Krisen har vist behovet for en etisk lov, der sikrer, at virksomheder og investorer lever op til menneskerettighederne.
Af Trine Christensen, generalsekretær Amnesty International Danmark
Bragt som kronik i Børsen den 2. september 2020
COVID-19 skaber store udfordringer for mange danske virksomheder. Nogle erhverv er særlig hårdt ramt og har brug for støtte. Samtidig rammer coronakrisen også millioner af mennesker i verden, der producerer og leverer vores mad, tøj, elektronik og medicin.
Covid 19-pandemien viser med al tydelighed sårbarheden i vores globale økonomiske model, og hvor afhængige danske virksomheder er af deres globale værdikæder. Netop derfor er det også i danske virksomheders egen interesse at gøre, hvad de kan for at bidrage til at beskytte de mennesker bl.a. i udviklingslandene, som de er afhængige af for at kunne drive deres forretning. Det sker ikke i høj nok grad i dag.
Danwatch har undersøgt, hvad ni af Danmarks største virksomheder i henholdsvis fødevare, tekstil og energisektoren gør for at efterleve FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). Det er fødevarevirksomhederne Danish Crown, Carlsberg og Arla Foods. Indenfor tekstil og accessories er det Bestseller, Pandora og Jysk, og i energisektoren USTC, Vestas og Ørsted.
Undersøgelsen viser, at flertallet af de ni virksomheder ikke gør nok for at overholde retningslinjerne, som alle virksomheder er omfattet af, men som desværre ikke er juridisk bindende.
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv handler om at udøve due dilligence på menneskerettighedsområdet. Virksomheden/investoren skal klarlægge, hvordan den påvirker – eller er i stor risiko for at påvirke – menneskerettighederne negativt i forbindelse med globale aktiviteter.
Der skal sættes ind overfor problemerne, og der skal rapporteres om indsatsen. Indsatsen skal både dække den negative påvirkning af menneskerettighederne, som virksomhederne måtte forårsage eller bidrage til gennem deres egne aktiviteter og den negative påvirkning af menneskerettighederne, som virksomhederne er direkte forbundet til gennem deres forretningsrelationer, for eksempel hvad angår børnearbejde, slaveri og sunde og sikre arbejdsforhold hos deres leverandører.
Det gælder især om at sætte ind overfor de mest alvorlige problemer.
Danwatch-rapporten viser, at flere af de undersøgte virksomheder ikke har offentligt tilgængelige handlingsplaner for menneskerettighederne, risici på menneskerettighedsområdet klarlægges og beskrives i meget varierende grad, og hos nogle slet ikke.
Desuden undlader seks ud af de ni virksomheder at rapportere om kontroversielle sager og deres håndtering af dem.
En international undersøgelse, som The Alliance for Corporate Transparency har lavet for nylig af1000 europæiske virksomheders rapportering om bæredygtighed, viser et lignende billede. Kun omkring 40 procent af de 34 store danske virksomheder i undersøgelsen, har rapporteret om deres due diligence på menneskerettighedsområdet.
De to undersøgelser viser tydeligt, at der skal mere end frivillige tiltag til, for at danske virksomheder og investorer sætter menneskerettigheder højt på dagsordenen. Det er derfor på høje tid, at Danmark får en etisk lov for erhvervslivet, som forpligter både virksomheder og investorer til at prioritere menneskerettighederne, når de driver deres verdensomspændende aktiviteter.
En etisk lov vil komme mennesker til gode i de lande, hvor der produceres og i de lande, som virksomhederne afsætter deres produkter til, men den vil også være i virksomhedernes egen interesse.
En etisk lov, der følger FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, vil skabe ens regler for alle, følge internationalt anerkendte standarder på området og vil være med til at dæmme op for, at indsatsen ikke bliver laveste fællesnævner. Derudover vil en etisk lov for erhvervslivet være med til at skabe bæredygtige forretningsmodeller.
I Frankrig har regeringen allerede indført en etisk lov og andre europæiske lande som Norge, Finland, Schweiz, Holland og Tyskland er på vej, med støtte fra virksomheder og investorer. EU-kommissionen barsler også med et lovforslag, der indeholder bestemmelser om både ansvar, håndhævelsesmetoder og adgang til erstatning til skadelidte.
En etisk lov er et første og vigtigt skridt til at sikre, at virksomheder og investorer tager menneskerettighederne alvorligt, men den kan selvfølgelig ikke stå alene. Vejledning, kapacitetsopbygning og samarbejde på sektorniveau skal også prioriteres.
Amnesty opfordrer Erhvervsministeren til at komme i arbejdstøjet, så der kan udformes en etisk lov, der er med til at sikre, at virksomheder og investorer lever op til menneskerettighederne.