Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener det er vigtigt, at danskerne ved, at deres skattekroner går til at styrke Europas ydre grænser. Amnesty er enig og bringer her sin dokumentation af, hvad der foregår.
I sidste uge mødtes udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye med den græske migrationsminister, og i morgen, den 28. september, går turen til Litauen, som Danmark har suppleret med pigtråd til grænsen. I et interview i Berlingske understregede ministeren, at man på Europas ydre grænser gør et stykke vigtigt arbejde, som man i Danmark bør kende til og være taknemmelig for.
Her er, hvad Amnesty synes danskerne bør vide om, hvad dansk støtte bidrager til:
- Tæsk af flygtninge og migranter ved grænsen
Amnesty har dokumenteret gentagende tilfælde af vold mod flygtninge og migranter ved Europas grænser.
Sidste år i juni blev en gruppe migranter og asylansøgere bundet, gennembanket og ydmyget af kroatisk politi, da de om natten blev pågrebet nær grænsen til Bosnien-Hercegovina. Mændene fortalte Amnesty, hvordan mænd i sorte uniformer og elefanthuer affyrede skud op i luften og gentagne gange sparkede og slog dem med metalstænger og pistolgreb, hvorefter de indsmurte deres blødende hoveder i ketchup, mayonnaise og sukker, som de fandt i en af migranternes rygsæk.
”Mens jeg lå på jorden, slog de mit hoved med grebet fra en pistol, og jeg begyndte at bløde. Jeg forsøgte at beskytte mit hoved mod slagene, men så begyndte de at sparke mig og slå på mine arme med metalstænger. Jeg mistede bevidstheden igen og igen den nat”, fortalte 33-årige Tariq, som i måneder efter volden var nødt til at bruge kørestol på grund af sine skader.
2. Tilbagesendelser og tyveri
Voldelige push-backs er blevet en integreret del af græsk grænsekontrol og rammer hvert år tusindvis af mennesker, der forsøger at komme til Europa.
”Jeg krydsede floden og gik ind i Grækenland i fire dage og fire nætter, før jeg blev fanget. De kørte mig til et sted, hvor de tæskede mig og tog min telefon og mine penge; 275 euros, som var alt, jeg havde. De tog mig tilbage over floden til Tyrkiet og efterlod mig der uden jakke eller sko”.
Sådan fortalte en syrisk mand Amnesty om sin flugt til Grækenland.
Andre har fortalt, at de blev tæsket med knipler og tilbageholdt i alt fra et par timer til flere dage, før de blev returneret til Tyrkiet i både. Flere fortalte, hvordan grænsevagter tog deres penge – i nogle tilfælde tusindvis af dollars, som udgjorde hele den opsparing, de havde håbet at kunne bruge til at begynde forfra i Europa.
3. Ingen mulighed for at søge asyl
Asylansøgere og migranter har fortalt Amnesty, at græsk grænsepoliti nægter at tage imod deres ansøgninger om asyl, selvom dette strider imod menneskerettighederne.
For at kunne ansøge om asyl skal flygtningen befinde sig i landet først. Og for at komme lovligt til et land skal man først søge visum, hvilket ikke gives til dem, der vil søge asyl. Mennesker på flugt tvinges derfor til at sætte livet på spil på farefulde ruter, der ofte ender med, at de bliver afvist eller får alvorligt krænket deres menneskerettigheder på grænsen.
Amnesty mener:
I stedet for at rose Grækenland og sende pigtråd til Litauen bør de danske myndigheder kræve at EU’s medlemslande standser volden mod flygtninge og migranter, efterforsker overgrebene og sikre, at mennesker får mulighed for at få deres asylansøgning behandlet.