Danmark:

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at det danske politi oftere sigter og anholder etniske minoriteter, selvom de er uskyldige, sammenlignet med etniske danskere. Skriv under og kræv, at justitsministeren indfører et forbud mod diskrimination i politiloven.

Personer med minoritetsetnisk baggrund bliver langt oftere sigtet og anholdt, selvom de er uskyldige, sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

Undersøgelsen afdækker en markant forskelsbehandling og diskrimination, når det kommer til etniske minoriteters møde med politiet.

Sandsynligheden for at du bliver sigtet uden en fældende afgørelse er 45 procent højere, hvis du er indvandrer og 64 procent højere, hvis du er efterkommer (barn af en indvandrer). Etniske minoriteter bliver også oftere anholdt og dermed frihedsberøvet uden en fældende afgørelse.

Det skaber utryghed og en følelse af uretfærdighed og modvilje mod politiet, viser undersøgelsen, der også indeholder interviews med 15 minoritetsetniske mænd om deres møder med politiet.

Når jeg fortæller mine kammerater på universitetet om de her oplevelser, så siger de, at de aldrig er blevet stoppet af politiet. Altså jeg er i chok. Jeg er 28, jeg tror jeg sammenlagt er blevet stoppet mere end 90 gange i mit liv.

Farid

Det tyder på, at der er tale om etnisk profilering og diskrimination. Det er afgørende, at politiet kun bruger etnicitet, hudfarve eller national oprindelse i sit arbejde, hvis det indgår sammen med andre karakteristika – fx i et signalement på en konkret gerningsperson.  

Sammen kan vi kræve, at justitsministeren indfører et forbud mod diskrimination i politiloven. Skriv under på aktionen nu.

Forskelsbehandling i hverdagen

I rapporten fortæller unge mænd med minoritetsetnisk baggrund om oplevelser, hvor politiet gør brug af fysisk vold. Eksempelvis hvor politiet har hevet dem ud af bilen, tvunget dem i jorden eller skubbet dem op mod en mur.

Andre fortæller om episoder, hvor de har oplevet politiets adfærd som direkte nedværdigende eller ydmygende. Det kan være, hvor politiet har gjort brug af racistisk sprog, beordret dem til at klæde sig af i kuldegrader eller fremvise deres kønsdele.

Det er især borgere med oprindelse i Mellemøsten og Østafrika, der bliver sigtet og anholdt uden en fældende afgørelse.

Kører du i en rigtig gammel bil, så bliver du stoppet, for så mistænker de dig for at sælge. Kører du i en splinterny bil, så mistænker de dig også for at sælge, for så er den for dyr. Du skal ligge på sådan en Opel Corsa måske eller en Skoda.

Bilal

Som Bilal forklarer, er hudfarven ikke det eneste, der gør dem mistænkelige i politiets øjne. Det handler også om det tøj, de bærer, deres frisure og skæg, hvor mange og hvem de færdes med, hvilken type bil de kører, og ikke mindst hvor de befinder sig geografisk.

Svært at klage

Mange har opgivet at klage, fordi de ikke føler, at det nytter noget. Nogle siger fra. Andre justerer deres adfærd, så de adskiller sig fra den stereotype forestilling om den ’mistænkelige indvandrer’.

Klagesystemet er så komplekst at det i sig selv kan være en barriere for de borgere, der oplever at blive diskrimineret af politiet. Det kan forklare hvorfor så få vælger at klage.

Bedre lovgivning og klare retningslinjer

Hverken politiloven eller retsplejeloven indeholder et eksplicit forbud mod diskrimination – herunder forbud mod etnisk profilering. Hvis justitsministeren vælger at skrive det ind i politiloven, så vil det gøre det klart og tydeligt, at diskrimination – og dermed etnisk profilering – er ulovligt.

I første omgang vil vi gerne ændre politiloven. Dernæst anbefaler vi, ligesom Institut for Menneskerettigheder, at Rigspolitiet indfører nationale retningslinjer på området, at politiet bliver uddannet i etniske profilering samt at politiet skal foretage systematiske registreringer af etnicitet, så vi fremover har et bedre statistisk grundlag på området.