Styr på etikken Go stil

01.
Styr på etikken

Du skal kunne købe mad, tøj og elektronik uden at bekymre dig om, hvorvidt de er produceret af børn eller under farlige arbejdsforhold. Derfor har vi brug for en etisk lov, der sikrer, at virksomheder og investorer tager ansvar for menneskerettigheder og miljø.

Hvorfor skal vi have en etisk lov for erhvervslivet?

Som forbruger skal du kunne vide, om de varer, du køber, er etisk produceret – uden brud på menneskerettighederne og store skader på miljøet. 

  • Du skal kunne vide, at tomaterne, du køber, ikke er produceret af underbetalte migrantarbejdere i Italien
  • Du skal kunne regne med, at det tøj, du køber, ikke er blevet syet af en person, der arbejder 16 timer om dagen i en faldefærdig bygning
  • Du må ikke kunne frygte, at et barn har gravet koboltmalm til din mobiltelefon ud med de bare næver i en livsfarlig mine

Derfor skal vi have en etisk lov for erhvervslivet. 


Hvad er problemet?

Det er positivt, at der i dag er en større bevidsthed om virksomheders og investorers ansvar, og at der findes frivillige ordninger, som virksomheder og investorer kan tilslutte sig for at vise respekt for menneskerettighederne. 

Samtidig er der dog fortsat mange danske og internationale virksomheder og investorer, der ikke har retningslinjer eller systemer på plads for at sikre, at de og deres partnere respekterer menneskerettighederne i de lande, hvor de er tilstede. Det er problematisk. 

I dag producerer og investerer mange virksomheder og investorer i produktion i lande, hvor der foregår alvorlige brud på menneskerettighederne, som også danske virksomheder og investorer kan blive involveret i. Og det er ikke kun i udlandet, at der er problemer. Det er også herhjemme, hvor vi blandt andet har set eksempler på kummerlige arbejdsforhold i forskellige brancher. Derfor er frivillige tiltag fra virksomheders og investorers side ikke nok.

Stor opbakning blandt forbrugerne

En undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet, viser, at 97 procent synes, det er vigtigt eller meget vigtigt, at et produkt er ansvarligt produceret. Undersøgelsen viser også, at 75 procent synes, det er svært eller meget svært at gennemskue, om virksomhederne har taget hensyn til sociale forhold og klimaet. (Kilde: Forbrugerrådet Tænk)  

Engagér dig i kampagnen

Du har mulighed for at deltage i kampagnen. Få en kampagnepakke tilsendt. 

Læs mere her


02.
Skriv under

En etisk lov for erhvervslivet vil kunne bidrage til: 

  • At sikre bedre arbejdsforhold for de mennesker, der laver de produkter, vi bruger hver dag
  • At børn ikke arbejder i miner eller under andre livsfarlige forhold, men går i skole
  • At erhvervslivet respekterer alle menneskerettigheder og beskytter miljøet 
  • At investorer gør mere for at holde de virksomheder, de investerer i, ansvarlige for at undgå – og håndtere involvering i - krænkelser af menneskerettighederne

Hvorfor skal du skrive under? 

  • Fordi du synes, at virksomheder og investorer har et ansvar 
  • Fordi du ønsker en større gennemsigtighed som forbruger
  • Fordi du ønsker at undgå produktionskæder, hvor menneskerettighederne krænkes
  • Fordi det er go' stil at have styr på etikken

Skriv under - så sender vi underskrifterne til erhvervsminister Simon Kollerup.

Skriv under

Danmark skal have en etisk lov, som forpligter virksomheder og investorer til at respektere menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres globale aktiviteter.

Loven skal også sikre, at de bliver stillet til ansvar, hvis de er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

0

Har skrevet under. Gør det samme

03.
Hvorfor?

Vi har brug for en ny lov

Der er mange gode grunde til at indføre en etisk lov for virksomheder. Mød nogle af de mennesker, der vil kunne få gavn af den. Også i Danmark er der blandt forbrugerne opbakning til en lov.


Tekstilindustrien skal holdes ansvarlig

Billeder af sammenstyrtede fabrikker i Bangladesh er et godt eksempel på, at der mangler en lov, der stiller virksomheder til ansvar. 

Mød indonesiske Warni Lena, der har arbejdet på en tekstilfabrik i 22 år


Begyndte at arbejde i mine som niårig

Mobilen indeholder metaller såsom kobolt, der bliver gravet frem under farlige forhold af børn, som er for unge til at arbejde.

Mød Mathy, der som ni årig begyndte at arbejde i kobolt minerne


Migranter arbejder under kummerlige forhold

Underbetalte mænd knokler op til 14 timer om dagen i ekstrem varme for at plukke tomater til dåsetomaterne i supermarkederne. 

Mød Yvan Sagnet fra Cameroun, der på egen krop har oplevet de usle vilkår


Virksomheder og investorer kan gøre en forskel
Menneskerettigheder er en god forretning, og derfor har virksomheder selv en interesse i at respektere dem.

Læs mere