tid er det mere end nogensinde altafgørende, at Danmark står vagt om folkeretten og de internationale regler og love, som beskytter civile og deres menneskerettigheder. Danmark har meldt sig som kandidat til Sikkerhedsrådet og har erklæret at ville stå vagt om den internationale retsorden. Det er positivt, men det forpligter også. Danmark skal bruge sin stemme og indflydelse hvor end muligt. Samtidig skal Danmark sikre, at man holder sin egen sti ren og det bør indebære, at man øjeblikkeligt indstiller våbeneksport til Israel, fordi man her risikerer at medvirke til krigsforbrydelser og potentielle brud på folkeretten,” siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.