Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag

 
Udgivet
01.
Pressemeddelelse

Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag

På tværs af partier oplever kvindelige kommunalpolitikere voldsomme angreb, trusler og chikane på sociale medier. En række politikere har delt deres oplevelser med Amnesty, der opfordrer sociale medievirksomheder og Folketinget til at indføre en skærpet indsats mod digital vold mod kvinder.

Kvindelige danske kommunalpolitikere udsættes for trusler, chikane og sexistiske kommentarer i et alarmerende omfang på sociale medier. Det viser ny research fra Amnesty Internationals danske afdeling, der i løbet af den netop overståede valgkamp har interviewet 18 kvinder fra samtlige partier i hele landet om deres oplevelser med chikane og trusler på nettet. Flere af politikerne oplever, at truslerne påvirker dem i en grad, så de frygter for deres egen eller deres families fysiske sikkerhed, og at de af den grund har trukket sig fra visse debatter på sociale medier.

”Alle de politikere, vi har interviewet, har i større eller mindre grad oplevet trusler og chikane online. Nogle af dem meget voldsomt. De fleste har oplevet både direkte og indirekte trusler om voldtægt, andre seksuelle overgreb, drab eller nedbrænding af deres hus. Mange af dem har fået tilsendt penisbilleder”, siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnesty Internationals danske afdeling.

Undersøgelsen blandt kvindelige kommunalpolitikere er en del af et større researchprojekt om digital vold mod kvinder og om myndighedernes håndtering af sager om online trusler og chikane. Det sker for at sætte fokus på de ofte ødelæggende psykiske konsekvenser, det kan have for kvinderne og for deres lyst til at deltage i den offentlige debat. Hadefulde ytringer rammer både mænd og kvinder på nettet, men undersøgelser viser, at hovedparten af truslerne rammer kvinder, og at de i højere grad er rettet mod kvindernes køn, etnicitet, seksuelle orientering eller religiøse overbevisning.

”Både politikere og sociale medievirksomheder er tvunget til at tage dette problem langt mere alvorligt. Hvis vi ikke håndterer disse overgreb på nettet, er der risiko for, at mange kvinder med tiden vil holde sig fra at ytre sig offentligt om bestemte ting. Det er potentielt et stort problem for ytringsfriheden og den demokratiske debat i Danmark. Især når vi i forvejen har en meget lavere repræsentation af kvinder i eksempelvis kommunalpolitik, hvor under 30 procent er kvinder”, siger Helle Jacobsen.

For nylig offentliggjorde Amnesty en undersøgelse, der viser, at 17 procent af alle kvinder i Danmark har oplevet onlinechikane mindst én gang, og blandt den gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed. Truslerne handler ofte om fysisk og seksuel vold, eller de er beregnet på at intimidere og nedgøre kvinderne med henvisning til deres køn eller etnicitet. For nogle resulterer det i stress, frygt og panikanfald.

En af de kvinder, Amnesty har interviewet, er børne- og ungdomsborgmester i København, Pia Allerslev (V), der flere gange har oplevet at blive angrebet på sociale medier. Hun anmeldte en konkret episode til politiet, som efterfølgende fandt gerningsmanden og fik stoppet chikanen.

”Det var en person, som skrev en privat besked på Facebook om, at med de holdninger, jeg havde, så burde jeg ikke leve, jeg burde ikke være politiker, og jeg burde ikke have lov til at sige noget i offentligheden, og han vidste, hvor jeg boede. Jeg tænkte, ’gad vide, om han faktisk ved hvor jeg bor?’ Om han har fulgt efter mig? Jeg tænkte også på min familie, som jo ikke selv har valgt, at jeg skulle være politiker”, siger Pia Allerslev.

En anden kommunalpolitiker, der har delt sin historie med Amnesty, er Sinem Demir, der er kandidat for Enhedslisten i København.

”Jeg fik for nylig en trusselbesked om, at jeg var på en dødsliste. Der stod ordret i beskeden, at vedkommende ville klippe mine trusser af, hvilket jo er en trussel om voldtægt. Men jeg synes, det er endnu mere problematisk, når de sender trusler om mig til min mor – trusler om, hvad de vil gøre ved hendes datter. De sender min mor sms’er og skriver til hende på Facebook. En typisk trussel er, at de vil voldtage og røvpule hendes datter”, fortæller Sinem Demir.

Anne Jeremiassen (LA), der har siddet i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk siden 2014, fortæller, at hun kort efter sin indtræden i byrådet arbejdede på en sag om et stykke jord, der var blevet solgt. Det medførte en række konkrete trusler til hende.

”Blandt andet var der en, som skrev til mig: ’Jeg ved godt, at du kører i en sort Golf, og det her er dit registreringsnummer. Jeg ved, hvor dine børn går i vuggestue, og jeg kommer og kører ind i dig en dag, hvor du har hentet dem’. Det var meget voldsomt, og jeg blev ret vred”, siger Anne Jeremiassen, der også flere gange har fået tilsendt nøgenbilleder af mænds penis.

”Eksempelvis da en kollega mistede sin datter – og det berørte os alle meget – skrev jeg noget på Facebook med en reference til TV2-sangen Kys det nu det satans liv. Herefter sendte en mand mig et billede af sin penis med ordene ”kys den her.” Det er jo bare latterligt og igen noget, som jeg ikke tror, at mænd oplever. Jeg har også fået kommentaren ”MILF” (Mother I’d Like to Fuck, red.) Jeg tror, at dem, der skriver det, selv ser det som en slags kompliment. Og selv om jeg tænker sådan, så forstår jeg godt, at det kan virke meget voldsomt på de, der måske ikke er ’blevet hærdede’”, siger hun.

Isabella Arendt, der stiller op for Kristendemokraterne i København, beskriver, hvordan hun i en periode fik tre-fire grove sexistiske henvendelser om dagen.

”For mig er det sådan noget med, at mænd skriver til mig ’hej, du ser smuk ud på dit billede, skal vi mødes, må jeg knalde dig?’. Jeg har haft de dér dage, hvor jeg tænker ’okay, nu må jeg lige tage en pause’. Der har været gange, hvor jeg bogstaveligt talt kom grædende hjem og måtte aflyse alt den dag”, siger Isabella Arendt.

 KONKLUSIONER FRA INTERVIEW MED 18 KOMMUNALPOLITIKERE

  • Alle oplyser, at de har været udsat for digital chikane og vold i større eller mindre grad.
  • Alle peger på det strukturelle problem i chikanen og understreger, at en stor del af chikanen oplever de, fordi de er kvinder – og det opleves nedværdigende.
  • Mange påpeger, at det netop er svært at tage ligestillingsproblematikker op, fordi det medfører mere chikane.
  • De fleste har ændret den måde, de bruger sociale medier på: Selvcensur og emner, de ikke debatterer mere – eller de bruger længere tid på at overveje formuleringer.
  • Flere har oplevet at få det psykisk dårligt på grund af chikanen og følt sig utrygge. Flere har også frygtet for deres families sikkerhed.
  • Flere har oplevet at få tilsendt nøgenbilleder af tilfældige mænds penis.
  • De fleste har oplevet direkte og indirekte trusler om voldtægt, andre seksuelle overgreb, drab, nedbrænding.
  • Kvinder, som også er eksempelvis muslimer eller kristne, oplever typisk mere chikane både på baggrund af køn og religion.

Yderligere information

Kontakt venligst pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84, eller Amnestys programleder for køn, Helle Jacobsen, telefon 24 46 38 29.

Alle cases er beskrevet fyldigt i briefingen ”Når online vold og chikane rammer ”.