Efter i tre uger at have boet i teltlejr på campus i solidaritet med Palæstina, har de studerende vundet en overbevisende sejr. Københavns Universitet dropper fremover alle investeringer i firmaer med aktiviteter på Vestbredden. Mød Alexandra, Tarek og Zahra, der, sammen med studerende fra hele verden, kæmper en fælles kamp for retfærdighed.
Hvorfor er den her sag vigtig for jer?
Zahra: “Det har kæmpe symbolsk betydning for hele bevægelsen, at den største uddannelsesinstitution trækker sine investeringer og dermed indirekte anerkender, at det er imod international lovgivning at støtte ulovlige bosættelser. Det kommer til at sende et signal til andre institutioner, for eksempel DTU, som investerer meget mere og som har investeringer i Terma (dansk virksomhed, der producerer våbendele, der eksporteres til Israel, red.), som er endnu mere problematisk end Københavns Universitets samarbejdspartnere”.
Tarek: “Københavns Universitet er en vigtig og anerkendt institution, og det forpligter. Som studerende på universitetet forpligter det til, at man gør alt, hvad man kan, for at trække universitetet i den rigtige retning. Det er derfor, jeg vælger at engagere mig særligt meget i det her, fordi her kan jeg virkelig rykke på noget konkret. Jeg er her både for at påvirke min egen institution til fordel for folk i Gaza og Palæstina, men også for min egen skyld. Jeg føler mig magtesløs, men det hjælper at være en del af lejren. Her får jeg lov til at være sammen med mange andre, der også er engagerede og det er meget mindre ensomt. Jeg føler, at der er blevet skabt et fællesskab her, som har en virkelig stor politisk kraft. Det føles meget kraftfuldt at være en del af det”.
Hvordan er I blevet modtaget?
Tarek: “Alle, der ikke er inden for medier eller politik, har været meget positive over for os. Både ansatte på universitetet og studerende fra andre universiteter, men også helt almindelige mennesker, der bakker os op på alle mulige måder. I andre sammenhænge er vi blevet mødt med ret meget skepsis. Folk, der mener, at det er udemokratisk, det vi har gang i, og at vi er terror-apologeter”.
Alexandra: “Vi er blevet mistænkeliggjort af både medier, politikere og af universitetet. Anklaget for at chikanere ansatte og lave hærværk på universitetets ejendom og endda for at udtrykke antisemitiske holdninger. Vi bliver ikke foreholdt nogle beviser eller bedt om at udtale os. Men vi arbejder på at tage narrativet tilbage, og vil gerne invitere forskellige communities til at komme og støtte vores sag. Folk, der kommer her, opdager hurtigt, at der er skabt et meget uvirkeligt billede af, hvem vi er, og hvorfor vi er her”.
Hvad betyder det for jer at være en del af en global bevægelse?
Alexandra: “Det er rigtig rart at vide, at der er mange over hele verden på min egen alder, der har de samme værdier og kæmper for det samme. Vi har ikke de samme politikere eller den samme udenrigspolitik, men vi står for det samme.”
Tarek: “Det er nemmere at stå imod og holde fast, når man er sammen med andre. Det har været hårdt, det skal man ikke undervurdere. Det har flyttet grænser. Når det bliver så hårdt her, så plejer jeg at sige stop, så vil jeg ikke mere. Men man ved, at man er en del af noget større. Og studenter-lejrene spreder sig over hele verden. Det er ret vildt at være en del af noget, der skaber så meget postyr. Der er så mange, der føler sig truet af det, og samtidig føler man sig begejstret af det. Det er meget grænseoverskridende, men det føles rigtigt. Man udvider sine grænser. Det er meget fedt og meget hårdt på samme tid.”
Zahra: “Det er virkelig vildt at være en del af. Vi har haft zoom-opkald med studerende fra Columbia University og vi Facetimer med dem fra Lund og Amsterdam. Det får det bare til at være meget mere følelsesladet og meget mere overvældende, at vi er så mange om det. Det kan godt være, vi ikke er sammen geografisk, men vi er virkelig mange om det. Det er ikke kun i Danmark, at vi støtter Palæstina. Det er en global ting. Hvis vi bare arbejder sammen, så skal der nok ske noget, og det gør der også. Det er virkeligt inspirerende.”
Aktivisterne fortsætter deres kamp fra Rådhuspladsen i København med en opfordring om, at Danmark skal bremse våbensalg til Israel.