”De oplever ikke, at politiet er til for dem”

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at minoritetsetniske danskere oftere bliver sigtet uden at blive dømt. Etnisk profilering er ulovligt, usagligt og skaber marginalisering, mener rapportens forfatter Jeppe Kirkelund Søndergaard.

Hvad viser jeres undersøgelse?

Undersøgelsen afdækker et problem, som vi også kender fra mange andre lande, nemlig det, at mennesker med minoritetsetnisk baggrund bliver sigtet uforholdsmæssigt ofte af politiet, uden at det fører til dom. Selv når man justerer for andre faktorer, såsom køn, alder, gerningstype og socioøkonomiske forhold, er der betydelige forskelle i forhold til mennesker med dansk oprindelse. Sandsynligheden for at blive sigtet uden en fældende afgørelse er således 27 procent højere for indvandrere og 45 procent højere for efterkommere sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

Hvorfor er det et problem?

Det er et problem, fordi det klart indikerer, at politiet bruger en anden standard i forhold til at tilbageholde indvandrere og efterkommer, end over for mennesker med dansk oprindelse. Der er dermed risiko for, at de profilerer usagligt på baggrund af etnicitet, og det er ulovligt. Etnisk profilering er ulovligt.

Man kan frygte, at vores undersøgelse kun viser toppen af isbjerget, da der her kun er tale om registrerede sigtelser. Politiet kan jo til enhver tid stoppe folk og bede dem om at identificere sig, så der kan reelt være tale om at problemet med forskelsbehandling er langt større.

I har, udover at gennemgå 2,5 millioner sigtelser og 270.000 domme, interviewet 15 mænd med minoritetsetnisk baggrund om at blive stoppet af politiet. Hvad viste de interview?

Interviewene viste, at de her mennesker rigtig ofte bliver stoppet af politiet, uden at der er noget at komme efter. For mange af dem, vi talte med, sker det på daglig eller ugentlig basis. Nogle kommer med meget voldsomme eksempler, hvor de er blevet hevet ud af bilen eller skubbet op ad en mur. Andre oplever at blive talt grimt til, at blive tiltalt racistisk, eller bliver tvunget til at afklæde sig deres tøj på åben gade. Der er nogle ubehagelige og nedværdigende aspekter ved de her møder med politiet og flere fortæller, hvordan de grundlæggende oplever at blive konstant mistænkeliggjort, at de bliver anset for at være ”mistænkelige indvandrere”. Især hvis de går i noget særligt tøj, bærer skæg, kører i bestemte typer biler eller opholder sig bestemte steder.  For mændene her er det jo helt uforståelig, for de begår ikke kriminalitet, og de oplever at politiet går efter dem på et usagligt grundlag.

Konsekvensen er jo, at de får en stor mistillid til politiet, og så er der den personlige følelse af, at man ikke har de samme rettigheder som alle andre. De oplever, at de på én og samme tid bliver overkontrolleret og underbeskyttet af politiet. Som én af dem siger, så føler han ikke politiet er til for hans skyld, men er til for at beskytte andre mod sådan nogle som ham. Det er et meget godt billede på den oplevelse, de har. Og det er jo et problem, hvis grupper i samfundet oplever, at de bliver marginaliserede og forskelsbehandlet i deres møde med politiet.

Men har politiet ikke ret til at stoppe dem, de har en formodning om begår kriminalitet?

Grundlæggende er det sådan, at politiet kun må sigte på baggrund af et konkret mistankegrundlag. De må ikke sigte folk på baggrund af, at de tilhører en bestemt gruppe. Det er ikke sagligt. Som borger har man krav på at blive behandlet som individ og ikke som medlem af en gruppe. Så skal man også huske, at det helt store flertal af indvandrere og efterkommere ikke er kriminelle, og det skal politiet også holde sig for øje. Det er afgørende, at der er et mistankegrundlag, inden man stopper folk.

Hvad bør gøres for at komme problemet til livs?

Vi skal have et forbud specifikt mod diskrimination og etnisk profilering i politiloven. Derudover skal vi styrke undervisningen af politiet for at modarbejde diskriminationen. Vi skal sikre, at politiet selv registrerer personer, der er i kontakt med politiet, så de selv kan se om der er en etnisk skævhed, da dette ofte er noget, man kan blive blind for i praksis.

SKRIV UNDER mod diskrimination begået af politiet

Etnisk profilering er et brud på menneskerettighederne


Ifølge artikel 7 i FN’s erklæring om menneskerettigheder er alle lige for loven og har lige ret til lovens beskyttelse uden forskelsbehandling af nogen art.

Både FN’s racediskriminationskomité (CERD) og Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) fremhæver, at etnisk profilering kan udgøre en krænkelse af menneskerettens grundlæggende princip om ligebehandling og antidiskrimination.

Etnisk profilering bryder med grundlæggende menneskeretlige normer om, at et menneske skal behandles som et individ fremfor som et medlem af en gruppe.